Ofringen af Isak

I 1. Mosebog kapitel 22, skal Abraham først ofre Isak. Det har uden tvivl kostet Abraham svære kvaler. I det yderste øjeblik får Abraham guddommelig besked på at han ikke skal ofre Isak alligevel.
Den historie giver absolut ingen mening, men lad os tænke lidt og se om vi kan kringle den og finde den bedst mulige logiske forklaring. Hmmmmm......??????
Den nærmeste og bedste forklaring, er nok, at gud syntes det var sjovt at se hans fjottede ansingtsudtryk da han fik at vide, at det skulle han ikke alligevel.
Nogen bedre/mere logisk forklaring?

Bibelen består af fortællinger, der er blevet fortalt generation efter generation. Alle kulturer der har været på planeten jorden har givet historier videre, slægt efter slægt. Og alle kulturer har tilbedt guder. Mange af de historier er bevaret.
Bibelen er en samling af bøger, som nogle lærde har besluttet er grundlag for den kristne (sande) tro. Så du skal ikke tage det så alvorligt med Abraham og Isak. Det er bare en gammel overlevering (noget i stil med at én fjer bliver til fem høns). Det er så blevet til at en gud forlangte at Abramham skulle dræbe sin søn for at bevise at han var tro mod én bestemt gud.
Det er en gang pjat. Der findes ingen gud eller guder. Der er et et univers, planeter, planeter har liv, planeten jorden har det, vi kalder mennesker. Og det er op til os hvordan vi ønsker vores liv skal være på jorden. Men der findes magnetisme, og mange andre videnskabelige ting jeg ikke kender navnet på, det kan vi kalde engle.
Vi er selv gud. Og det er på tide, at vi forstår det og vågner op og lader være med at lade religion og regeringer tage magten over os.

Det tror jeg bestemt er en god forklaring. Det er i hvert fald din forklaring. Bibelens egen forklaring er dog lidt anderledes.
Ifølge Bibelen havde Abraham fået besked på at ofre sin søn, hvilket naturligvis smertede ham dybt. Han gik derfor med sin søn og til offerstedet, hvilket medførte følgende ordveksling med drengen, som tydeligvis var gammel nok til at vide, hvordan en ofring skulle foregå:
Isak sagde til sin far Abraham: »Far!« Abraham svarede: »Ja, min dreng!« Isak sagde: »Vi har ilden og brændet, men hvor er offerlammet?« Abraham svarede: »Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.«
Nå, de kunne ikke lige se noget offerlam og Abraham havde jo fået besked på hvem der skulle ofres, så op på bålstedet med drengen:
Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.«
Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn.
Ifølge Bibelen selv var der altså to pointer med historien: For det første at teste Abrahams lydighed og for det andet at påvise, at Gud selv vil skaffe soning med sit eget lam. Eller for at skære den teologiske pointe ud i pap: Abraham var lydig mod sin Gud, men Gud skaffede Abraham soning - det skulle Abraham ikke selv klare.

Ifølge Bibelen selv var der altså to pointer med historien: For det første at teste Abrahams lydighed og for det andet at påvise, at Gud selv vil skaffe soning med sit eget lam. Eller for at skære den teologiske pointe ud i pap: Abraham var lydig mod sin Gud, men Gud skaffede Abraham soning - det skulle Abraham ikke selv klare.

Jada, men det men det modsiger ikke det jeg siger.....................
For det første måtte en almægtig gud kunne finde mindre "sjove" måder at gennemføre sit projekt på.
For det andet må Abraham have haft et sjovt ansigtsudtryk da han, i yderste øjeblik, fik at vide at han ikke skulle alligevel. Det ansigtsudtryk må have moret gud. Det er den nærmeste logiske forklaring. Alt det med soning fatter jeg ikke en brik af. Soning er noget man gør når man har syndet.

Bibelen består af fortællinger, der er blevet fortalt generation efter generation. Alle kulturer der har været på planeten jorden har givet historier videre, slægt efter slægt. Og alle kulturer har tilbedt guder. Mange af de historier er bevaret.
Bibelen er en samling af bøger, som nogle lærde har besluttet er grundlag for den kristne (sande) tro. Så du skal ikke tage det så alvorligt med Abraham og Isak. Det er bare en gammel overlevering (noget i stil med at én fjer bliver til fem høns). Det er så blevet til at en gud forlangte at Abramham skulle dræbe sin søn for at bevise at han var tro mod én bestemt gud.[/quote]
Altsammen rigtigt, men man kan da ikke være rigtigt vel forvaret, hvis man hævder at det er Guds Ord? Eller også er Gud skrupforvirret
Ikke forstået på den måde at man ikke kan være religiøs. Det kan man sikkert godt - føler dybt i hjertet og alt det der. Men den historie er da fuldstændigt fis i kasketten.
[quote]Det er en gang pjat. Der findes ingen gud eller guder.

Det har du ret i og det var også der jeg ville hen.

Det er da også mærkeligt, at en god mand som Abraham skulle have syndet! Eller måske synder selv gode mænd? Abraham kunne i hvert fald selv se behovet for soning.
Jeg kan godt følge dig i tanken om, at Gud må have humor. Men om han lige syntes denne situation var morsom er jeg nu alligevel lidt tvivlende overfor. Men du må jo kunne se det sjove?

Vi mennesker har ikke brug for et offer, f.eks. Jesus. Vi handler ikke rigtigt eller forkert. Vi lever og gør erfaringer. Men hvis vi lægger mærke til historien, har mennesker altid opfundet guder. De guder de opfandt afspejlede menneskers personligheder. Så de tillagde deres gud ´den personlighed´ de selv havde. Dvs.: De troede, at de 'normer' de havde opfundet/arvet var fra en 'gud'.
De vidste ikke at de normer/love havde de selv opfundet gennem generationer.
Summa sumarum. Religion er ved at miste sin betydning i Europa. Men vi tror stadig vores politikere har ret. Det er for mig at se en ´ny religion´.
Mange politikere er korrupte og tænker bare på sig selv, og hvad de kan få ud af deres karriere økonomisk.
Det er det jeg tænker. Men tænk og men selv.

Hvorfor skulle Abraham dræbe sin søn Isak?
Nu havde Abraham jo med meget møje og besvær fået sin søn Isak i sin alderdom og sin hustrus alderdom efter, at hun (Sara) havde givet Abraham lov til, at ha` en elskerinde.
Hun ville jo gerne ha` børn i familien altså mellem Abraham og hende og hvad betød det om en smuk sort kvinde skulle ligge sammen med hendes mand når nu hun alligevel var gammel og Abraham ligeså?
Nå, men der skete det der helst ikke skulle ske, at Abraham blev glad for Hagar. Jeg siger ikke, at han blev forelsket i hende, men en yngre (ung) og smuk mørk kvinde i den udørken de boede i, må have været som dejligt koldt vand i en ørken.
Hun blev da også gravid og fødte Ismael og det var jo godt lige indtil Hagar begyndte at føle sig som Fruen og ligesom mente, at nu var hun første hustru.
Så var det, at Herren greb ind og Sara blev gravid. Der skete mange ting på det tidspunkt. Beretningen om Sodoma og Gomorra og Lot og hans ”ofring” af sine døtre til Sodomas utugtige og homoseksuelle befolkning; ild og svovl og senere; Lot gør sine egne døtre gravid?
_____________________________________
Nå, men Sara er ikke sen til at hævne sig da hun så endelig i sin ”alderdom” føder Isak.
Ud med den sorte so; Hagar bliver smidt på porten eller ud i ørkenen hvor Gud hjælper hende. Hun overlever og det gør sønnen Ismael også, hendes og Abrahams fælles barn, altså Abrahams førstefødte.
Imidlertid er det som du er inde på noget meget mærkeligt, at Abraham nu får besked på af selv samme Gud, at han skal dræbe Isak, ofre ham på bålet.
Det er sådan ca. 1.000 år før Moses og Moseloven, så der var nærmest frit spil om hvorledes man ville leve. Den stærke overlevede.
__________________________________________________________
Nå, men hvis jeg lige må tage et blik på vor tid til sammenligning. Her ofres børn på mange måder.
Det koster rigtig mange børn livet sådan ”hen ad vejen”. I Danmark ofres (dræbes) - der blev i 2006 foretaget i alt 15.053 aborter i Danmark mod 15.183 året før. Et antal der har været faldende siden det toppede i 1975 med 27.884 aborter.
Gud er så i disse tilfælde folk selv - hjulpet af politikerne og etisk råd.
http://da.wikipedia.org/wiki/Provokeret_abort
Yderligere tales der om medlidenhedsdrab.
Så, den gamle historie om Abraham skal naturligvis stå i forhold til vor egen forståelse og måde at gribe livet for vore børn an på og så kan man jo selv drage sine konklusioner.
Nu er der så de krige der bliver udkæmpet i muslimlandene. Ikke nok med det, men familierne i muslimlande dræber deres egne børn, dersom de ikke gør det den muslimske familie (overhovedet; hvis han da har det endnu) bestemmer og synes er ærefuldt.
Jehovas Vidner dræber også deres egne børn, fordi Gud siger det; siger Jehovas Vidner – at Gud siger.
De dræber de helt små (også større) ved at nægte dem blodtransfusion (fordi Gud har sagt det, siger de; at Gud har sagt) og i andre tilfælde ”dræber de deres børn (familie og venner) ved at udstøde dem og ”betragte dem som døde i deres egne og Guds øjne”.
_________________________________________________________
I Abrahams tilfælde kan vi betragte historien, som en historisk beretning fra 1000 år før Moses, som der er kommet frem i debatten – ”måder at forholde sig til tilværelsen på og drage lærer ud af historierne, ligesom H.C.Andersen historier.
Jeg er ikke i tvivl om, at historien er sand, men det forandre ikke perspektivet. Så er der den der med ”synd” og ”skyld”?
Var de syndere og bar de på skyld? Det kan kun de selv svare på. Åbenbart har der været en klar definition på hvad man måtte betragte som synd og en bred enighed om, om man var skyldig i noget.
Sådan tror jeg vi alle har det. Vi kalder det så for dårlig samvittighed, hvis vi altså er bevidst om en sådan, altså en samvittighed. Der findes jo mennesker er er samvittighedsløse.
Platoon