Ondt i kærligheden efter utroskab - brug for råd og hjælp
Hej alle sammen,
Jeg har et problem som jeg har brug for et par gode råd om. Jeg har valgt at skrive herinde fordi – ja, fordi jeg herinde kan være anonym. Jeg har ikke rigtig nogen at tale med alt det her om i ”den virkelige verden”, så jeg prøver lykken herinde.
Først og fremmest er der en del baggrundshistorie i skal kende til.
For lidt over et år siden, helt præcist d. 16/11 2008, mødte jeg den mest fantastiske pige jeg nogensinde har kendt. Jeg kan huske at vejret var ganske forfærdeligt den dag. Det regnede og blæste. Om morgenen smadrede jeg et to glas, og jeg havde et kæmpe skænderi med mine forældre aftenen i forvejen. Og alligevel var det den bedste dag i mit liv. Jeg havde mødt den her pige, og hun var bare fantastisk. Jeg havde fået et kys af hende den dag, og det sad stadig og brændte på mine læber da jeg gik hjem gennem støvregnen. Jeg prøvede at skralde kysset af og gemme det væk i mit hjerte, hvor det føltes som om der slet ikke var plads til det, selv om det samtidig føltes som om mit hjerte var vokset tre størrelser. For at sige det kort – jeg var forelsket!
Vi var sammen i 8 måneder. På dagen for vores månedsdag var jeg hjemme hos hendes mor, hvor jeg skulle passe morens hus sammen med min kæreste. Ganske uskyldigt kom jeg til at se på min kærestes mobil, og fandt ud af at hun havde skrevet med en tidligere kæreste. Jeg vil ikke gå i detaljer omkring hvad der var sket, men det involverede et par nøgenbilleder og nogen meget saftige beskeder om hvad de ville gøre ved hinanden. Jeg følte at hele min verden sank i grus. Jeg tog mine ting og skyldte mig ud. Jeg ville bare ud. Væk. Græde.
Vi begyndte dog at tale lige så stille sammen igen, og hun forklarede og undskyldte, og fortalte mig, at det var det eneste hun nogensinde havde lavet. Det var det dog ikke. Hun havde også kysset med en fyr fra hendes parallelklasse til en fest. Så var det helt slut.
Jeg har heller ikke været hellig i alt det her. Slet ikke. Da jeg fandt ud af det med nøgenbillederne, oprettede jeg en ny facebook bruger hvor jeg udgav mig for at være ham, og hvor jeg svinede min kæreste/ekskæreste til. Meget. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det hvis jeg skal være ærlig. Jeg var trist og ked af det. Den her fyr har tidligere behandlet hende som lort, og alligevel fik han halvvejs manipuleret hende til at sende ham de billeder. Jeg hadede ham. Jeg hadede hende. Men jeg elskede hende også.
Jeg skammer mig over det jeg gjorde, men jeg gjorde det ikke desto mindre.
Efter jeg blev bekendt med de billeder, besluttede vi os for alligevel at prøve at rede forholdet. Min kæreste lovede mig, at hvis ham eller nogen anden eks kæreste kontaktede hende, så ville hun fortælle mig det med det samme. Her lavede jeg så min anden fejl. Jeg lavede en e-mail, og sendte hende en e-mail hvori jeg udgav mig for at være en anden tidligere kæreste. Jeg skrev bare hej og spurgte om hvordan det gik eller lignende, og ganske som hun havde lovet, fortalte hun mig det. Denne gang ved jeg godt hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det fordi hun havde sagt ”Jeg ville sådan ønske der var en der skrev, så jeg kunne vise dig at jeg ville sige det!”. Det var stadig forkert at gøre, og jeg prøver ikke at komme med en undskyldning for hvorfor, men dette er årsagen.
Efter jeg fandt ud af at hun også havde kysset med den fyr fra parallelklassen smed jeg hende ud. (Hun boede mere eller mindre hos mig). Jeg var sur og ked af det. Vi talte ikke sammen i lang tid, men jeg har efterfølgende alligevel kontaktet hende igen.
Hun har altid været typen der har givet op når problemerne blev for store, men efter alt hvad hun havde gjort, tog hun sig faktisk virkelig sammen og prøvede virkelig hårdt på at rede vores forhold. Det var meget flot og meget imponerende synes jeg.
Der er sikkert mange der bare ønsker at komme med en kommentar i stil med at vi skal droppe hinanden, men jeg vil hellere have noget mere konstruktivt feed-back. Hun har nemlig fortalt mig, at hun slet ikke kan forestille sig at vi nogensinde skulle finde sammen igen efter alt hvad der er sket.
Hun er tydeligvis ked af det, og jeg ved at hun virkelig fortryder hvad hun har gjort, lige som jeg fortryder den måde jeg håndterede det hele på. Men jeg elsker hende. Jeg ønsker ikke at miste hende.
Nogen gode råd eller forslag? Jeg er meget åben!
Jeg har forsøgt en hel del ting for at få hende tilbage faktisk. Jeg har bl.a. købt 100 roser som jeg arrangerede foran hendes dør, sammen med for ca. 1000 kr. fin chokolade pakket ind som julegaver. Jeg havde også ”malet et kærestebrev” på et lærred. Okay, det var ret overdrevet, men jeg gik efter en ”wow” effekt. Jeg ville gerne gøre hende glad.
Jeg har et problem som jeg har brug for et par gode råd om. Jeg har valgt at skrive herinde fordi – ja, fordi jeg herinde kan være anonym. Jeg har ikke rigtig nogen at tale med alt det her om i ”den virkelige verden”, så jeg prøver lykken herinde.
Først og fremmest er der en del baggrundshistorie i skal kende til.
For lidt over et år siden, helt præcist d. 16/11 2008, mødte jeg den mest fantastiske pige jeg nogensinde har kendt. Jeg kan huske at vejret var ganske forfærdeligt den dag. Det regnede og blæste. Om morgenen smadrede jeg et to glas, og jeg havde et kæmpe skænderi med mine forældre aftenen i forvejen. Og alligevel var det den bedste dag i mit liv. Jeg havde mødt den her pige, og hun var bare fantastisk. Jeg havde fået et kys af hende den dag, og det sad stadig og brændte på mine læber da jeg gik hjem gennem støvregnen. Jeg prøvede at skralde kysset af og gemme det væk i mit hjerte, hvor det føltes som om der slet ikke var plads til det, selv om det samtidig føltes som om mit hjerte var vokset tre størrelser. For at sige det kort – jeg var forelsket!
Vi var sammen i 8 måneder. På dagen for vores månedsdag var jeg hjemme hos hendes mor, hvor jeg skulle passe morens hus sammen med min kæreste. Ganske uskyldigt kom jeg til at se på min kærestes mobil, og fandt ud af at hun havde skrevet med en tidligere kæreste. Jeg vil ikke gå i detaljer omkring hvad der var sket, men det involverede et par nøgenbilleder og nogen meget saftige beskeder om hvad de ville gøre ved hinanden. Jeg følte at hele min verden sank i grus. Jeg tog mine ting og skyldte mig ud. Jeg ville bare ud. Væk. Græde.
Vi begyndte dog at tale lige så stille sammen igen, og hun forklarede og undskyldte, og fortalte mig, at det var det eneste hun nogensinde havde lavet. Det var det dog ikke. Hun havde også kysset med en fyr fra hendes parallelklasse til en fest. Så var det helt slut.
Jeg har heller ikke været hellig i alt det her. Slet ikke. Da jeg fandt ud af det med nøgenbillederne, oprettede jeg en ny facebook bruger hvor jeg udgav mig for at være ham, og hvor jeg svinede min kæreste/ekskæreste til. Meget. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det hvis jeg skal være ærlig. Jeg var trist og ked af det. Den her fyr har tidligere behandlet hende som lort, og alligevel fik han halvvejs manipuleret hende til at sende ham de billeder. Jeg hadede ham. Jeg hadede hende. Men jeg elskede hende også.
Jeg skammer mig over det jeg gjorde, men jeg gjorde det ikke desto mindre.
Efter jeg blev bekendt med de billeder, besluttede vi os for alligevel at prøve at rede forholdet. Min kæreste lovede mig, at hvis ham eller nogen anden eks kæreste kontaktede hende, så ville hun fortælle mig det med det samme. Her lavede jeg så min anden fejl. Jeg lavede en e-mail, og sendte hende en e-mail hvori jeg udgav mig for at være en anden tidligere kæreste. Jeg skrev bare hej og spurgte om hvordan det gik eller lignende, og ganske som hun havde lovet, fortalte hun mig det. Denne gang ved jeg godt hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det fordi hun havde sagt ”Jeg ville sådan ønske der var en der skrev, så jeg kunne vise dig at jeg ville sige det!”. Det var stadig forkert at gøre, og jeg prøver ikke at komme med en undskyldning for hvorfor, men dette er årsagen.
Efter jeg fandt ud af at hun også havde kysset med den fyr fra parallelklassen smed jeg hende ud. (Hun boede mere eller mindre hos mig). Jeg var sur og ked af det. Vi talte ikke sammen i lang tid, men jeg har efterfølgende alligevel kontaktet hende igen.
Hun har altid været typen der har givet op når problemerne blev for store, men efter alt hvad hun havde gjort, tog hun sig faktisk virkelig sammen og prøvede virkelig hårdt på at rede vores forhold. Det var meget flot og meget imponerende synes jeg.
Der er sikkert mange der bare ønsker at komme med en kommentar i stil med at vi skal droppe hinanden, men jeg vil hellere have noget mere konstruktivt feed-back. Hun har nemlig fortalt mig, at hun slet ikke kan forestille sig at vi nogensinde skulle finde sammen igen efter alt hvad der er sket.
Hun er tydeligvis ked af det, og jeg ved at hun virkelig fortryder hvad hun har gjort, lige som jeg fortryder den måde jeg håndterede det hele på. Men jeg elsker hende. Jeg ønsker ikke at miste hende.
Nogen gode råd eller forslag? Jeg er meget åben!
Jeg har forsøgt en hel del ting for at få hende tilbage faktisk. Jeg har bl.a. købt 100 roser som jeg arrangerede foran hendes dør, sammen med for ca. 1000 kr. fin chokolade pakket ind som julegaver. Jeg havde også ”malet et kærestebrev” på et lærred. Okay, det var ret overdrevet, men jeg gik efter en ”wow” effekt. Jeg ville gerne gøre hende glad.