når manden lyver

Historien om skrædderen.
En dag sad en skrædder og syede nær elven, da hans fingerbøl pludselig
faldt i vandet. Da han skreg op, kom Gud til ham og spurgte,
"mit kære barn, hvorfor græder du"?
Skrædderen fortalte at hans fingerbøl var faldet i vandet og at han
behøvede det for at hjælpe sin kone til at tjene til livets ophold.
Gud sænkede hånden ned i vandet og tog et fingerbøl op i guld
indsat med perler.
"Er dette fingerbøl dit"? spurte Gud.
" Nej", sagde skrædderen.
Gud sænkede igen hånden ned i elven og fandt et sølvfingerbøl
med safirer.
"Er dette fingerbøl dit"? spurgte Gud.
Igen sagde skrædderen nej.
Gud undersøgte bunden af elven igen og fandt et fingerbøl i ler.
"Er dette fingerbøl dit"? spurgte Gud.
"Ja", sagde skrædderen.
Gud blev så glad for mandens ærlighed at han lod ham beholde
alle tre fingerbøl og manden drog glad hjem.
Nogle år senere gik skrædderen tur langs elvebredden med sin kone,
da hun pludselig trådte forkert og faldt ud i vandet og forsvandt.
Da han skreg om hjælp dukkede Gud op igen.
"Hvorfor græder du, mit barn", sagde Gud
"Å Gud, min kone er faldet i elven!"
Gud rakte ned i elven og kom op igen med kim bassinger.
"Er dette din kone ?" spurgte Gud.
"Ja," græd syersken.
Gud blev skuffet. "Du lyver! Det er en synd!"
Skrædderen forklarede, "Åhh tilgiv mig min Gud, det er en misforståelse".
Jeg tænkte, hvis jeg havde sagt nej til kim bassinger , havde du måske
trukket heidi klum næste gang. Og hvis jeg sagde nej til hende, ville du hentet min
kone op. Havde jeg da sagt ja, ville du give mig alle tre.
Gud, jeg har ikke det bedste helbred og kunne ikke tage varer på alle tre
kvinder, så det er DERFOR jeg sagde ja til kim bassinger.
Og Gud lod ham beholde hende.
Moralen i denne historien er: Når en mand lyver, er det for en god
og ærlig grund, og til bedste interesse for andre.

for så behøver folk slet ikke at lyve, der er tid nok, dommedag ligger ikke lige rundt om hjørner, som så mange går og postår.
hvis du ligger mærke til denne historie, får manden først sympati, når han sætter gud ind i historien, ikke da han lyver, da opdager gud det med det samme, lige så er det ude i det almindelige liv, folk der lyver for en, er ikke velsete, men folk der er ærlige, får også respekt for at være ærlige, så du så ikke selve moralen i historien, og jo den var da sød ;)

Ingen er fortjent med at være en løgner, og rent bibelsk, så kommer en løgner heller ikke ind i himmelen.
hvis man er i en løgn som jehovas vidner, og de selv tror de dfrelser folk ved at lyve for dem, så ender det jo med at blive skruen uden ende, som et godt ordsprog siger det, hvad du vinder med vold, kan du kun holde med vold, men hvad du vinder med hjeertet, kan du holde med hjertet.
men hvad du her foreslår, at hvad man vinder med løgn, kan man kun holde med løgn, det forklare jo sektens jehovas vidners evige løgne ;)
nu ved jeg ikke hvilke retning du have tænk dig med at gøre en løgner til en der ikke vil synde.
det må du selv forklare, jeg syndes ikke at det er det man kan konkludere af din historie

ved ikke lige hvilken planet du kommer fra, men det her er en ganske alm. joke og ikke en form for at debattere om løgnere eller jehovas vidner