Nægtet adg. til konfirmation pga pink hårfarve....

Det her burde egenlig høre under kategorien "Emma Gad".
Havde en samtale med min søster her i aften. Hendes ældste datter skal konfirmeres til
april, og så er det sådan, at en af de inviterede gæster, en ung mand på 22, har valgt at farve sit hår pink.............
Hun spurgte mig så, om hun kunne tillade sig at sige til ham, at han ikke var velkommen til festen, fordi han havde farvet sit hår pink, hvilket hun bare ikke kan acceptere, og at han måtte farve sit hår i en anden farve, hvis han ville med til festen. Hun havde snakket med flere af hendes venner, og havde åbenbart fået den udmelding, at det kunne hun godt.
Jeg er nu godt nok meget uenig med hende, hvilket jeg også sagde. Hun blev godt nok sur, og ville ikke diskutere sagen mere med mig, idet hun ikke fik medhold hos mig...
Er det ham som person eller hans valg af hårfarve der er vigtigt???
Hvad mener I?????????????????

Er det ok, at sig til en person, som næsten er "en del af familien", at han ikke er velkommen til festen, pga hans nye pink hårfarve??????😕

Hvis datteren ønsker ham med til festen, så må hun bide det i sig, og lade ham komme med - det er vel vigtigst at datteren får dem med, som hun holder af, pink hår eller ej! 😉

kommenter at nu hvor hun er en del af front figurene den dag, burde hun tabe sig nogle kilo da en overvægtig mor ved siden af en teenager ikke er pænt.
Hvordan vil hun tage den?

jeg kan virkelig ikke se problemet, jeg har det sådan at når jeg skal se venner eller familie er jeg da ligeglad de kan hverdags tøjs til mit bryllup hvis de vil bare de kommer det er det der betyder noget....
men jeg har også altid sat pris når jeg skal ses med dem jeg kender...

Mange unge mennesker experimenterer en overgang.
Jeg ville nødig udelukke nogen af den grund, uanset
tøj, piercing, hårfarve mv.
Når vedkommende bliver lidt ældre og igen ændrer
stil, ville jeg have det meget dårligt med at have
udelukket vedkommende til mine fester m.m.
Så kunne det jo være, det var mig selv der pga.
snæversyn blev udelukket fra hans/hendes omgangskreds
for altid.
Accepter dog mennesker der hvor de er i deres liv,
og som de er.
Merkur

hendes opgave at opdrage på andre menneskers børn og det er jo reelt det hun gør. Hun går ind og fordømmer at denne dreng har i denne henseende nogle superseje forældre, der lader ham eksperimentere som man nu gør som teenager. Hvis jeg var hans mor, ville jeg bliver edderrasende, hvis en eller anden gås sagde til mit barn, at han ikke kunne deltage i en af hans venners konfirmation, fordi hans hår var forkert. Nøj, der er vist tale om mærkelig prioritering.
Mon hun selv har tænkt på, hvordan hans forældre vil reagere?

Nu har jeg så lige opdaget at han er voksen, så kan hun da SLET ikke tillade sig at kommentere eller fordømme hans hårpragt😮Det er da hamrende ubehøvlet og... ja igen - mærkelig prioritering. Skal de alle møde op i pastel eller hvad?

at invitere nogen, som hun ikke bryder sig om.
Det er vel hendes privatsag, om hun kan li' eller ikke li' folk. Selvfølgelig kan det være et problem, at det er datterens konfirmation - måske, men hvem inviterer man til en konfirmation. Er det ikke mest familien - og så nogle meget nære venner. Det er ham med det lyserøde hår åbenbart ikke, altså hverken familie eller meget nær ven?!

Personligt ville jeg være ligeglad med hvilke hårfarver folk møddte op i og også deres påklædning, - så længe de kommer fordi de gerne vil være med og være sammen med de øvrige. Har selv oplevet egne børn i mildst talt besynderligt outfit, hvor nogle øjenbryn blev hævet, men derfra og så til at nægte adgang?????
For en del år siden hørte jeg i radioen en udsendelse om filminstruktøren Chr. Braad Thomsen, der fortalte om sit liv. Bl. a. om at han som vild 68-er der sked på alle konventioner og var både 'provo' og 'hippie' og bevidst respektløs-- - og mødte op til sin fars begravelse i løs busseronne og lyserøde jeans - begge dele direkte fra tørretumbleren. - Tænk det fortrød han og skammede sig. Han kunne se han hverken viste respekt for sin afdøde far, sin sørgende mor eller SIG SELV og den følelsesmæssigt vanskelige situation han befandt sig i. - Men det er altsammen mange år siden, konfirmation er noget helt andet end begravelse, - og pink hårfarve er da festligt, hvis farvningens kvalitet er ok😃

Der står, at der er tale om en inviteret gæst, og at han ikke er velkommen grundet sin hårfarve. Altså var han "inde i varmen", hvis hans hår havde en anden kulør.
Mener du virkelig, at det er konfirmandens mor, der skal udstikke alle retningslinjer for, hvem der må deltage i datterens fest - og så med baggrund i så tåbelige præmisser som deres HÅRFARVE?

ja, absolut - kunstig HÅRFARVE som diskriminationskriterie vil være helt legalt. Det er min klare overbevisning, at enhver må sige nej tak til en andens selskab. Kriterierne vælger den enkelte selv.
Du har selvfølgelig en pointe i, at fyren allerede ER inviteret. SURT SHOW - så. Moderen må altså denne gang holde gode miner til slet spil. Datteren skal selvfølgelig have en god oplevelse ved sin konfirmation ... Jeg forstår godt moderen. Jeg kender også nogle personer, som ikke skal foretage sig ret meget, før jeg ikke gider se dem mere.
Det er nu også et spørgsmål, om konfirmationen er datterens fest. Det er forældrene, der fejrer, at deres datter vælger at bekræfte sin dåb - altså at bekende sig til den kristne tro.

En 22-årig er voksen og myndig.
Er der også krav til øvrige gæster - skal de stemme på noget bestemt - bo i bestemte postnumre, have et max. antal børn, en bestemt skatteprocent?? Og er er regler for farvetonerne i deres tøj? Er guldtænder - eller perlekæder no-go?
Med andre ord - selvfølgelig kan man ikke blande sig i hvordan folk ser ud.
Noget andet er, hvis hans pink hår er en manifestation af en i øvrigt outreret og afvigende personlighed, som man ikke ønsker at invitere til festen....
Men hårfarven i sig selv er da kun sjov - og hvis han allerede er inviteret, og invitationen trækkes tilbage pga. hårfarven - så er din søster langt mere afvigende end "mr. pink"

Og din søster opfører sig dårligt. Jeg har da aldrig kendt mage, bare på grund af hårfarven. Hun burde skamme sig. Hun sårer nogle mennesker. For hvem er han søn af.
Hvis min søn havde farvet sit hår og blev forment adgang til en familiefest blev jeg sandelig også væk. Hun skal tænke sig om, skal hun.