Pakkeløsningen levede ik op til forventningerne . . .

Hejså
Min kæreste og jeg jeg havde skænderier og det hele endte med den totale katastrofe . . . Jeg mener at vi begge havde skyld i konflikterne og ingen gjorde noget for at gøre det bedre og hvis en af os forsøgte lukkede den anden af . . . vi kunne ik kommunikere længere for i den andens opfattelse floerede minder om den og den fejl fra tidligere,
Vi aftalte at være væk fra hinanden i nogle uger og finde en måde at bryde mønsteret på enten ved at forbedre os selv eller gå hver til sit.
Men men så jeg skulle jeg hjem til eksamen i dk (bor i udlandet) og havde billet tilbage til en uge efter uge . . .jeg går til eksamen og skal så mødes med ham på Cafe (han er imellem tiden også i DK) Han siger så at han ikke kan mere og ik har mere overskud til vores forhold, han er slidt . . .ok fint jeg tigger og ber og argumenterer for at lære af vores fejl i stedet for at give op. Udover det var vi startet på parterapi men mødte op hver for sig for at kunne tale lidt mere åbent i en session til at begynde med . . .
Nu er der gået en uge og jeg står og skal finde et hjem i DK til mig og min datter (ik hans datter)han ville gerne hjælpe og skaffede en fremleje som så var udlejet alligvel . . .hmm så var der ik mere hjælp at hente der . . .
Vi opholder os hos hans forældre hvilket ik er noget problem for nogen af os, men jeg føler at han læsser sit skrald af her og vi må klare os selv. Jeg havde et hjem - et liv jeg gav op for at flytte med ham for 1 år siden. . .
Jeg savner ham eller gør jeg❓Savner jeg bare mit liv i trygge rammer? Nej jeg savner ham men kan ik tilgive så meget ligegyldighed og umennesklighed jeg har mødt i den seneste tid i ham . . .Og dog han er slidt (af mig) jeg har haft min del i at ødelægge det - men han har bestemt haft sin del i det . . .
Hvordan kommer jeg videre og hvordan kan jeg finde en rigtig løsning? Skal jeg lytte til mit hjerte skal jeg prøve at kæmpe for vores kærlighed - og skal jeg lytte til min forstand skal jeg bare have nok i mig selv og min pige og opbygge et nyt liv efter den her . . .omgang hvor prinsen igen faldt af hesten . . .
Nå jeg skulle bare have det hele ud af systemet - det hjalp LIDT . . .
HA EN GOD SOL DAG!

Jeg har selv set og prøvet en del. Men jeg ville i din tilfælde ta og få rettet op i dit og din datters liv, og glem ham (for han har allerede valgt sin vej, og vejen frem var ikke med dig og din datter). Min søns far valgte hans venner og familien frem for hans gravide kærste, og nu har jeg efter vold og dramaskrig fået bygget mit nye liv op med min "nye kærste". Det har været et kamp uden lige... Manden som ikke er far i forvejen skal jo kunne klare at være "far" for et barn som ikke er hans egen og være voksen nok overfor kærsten (moren). Det er jo rent ud sagt en helt kamp for manden at skulle skippe en del og kunne ta farens rolle og være kærste til en kvinde som er mor. Manden kan ha svært ved at takle tingene... Det er jo mange ting på engang. Uden at hakke ned på mænd, men de har svært ved at håntere flere ting på engang. Vi møder kan jo enkelt og nemt klare at fodder den sulten barn og ryde op samtidlig..... Men mænd har af og til meget svært ved at klar det samme samtidligt... Men nu ved jeg ikke om han er en af de personer som er ærlig nok til at fortælle omkring sine følser, det har jeg oplevet at min kærste og ex. kærste også har det samme problem. Men det er jo ærligtal op til dig hvad du mest brænder for.... Brug nu dit sunde fornuft og tanker... :-)

....at kæmpe og kæmpe og ville et forhold så meget så det knuser en helt til sidst. Mit selvtillid er fuldstændig i bund pga alle de gange jeg har græd og bedt om at vi skal få vores forhold til at fungere....og han...?....han tager pænt imod og siger..."tjaaaa hvis du synes". Det er svært at kæmpe for noget alene og må indrømme at jeg nok er den sidste til at give dig råd...men du er ihvertfald ikke alene :-)