9tilføjet af

Ondt i kærligheden efter utroskab - brug for råd og hjælp

Hej alle sammen,
Jeg har et problem som jeg har brug for et par gode råd om. Jeg har valgt at skrive herinde fordi – ja, fordi jeg herinde kan være anonym. Jeg har ikke rigtig nogen at tale med alt det her om i ”den virkelige verden”, så jeg prøver lykken herinde.

Først og fremmest er der en del baggrundshistorie i skal kende til.

For lidt over et år siden, helt præcist d. 16/11 2008, mødte jeg den mest fantastiske pige jeg nogensinde har kendt. Jeg kan huske at vejret var ganske forfærdeligt den dag. Det regnede og blæste. Om morgenen smadrede jeg et to glas, og jeg havde et kæmpe skænderi med mine forældre aftenen i forvejen. Og alligevel var det den bedste dag i mit liv. Jeg havde mødt den her pige, og hun var bare fantastisk. Jeg havde fået et kys af hende den dag, og det sad stadig og brændte på mine læber da jeg gik hjem gennem støvregnen. Jeg prøvede at skralde kysset af og gemme det væk i mit hjerte, hvor det føltes som om der slet ikke var plads til det, selv om det samtidig føltes som om mit hjerte var vokset tre størrelser. For at sige det kort – jeg var forelsket!
Vi var sammen i 8 måneder. På dagen for vores månedsdag var jeg hjemme hos hendes mor, hvor jeg skulle passe morens hus sammen med min kæreste. Ganske uskyldigt kom jeg til at se på min kærestes mobil, og fandt ud af at hun havde skrevet med en tidligere kæreste. Jeg vil ikke gå i detaljer omkring hvad der var sket, men det involverede et par nøgenbilleder og nogen meget saftige beskeder om hvad de ville gøre ved hinanden. Jeg følte at hele min verden sank i grus. Jeg tog mine ting og skyldte mig ud. Jeg ville bare ud. Væk. Græde.
Vi begyndte dog at tale lige så stille sammen igen, og hun forklarede og undskyldte, og fortalte mig, at det var det eneste hun nogensinde havde lavet. Det var det dog ikke. Hun havde også kysset med en fyr fra hendes parallelklasse til en fest. Så var det helt slut.
Jeg har heller ikke været hellig i alt det her. Slet ikke. Da jeg fandt ud af det med nøgenbillederne, oprettede jeg en ny facebook bruger hvor jeg udgav mig for at være ham, og hvor jeg svinede min kæreste/ekskæreste til. Meget. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det hvis jeg skal være ærlig. Jeg var trist og ked af det. Den her fyr har tidligere behandlet hende som lort, og alligevel fik han halvvejs manipuleret hende til at sende ham de billeder. Jeg hadede ham. Jeg hadede hende. Men jeg elskede hende også.
Jeg skammer mig over det jeg gjorde, men jeg gjorde det ikke desto mindre.
Efter jeg blev bekendt med de billeder, besluttede vi os for alligevel at prøve at rede forholdet. Min kæreste lovede mig, at hvis ham eller nogen anden eks kæreste kontaktede hende, så ville hun fortælle mig det med det samme. Her lavede jeg så min anden fejl. Jeg lavede en e-mail, og sendte hende en e-mail hvori jeg udgav mig for at være en anden tidligere kæreste. Jeg skrev bare hej og spurgte om hvordan det gik eller lignende, og ganske som hun havde lovet, fortalte hun mig det. Denne gang ved jeg godt hvorfor jeg gjorde det. Jeg gjorde det fordi hun havde sagt ”Jeg ville sådan ønske der var en der skrev, så jeg kunne vise dig at jeg ville sige det!”. Det var stadig forkert at gøre, og jeg prøver ikke at komme med en undskyldning for hvorfor, men dette er årsagen.
Efter jeg fandt ud af at hun også havde kysset med den fyr fra parallelklassen smed jeg hende ud. (Hun boede mere eller mindre hos mig). Jeg var sur og ked af det. Vi talte ikke sammen i lang tid, men jeg har efterfølgende alligevel kontaktet hende igen.
Hun har altid været typen der har givet op når problemerne blev for store, men efter alt hvad hun havde gjort, tog hun sig faktisk virkelig sammen og prøvede virkelig hårdt på at rede vores forhold. Det var meget flot og meget imponerende synes jeg.
Der er sikkert mange der bare ønsker at komme med en kommentar i stil med at vi skal droppe hinanden, men jeg vil hellere have noget mere konstruktivt feed-back. Hun har nemlig fortalt mig, at hun slet ikke kan forestille sig at vi nogensinde skulle finde sammen igen efter alt hvad der er sket.
Hun er tydeligvis ked af det, og jeg ved at hun virkelig fortryder hvad hun har gjort, lige som jeg fortryder den måde jeg håndterede det hele på. Men jeg elsker hende. Jeg ønsker ikke at miste hende.
Nogen gode råd eller forslag? Jeg er meget åben!
Jeg har forsøgt en hel del ting for at få hende tilbage faktisk. Jeg har bl.a. købt 100 roser som jeg arrangerede foran hendes dør, sammen med for ca. 1000 kr. fin chokolade pakket ind som julegaver. Jeg havde også ”malet et kærestebrev” på et lærred. Okay, det var ret overdrevet, men jeg gik efter en ”wow” effekt. Jeg ville gerne gøre hende glad.
tilføjet af

For meget?

Måske gør du for meget?? Efter det, du fortæller om hendes eks, er hun måske så vant til at blive dårligt behandlet, at hun bliver usikker, når nogen gør alt for meget (anderledes) for hende?? Min veninde var gift med en alkoholiker, der behandlede hende som skidt.(med grimme ord og brudte aftaler osv) Da hun endelig flyttede fra ham og fandt en rar fyr, kunne hun slet ikke håndtere hans hjælpsomhed og uproblematiske kærlighed... Hun blev usikker, fordi han var så anderledes, hun troede hele tiden, at der lå andre hensigter bag hans handlinger. Til sidst gav han op :-(
Hun sagde bagefter til mig, at hun næsten følte sig mere "tryg" ved det, hun kendte!
tilføjet af

Som svar på "For meget?"

Hej Momsy,
Du rammer faktisk sømmet LIGE på hovedet. Hun har faktisk direkte fortalt mig, at hun altid var skeptisk fordi hun nærmest forventede at jeg ville forlade hende hvert øjeblik det skulle være. Hun var så vant til at blive trådt på, at hun ikke kunne forholde sig til at blive behandlet ordentligt. Men hun fortjener bare så meget bedre!
Det lyder måske lidt dumt, men jeg føler mig lidt som "hendes beskytter". Jeg ønsker bare at passe på hende.
Men jeg er helt sikker på at du har ret. Hvad skal jeg dog så gøre? Hvis jeg bare siger "fuck dig og hej hej", så er det jo bare slut? Hun er desværre også typen der giver op... Personligt tror jeg aldrig at jeg hører fra hende igen uden at jeg tager kontakt til hende.
tilføjet af

Tror ikke du vinder hende med roser.

Ved det ikke i jeres tilfælde, men tidspunktet hvor man giver sin elskede roser og chokolade skal (for mit vedkommende) nok ikke være, når man selv ser en vinding med sin gavmildhed. Hun skulle vindes tilbage kan jeg forstå..hm, men nok ikke på den måde. Tror du skal se at MANDE dig op og komme ud af den drengerolle, der vist mere hører hjemme på arto end her. 😮
Find dog selv ud af hvad du vil. Vil du hende - også selvom hun kysser lidt med andre for at blive bekræftet - så kæmp for hende på den gode måde. Det gør du ved at hun oplever dig som selvstændig uden hende, og attraktiv/mandig og sig selv NOK, OG samtidig med hun kan MÆRKE at du godt vil hende. At det er op til hende at åbne sig....
Giv hende den mulighed, når du mærker hun igen har respekt for dig. Men hun skal først så at sige gøres mør. Find selv ud af hvordan, men jeg tror bare ikke roserne gør det, næsten tværtom er min personlige erfaring. Dem kan du give hende en dag, hvor I evt. har fundet sammen igen 😉
Held og lykke til med dit liv!
Pus
tilføjet af

Til Pus

Hej Pus,
jeg kan godt se hvad du mener faktisk. Jeg har ikke længere kontakt med hende, og sådan vil det nok være i noget tid. Jeg havde overvejet at skrive til hende juleaften igen, men jeg ved dog ikke om jeg gør det.
Problemet er ikke at hun var utro. Jeg er "kommet videre" om man så må sige. Problemet for mig er mere, at hun ikke tror det nogensinde kan blive godt igen. At hun har giver op.
Jeg er faktisk enig i det du skriver ellers, og jeg vil prøve at lytte til det. flere råd er dog velkomne!
tilføjet af

flere?

Flere der ønsker at komme med en kommentar eller et godt råd?
tilføjet af

Puha..

Uha det lyder som om du er blevet rigtig såret, føler med dig. Men sagen er den du elsker hende og vil have hende tilbage. Måske skulle du prøve at fortælle hende om alt det her du har skrevet med at hun føler sig for tryg og tror du slår op hvert øjeblik. Jeg taler ikke af erfaring men jeg ville sige til hende, at du ikke kan beskytte hende hvis hun er dig utro, og bliver ved med at såre dig. Så det er helt op til hende.
Som jeg ser det, er du jo den der ikke har gjort noget forkert med hensyn til utroskab og sådan. Jeg synes du skal tænke over om du kan klare at give hende en chance mere, hvis hun vil det. Du skulle jo nødig blive såret igen.
Jeg ved at følelsen om at hun bare giver op slår tænder ud, men som du siger så har hun nemt ved at give op. Måske fordi hun er pinlig over det, eller en helt anden grund? Prøv at sætte dig i hendes sted også. Gør op med dig selv om du kan klare at komme sammen med hende, og om du tror hun virkelig kan holde sig til én fyr.
Håber det bedste :)
tilføjet af

kærlighed gør ondt :(

okay du elsker hende virkelig, og hun kan vel ikke andet end at elske dig også. synes det er FAIR, det du har gjort, i forhold til hvad hun har gjort. synes bare det er sørgeligt man selv skal finde ud af når ens partner har lavet noget lort, igen.
hvis du gerne vil have hende tilbage så sig det dog til hende, tag en alvorlig snak. og gå stille og roligt frem. :)tror ord, smil & kys er bedre end roser & fancy gaver:)
selvom det dog er super romantisk hehe.
tilføjet af

Til Anonym

Hej Anonym,
Tak for dine ord. Jeg kan også godt se hvad du mener, og det kan da også godt være at jeg faktisk burde sende hende et link til vores debat her på et tidspunkt. Jeg er bare lidt bange for at hun måske ville se det som et tillidsbrud eller at jeg pressede hende eller lignende.
Jeg har brugt MEGET tid på at tænke på om jeg nogensinde ville kunne stole på hende igen, og jeg er faktisk kommet til den konklusion at det ville jeg godt kunne, hvis hun viste tilstrækkelig interesse i at få tingene til at fungerer igen. Men det gør hun ikke. Vi har faktisk ingen kontakt pt., fordi hun har afbrudt den :(
tilføjet af

Til Sandy

Hej Sandy,
Tak for det du skrev. Jeg er da glad for at du synes det jeg gjorde var fair, selv om jeg dog er uenig. Man fixer ikke brudt tillid ved også selv at bryde den.
Hun holdt det hun havde gjort fra mig, og i starten gjorde det mig virkelig virkelig sur og skuffet. Jeg har dog efterrationaliseret lidt, og jeg tror måske endda jeg har ombestemt mig. Hvis man stod i en situation hvor man havde et velfungerende forhold som man har fucket totalt ved at være utro, burde man så faktisk sige det? Jeg går helt klart ind for ærlighed og åbenhed i et forhold, men der er jo intet at vinde ved at sige det. Måske er den rigtige løsning bare at skamme sig i stilhed, beslutte sig for ALDRIG at gøre det igen, og så ellers bare være ekstra god ved sin partner fra det punkt og frem.
"Hvad man ikke ved har man ikke ondt af" er en forfærdelig måde at sige det på, men måske der faktisk er et hint af sandhed i det?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.