pap børn......

hej..
Jeg er en kvinde først i fyrrene, jeg blev skilt for ca 1½ år siden...jeg har voksne børn, og var begyndt at nyde min anden ungdom...
Nu har jeg så mødt en mand der har små børn, han forventer at jeg er med i alt hvad der skal fortages sammen med børnene...
Men jeg orker det ikke,nu har jeg i 18 år været mor, og været "bundet" som man nu er når man har børn...og jeg elsker mine unger over alt på jorden.
Men syntes ikke jeg orker, at skal være bundet til børn til jeg er gammel....er det mig der er egoistisk eller hvad......

kan godt følge dig

Du er hamrende egoistisk! Hvis du virkelig elsker manden, er det heller ikke et problem at elske hans børn!!
Jeg er selv papfar til to børn, og jeg elsker dem over alt på jorden, selv om det ikke er mine biologiske børn.
Selvfølgelig er det lidt svært og akavet i starten, men med tolerance og respekt når man langt.

Nej,du skal nyde livet nu,og ikke være*Mor*for små børn mere.Du har gjort din pligt som Mor for dine børn,så må det være nok.Manden burde finde sig en anden*Mor*til sin børn
Jeg har nogenlunde samme alder som dig,og ville ikke gå ind i et forhold hvor der er små børn,min rolle er udspillet for små børn.Hej.

Du er ikke egoistisk, du tænker blot på dig selv.Og det er helt okay, men så er du nok nød til, at tage konsekvenserne af det. For din fyr kan jo ikke accepter at du ikke gider, at bruge tid på hans børn.Det ser ud til, at du ikke har andet valg end at bryde forholdet. Så må du på jagt igen - han venter sikkert lige om hjørnet:)
Held og lykke fremoer....

Hvis du vælger at elske manden,må du så sandelig osse elske hans børn.
Forventer du at han skal sætte sine børn ud på et sidespor fordi du lige pludselig får primadonnanykker.
Du skriver du er i begyndelsen af fyrrerne,du lyder som om du ikke er mere end 14.

Absolut jeg kan. Men jeg kan også godt følge din nye kærlighed gerne vil indvolvere dig i hans færden. Han vil jo nok ryste jer sammen. Men når det sagt,så ville jeg ikke indvolvere mig i et forhold hvor der var små børn. Jeg gider det ikke. Hvis jeg så skulle møde en som jeg faldt for med et brag og han havde små børn måtte jeg jo se om jeg kunne det der igen. Men der hvor jeg er i mit liv nu er der ikke tid og lyst til småfolk. Det er nok temmelig egoistisk men sådan har jeg det. Så jeg kan sagtens følge dig. Og det er jo måske lidt vanskeligt at sige fra overfor kæresten?
Qen.

vælger manden, hører børnene da til.
Jeg har selv 2 gode mandlige venner, som har mindre børn og jeg nyder da bestemt, at dele deres oplevelser med dem.
Er da ikke noget bedre end opleve ting igennem børns øjne.
Nete

Jeg er ikke 14 år.... Har været der for mine unger, og altid arbejdet, så jeg selv har kunnet passe mine unger, har hentet dem hverdag i skolen, har lavet varm cacao til dem når de kom fra skole..
har altid haft andre børn med hjem fra skole, for andres forældre var på arbejde, så når der skulle leges var det hos os..
Har ligget søvnløs, da de begyndte at gå i byen..
har altid kørt og hentet dem når de skulle ud..
og står stadig gerne til rådighed, når de mangler en til at hente/bringe dem..
Jeg har stadig skiftende arbejdstider, og kun fri hver anden weekend...og den er altså Mine ungers hvis de har tid og lyst til at være sammen med deres mor...

Kender det godt. Du er ligesom jeg færdig med at lege far, mor børn. Der skal også være plads til andet en den scene. Er der det? så er det dejligt. Den gamle leg er du jo ret øvet i så den går du ud af som vinder, hver gang. Så den skal du ikke nødvendigvis opgive, men livet skal have andre udfordringer.
Hilsen Madelin

Sagde ikke du var 14,kun at du lød som en....
Hold op med dit klynkeri,hvad havde du forestillet dig han skulle gøre med børnene,for at skabe et godt parforhold er det nødvendigt at du deltager sammen med ham OG børnene i de ting i nu har lyst til.Hvis det skal blive til noget godt er det da vigtigt at børnene syntes du er sød og rar,ellers vil de senere begynde at trække den stakkels mand i modsat retning af dig,og så er du på vej til skilsmisse nr.2
Men du vælger trods alt selv.

Ja det er rigtigt....Jeg valgte selv at få børn i en ung alder..Jeg var 22 år da jeg fik den første barn...jeg ville være ung sammen med mine børn....
Jeg har ikke tal på alle de indbydelser vi har takket nej til, for vi ville hellere være sammen med ungerne....og alle vores ferier har også altid været sammen med dem.....så jeg mener også værnepligten er overstået for mit vedkommende...
og hvor jeg har nydt det...og nyder stadig at være sammen med ungerne

ja, men ikke din kæreste, der er de jo hele tiden ikke sandt!!

er "forkert" på den.
Jeg kan da godt forstå, at du vil nyde livet uden småbørn nu. Men man kan da ikke fortænke ham i, at ville have dig med i sin familie - som altså også tæller hans børn. Tænk, hvis han ikke ville have, at I havde nogen form for kontakt - altså hans børn og du. det ville også være mærkeligt, ikke?
Jeg synes, at du skal vælge, hvad du vil ha´- det er der ikke noget forkert eller egoistisk i.
held og lykke ...

Kan da godt være du er en smule egoistisk -
Men hvad er der egentligt galt i at være en smule egoistisk, hvem ellers skulle passe på dig, og sørge for, at du får en masse ud af dit liv, som du har måtte lægge i venteposition, mens dine egne børn var små -
Sig mig engang, du nyder da din genfunde "frihed" gør du ikke ?
Det varer nok ikke så mange år, så har du børnebørn og bliver bedt om at passe dem ind imellem, når de unge har brug for "fri" til hygge osv -
Jeg ville have nøjagtig de samme overvejelser, hvis jeg var i dine sko, og være meget opmærksom på, om jeg skulle bruge energi og fritid på andres børn -
Du har et ansvar overfor dig selv, ansvar for, at du bruger dit liv på at være god ved dig selv, så "holder" man også længere, er frisk og rask -
Ja bare min mening, egoisme er ikke altid negativt, ofte bliver man sgu syg af, at være for lidt egoistisk, render og gør en masse for andre og glemmer sig selv -
Vintersmil
guller

Hvis du elsker manden, så kan du også elske børnene -
Sikke umodent vrøvl, det ene betyder ikke, at det andet sker pr. automatik, så kender du ikke meget til livet, mennesker og følelser -
Hvorfor tror du mange har så svært ved at håndterer deres følelser og har brug for lidt hjælp til at klarer dem af, hvis alting var så nemt ?

Følelser er en kende mere kompliceret en du gør det til, men det finder du nok ud af med tiden -
Vinterhilsner
guller

Jeg syntes jo ikke lige det er mig der er umoden.
Men hvis du tror man kan gå ind i et forhold hvor der er små børn,og så begynde at opføre sig som om man er "Guds gave til manden" så er du ikke alene umoden,du er osse dum.

Tag lige engang og læs det indlæg en gang til, så finder du sgu ud af, hvad det er hun skriver -
guller

Det har jeg gjort,endda har jeg læst alle indlæggene.
Det råd ville jeg faktisk give dig osse at gøre.
Noget andet er at du kalder mig umoden,kig lige på din profilside,under "Lidt om mig " citerer du
sange og digte/vers.Er det ikke "umodent" hvis noget er.
Hold du dig til fantasier og drømme.

min opfattelse af dig -
Du aner ikke, hvad du udtaler dig om, når du mener at poesi, kunst og glæden ved fantasi og eventyr er indbegrebet af umodenhed -
I Guder, hvor er det synd for dig, at du har så svært ved at få øje på nuancer og forskelligheder uden, at du dømmer løs i blinde -
Men som sagt, livet vil forhåbent lære dig et og andet undervejs, så god rejse, oprigtigt ment fra min side -
Poetiske og eventyrlige vinterhilsner
guller

Du holder af, at tjekke andres profilsider ud, så hvorfor er det så, at du ikke har lavet en selv -
Vil du ha fra andre uden at give en SNUS selv ?
guller

Jeg har det fuldstændig som dig. Jeg har også overstået min værnepligt, derfor går jeg langt uden om mænd med mindreårige børn. Hvis nogle mener at jeg er egoist, ja så må de gerne kalde mig dig. Det er MIT liv og fravælger hellere en mand med småbørn inden der kommer følelser.
Jeg mødte faktisk for nylig en sød fyr, men jeg fiskede og fandt ud af at han havde små børn, så jeg trak følehornene til mig, jeg skal ikke have noget klinket ;-)
m.v.h.
Bulderfnis

Checkede profilsiden ud fordi den var der,troede det var meningen med den.
Har ikke oprettet nogen selv,fordi jeg ikke har nogen brug for at profilere mig selv.Jeg deltager sjældent eller næsten ikke i debatter,debaterer ikke for debattens skyld.
Jeg kan godt klare at få lidt igen,det kan du åbenbart ikke,du vil altid gemme dig bag vers/citater og sange.
Kan godt forstå dine holdninger og meninger hvis du får dem fra sange/vers/digte og citater.
Det er da "UMODENT".-

Klog kone....

som kærester osse.
For mig er og bliver børn ALDRIG en hindring, uanset hvor mange børn der følger med en evt kæreste.

Nete

bare en enkel gang til det jeg skriver, istedet for igen at tillægge andre, hvad du TROR de mener -
Altså, en smule moden opførsel ville klæde dig -

at se op til -
Lap det i dig, du trænger til det -
guller

Kunne I ikke finde en gylden middelvej, så du ikke skal være involveret i ALT?
Hvis i havde børnene sammen, ville I vel også sørge for en børnefri zone med jævne mellemrum. Det har vi bestemt altid gjort.
Desuden har børn glæde af, at se forældrene være fælles om dem, så nogle af de børneaktiviteter kunne vel være sammen med moderen.
Jeg forstår dig så inderligt godt og synes ikke du er noget afskum af den grund.

Find lige en sang der passer......

Det skrives lab det i dig og ikke "lap det i dig".

..har jeg ikke mødt andet end mænd med mindreårige børn - jeg fravælger dem af egoistiske grunde, fortæller lige ud af posen, at der ikke er plads til små børn i mit private privatliv.
Der er alt for mange hensyn at tage, og begrænsningerne er talrige... de fleste af dem havde været i ægteskab nr.to, og derfor små børn igen - en af dem var sågar bedstefar til en, der var jævnaldrende med hans eget barn...
...det er faktisk ikke så pænt af os vel🙂mænd har tit og ofte gået ind som far for enlige mødres børn - men vi kvinder gør det ikke ret gerne hmmm
Vh Rosalilje

..om det er vennerne, eller kæresterne der har små ..det vil jeg nok mene, kæresten deler vi som ofte mere tid med end vennen - det handler i stor grad også om, hvad vi forventer af vores liv med en kæreste ikke?..er vi sådan nogle rigtige hyggenyggetanter der helst vil hjemmet og trygheden, så er det nok ikke så svært at få plads til de små - men vil man opleve noget andet og mere, så kan de små være en voldsom bremseklods.
Mødrene til de små, skal der også tages hensyn til, faktisk er det sådan, at moderen til barnet stadig har stor indflydelse på mangt og meget,- der er også ferier mm der skal planlægges nøje (efter moderens ideer og behov)...det er hvad jeg har hørt fra disse mænd.
Det er min oplevelse og mening...der er sikkert mange andre med andre erfaringer, meninger og holdninger.
Vh Rosalilje

Jeg har en veninde der for 3år siden gik ind i et forhold hvor fyren havde en lille pige. Men til tider virker det lidt som om hun er i vejen for min veninde. Det jeg vil med det er bare, at hvis man ved med sig selv, at man ikke har lyst til alt det "børne-halløj", så er det bedre at melde ud fra starten og komme videre, som du har gjort. Egoistisk er ofte forbundet med noget negativt.Men i dit tilfælde synes jeg at det er positivt:)

jeg er dog ikke så gammel som du, jeg er 36 men trods det så siger min erfaring at det er bedst at holde sig udenfor så vidt det er muligt og her tænker jeg på beslutninger omkring børnene (hans), det er fint at sige din mening til HAM men ellers hold dig udenfor og lad ham tage stilling selv for du vil senere få skudt i skoene at "du sagde også"... og Jeres forhold skal jo gerne bevares og det må være det mellem jer der er vigtigst for JER 2.... hvad han vil med hans børn gør han bare og du stiller ikke dig til hindring men han kan bare ikke forvente at du deltager!!!!!!!!!

... det fra en positiv vinkel - jeg plejer at omtale mig selv som en god egoist - får jeg ikke mine behov opfyldt, kan jeg heller ikke opfylde andres, og det sidste ved jeg med garanti jeg ikke kunne - fordi jeg ikke vil ind i den rolle.
Jeg ville gøre os alle tre skade, og det har ingen af os fortjent, og slet ikke barnet som i forvejnen er "mærket" efter en skilsmisse.
Vh Egoisten Rosalilje :)

Forældede pubertetsunger, når de ikke kan finde ud af, at forholde sig til sagen og forklarer sig, tyndt lille ven -
guller

det er jo ikke fordi jeg på nogen måde, vil hindre ham i at have børnene, men jeg vil ikke være en opdragende "mor" igen.
og i opdragelsen er vi bare uenige, hans unger får lov til at gøre alt det ,som de har lyst til..
Jeg mener ikke man fedter rundt med mad inde i stuen , og man smider med mad og slik , når man ikke lige får sin vilje.......og ellers kan tyraniserer resten af familien..... og skrige sig igennem livet ....Det får bølgerne til at rulle højt.....og er det det værd
det skal siges det er efternøgler både hos mor og far.......og almen opdragelse er en by i rusland.
og jeg mener ikke jeg er en primadonna, som bare
forlanger.....men mener børn har godt af at kende en grænse....det har mine egne selv haft godt af...de er velfungerende unge mennesker , der kender forskel på rigtigt og forkert

at tage stilling til det, idet ingen af os andre jo er istand til at vælge for dig. Jeg havde selv "pap" børn engang, og elskede dem overalt, men reelt var det deres far, der fik mig til at holde af dem. Jeg mener du kan ikke give kærlighed, hvis du ikke selv føler, at du har den, derfor mener jeg ikke at det er egoistisk af dig, at du tænker sådan. Men du skulle måske prøve at tage en snak med din partner om det?
Spred fred,
Samara

Hos Os er jeg steget af hesten... jeg har sagt at der er ting JEG ikke vil have og det har den unge mand bare at rette sig efter. Jeg bor her jo ligesom også !!!
Hjemkomsttider, hvornår man går i seng, huske at børste tænder, lommepenge osv. tager far sig af... det kan kun give problemer at have delebørn ( selvfølgelig også glæder) og det må man så finde ud af om man orker eller IKKE...

Du er helt "stiv" i viden om "pubertet,umodenhed,barnlighed" o.a så mon ikke du er lidt tættere på pubertetsalder end jeg.
Det er dig med drømmene og fantasierne,ikke mig.
Når man udgår for argumenter bliver man personlig,og begynder at genere folk for alt muligt.
Kør du bare løs du,og kald mig det du vil,hvis du får det bedre af det.
SNIP SNAP SNUDE,nu er historien ude.

Hvor står det skrevet, at fordi man elsker manden, så elsker man også hans afkom? Det er jo ikke en tro kopi af manden!
Min kæreste har en søn, som er et af den slags børn som kun en mor kan elske. Han er simpelhen så ganske rædselsfuld, at ingen kan holde ham ud. Ham kan jeg aldrig komme til at elske.

Det er ikke dine børn, det er hans. Det er ikke dit ansvar, det er hans.
Fortæl ham at han kan ringe når han har en friaften fra børnene, så kan I måske finde ud af noget der.

Hvem siger det?
Der er ikke en fysiologisk lov der får en til pr. automatik at elske en partners afkom. Det kan jo være jordens mest rædselsfulde unger.
Desuden er det ikke en kopi af den kære, men klon af såvel ham som en anden kvinde.
Når du engang vokser op og bliver stor, så finder du nok ud af hvordan verden hænger sammen.

Hvem mon startede denne mudderkastning?
Mon ikke du skulle skaffe dig en kost, så du kan få fejet for din egen dør, inden du bliver lidt for ivrig foran andres?
Det er umådeligt barnligt og naivt at tro, at blot fordi man forelsker sig i en mand/kvinder så elsker man automatisk også de børn de har på slæb.
Hvis det var så enkelt, ville der ikke være så mange problemer i sammenbragte familier som der rent faktisk er.
Har du overhovedet overvejet, at ufatteligt mange af disse børn, ser deres forældres nye partner som fjenden, som den person der står i vejen for at mor og far kan finde sammen igen? Hvordan skal man pr. automatik kunne elske sådanne børn?
Desuden er disse børn totalt fremmede. Det er menneske som man ikke kender, og ikke har noget forhold til. Hvem elsker fremmede mennesker, bare fordi man godt kan lide deres mor eller far?
Nej du - du må viset hellere kigge lidt på verden omkring dig. Find din realitetssans frem først, for den får du brug for.

Godt skrevet og sandt

hej med dig jeg kan godt forstå dig jeg selv i den situration at jeg har voksne børn ,min kærste har to drenge på 14 og 10 og den store bestemmer alt når han er på weekend ,og går det ikke som han siger vil han hjem og jeg er en dum kælling, så jeg ved ikke om jeg skal blive i det forhold ,men jeg elsker manden

Han er gammel nok til at forstå, at hans far har andre behov end at være far.
Fortæl ungen, at du såmænd gerne træder til side i de weekender han skal være der, og stil ham så spørgsmålet: Tror du din far bliver gladere af at jeg ikke er her?
Ungen vil utvivlsom svare ja - men I kan jo så lade det komme an på en prøve.
Under alle omstændigheder, så får du fri i de weekender, og ungen er lykkelig... måske! og din kæreste må lære at beskæftige sit afkom selv.

hvorfor ikke bare tage det hele med et stort smil?
lade vær´med at se på hverdagsproblemmerne..men tag dem først når de væltes ned om ørerne....

jeg synes du er totalt dømmende og fræk når du skriver sådan, du har vist ikke oplevet hvordan og HVOR store problemer der kan være med et stedbarn!!??
jeg synes du skal tænke over at der er ting i livet vi ikke selv er herre over men trods det har vi vel stadig rettigheder!!!!!!! og det er jo ikke kun den ene part der er skyldig der er altid 2 forældre! og man kan godt elske en mand med egne børn uden at ELSKE HANS børn...