NU skifter jeg arbejde

Selvom mine kollegaer er søde og min chef er sød, så er jeg træt af den overordnede personalebehandling der lægges for dagen.
Man bliver kun kontaktet hvis der er kritik af det man har lavet og så sent som i forgårs fik jeg en advarsel angående sygedage. Jeg har siden januar haft 5 enkelte sygedage (grundet en bakterie i maven). Jeg er gået på arbejde mange dage, hvor jeg har haft det skidt og kun tilladt mig at blive hjemme på de dage, hvor jeg simpelthen ikke kunne gå på arbejde.
Det er en stor virksomhed jeg er ansat i. Min afdelingsleder er sød, men det er jo hende der fra endnu højere sted må tage tjansen med at sige nogle ting til os. Hun gør det dog på en venlig måde.
Så er der supportere, som fungerer som afdelingsledere for de forskellige afdelinger vi rykker rundt i. De er der kun, hvis man har gjort noget galt. Hvis man skal have hjælp, så er de ikke meget værd.
Så ja, nu har jeg fået nok. Selv i disse krisetider, vil jeg gå ud og søge andet arbejde.
Er der andre der har en lignende arbejdsplads? ´Kunne du finde på at søge nyt arbejde, selv i disse tider, eller ville du knibe ballerne sammen og vente? Det nytter ikke at tale med ledelsen, for de lytter ikke. Vi er mange der har forsøgt.
Nu glæder jeg mig næsten lidt til at starte på en frisk🙂

gjort det. Jeg var på et sted i gang med viddereuddannelse ifm mit fag...jeg skulle have været der i ca 4 år, men efter et par år fik jeg nok og sagde op...det var på tide, da jeg begyndte at blive deprimeret og hver morgen var det med kvalme og afsky, jeg kom ud af huset. Jeg fik det sagt ved en samtale ifm evaluering, og det føltes som en sten, der kom væk fra hjertet. Det gav et tilbageskridt i karrieren, men jeg har aldrig fordrudt det eller kigget tilbage...det føltes rigtigt at sige op. Jeg fandt et andet job næsten med det samme, som var meget bedre også følelsesmæssigt.

godt for dig!🙂
wemenber your are so petty so petty so petty so pette so petty.
helt og lykke.

nok lige så stille begynde at kigge hvad der er af stillinger der kunne være interessante for dig... Og så lige så stille begynde at søge (Knib ballerne sammen indtil da - der er ingen grund til at smække med døren). Det er ikke sjovt at arbejde sådan et sted - har selv prøvet det og bestemte mig for at gøre noget trods krise... Man får det bare skidt hvis man ikke gør noget.
Jeg skiftede til nyt arbejde i maj og havde inden da haft stort held med min jobsøgning - masser af samtaler. Der er trods krisen masser af opslåede stillinger... Kommer selvfølgelig an på hvilken branche man er i... :-)
Det virker som om (Og det er udelukkende min egen subjektive holdning) at der er færre der er villige til selv at skifte job og at man derfor kan være heldig og have færre konkurrenter... :-)
Held og lykke med det - jeg håber at det løser sig for dig*S*

- én ting er jo, hvad "søde" afdelingsledere får besked på at videreformidle, men de har vel så meget råderum, at der skulle være plads til at rose og motivere, uden dekret ovenfra? Har du tænkt over det?

Lyder som en god beslutning! Der er ikke noget ved at blive på en arbejdsplads man ikke er glad for, heller ikke selv om det er krisetider. der er jo folk der får nyt job hver dag.
Står selv i en situation hvor jeg regner med at tage chancen og sige op og flytte til et andet land for at prøve lykken. Jeg er så træt at mit arbejde, selvom jeg får masser af ros og har gode kollegaer, keder mig bare.
Jeg er ikke bange for at det ikke kommer til at gå, tværtimod glæder jeg mig til nye udfordringer. Krisen skal i hvert fald ikke stoppe mine drømme!😉

Jeg har lige skiftet job, krise eller ej, man skal trives på arbejdspladsen og blive ordentlig behandlet. Held og lykke!

det er nok det eneste du finder i disse dage held og lykke

Jeg har gennem 6 - 7 år arbejdet i et firma med en meget stiv arbejdsgang. Det var ikke et problem for mig, i det at det job jeghavde egentligt var et dead-end job. Ingen Avance-muligheder som sådan. Ikke uden en grundliggende uddannelse der ville tage mig på skolebænken, på SU i flere år. Hvilket jeg ikke havde lyst til. Så jeg havde det fint på det punkt.
Men stemningen pga at der altid er dårlig økomomi og man derofr går i en føelse af at næste gang der er en fyringsrunde, så ved man ikke hvem der ryger. Om det er en selv eller makkeren ved siden af.
Plus den ret høje udskiftning af kolegaer. For folk rykkede hurtigt vidre til en anden afdeling eller ud af firmaet. Hvilket gjore at vi der var der, altid havde nogen på optræning. Og man derfor altid havde vagt.
Tja, da jeg på et tidspunkt kiggede tilbage, så jeg at vi faktisk kun var en lille håndfuld tilbage af dem jeg var startet med. Og jeg kunne ikke se mig selv et andet sted, for fantasien var ikke til det. Jeg stod og så at jeg stod stille. Ikke jobmæsigt. Men mentalt var jeg røget ned i et hjulspor der var så dybe jeg ikke kunne se mig forlade dem.
Det er depresivt, så er man nød til at gøre noget.
Jeg skiftede fuldstændigt job-fag. Og har det fint i dag. Jeg har flere muligheder for fremtiden. Jeg ser ikke kun de her dybe hjulspor der bestemmer min retning.
Det bedste af det hele er at jeg har sat en tre-års grænse for mig selv. At om tre år skal jeg finde en anden gren af mit fag og arbejde i den. Ikke fordi den nuværende er skidt. Men det har jeg bestemt. Og da planer er til for at blive ændres kan det jo være jeg er så glad for det at jeg bliver.😃

Dejligt motiverende og altid rart at vide, at andre er i samme båd og har mod på at trodse krisen.
Jeg ser ingen anden udvej end at søge andet job. Jeg kan mærke at jeg får en knugen i maven, hver gang der kommer én af de her "budbringere" ind på afdelingerne. Hvad har man nu gjort galt denne gang..... 😕

Sådan er det jo ikke meningen det skal være.

Jeg ønsker meget held og lykke til alle der søger andre veje🙂

Det er lige præcis sådan noget der skal til. Ikke noget flæberi og tuden over "finanskrise" (læs resultater af bankernes grådighed)
Ud at søge nyt og bedre job, og ud over stepperne.
Tillykke med beslutningen og held og lykke med dit nye job.
Sådan !