Parforhold = Jammerdal

Når jeg læser denne side, kan man ikke være i tvivl om at parforholdet ikke fungerer i dette land. Utroskab, hor, børn med mange forskellige fædre og skilsmisser i en uendelighed.
Personligt tror jeg at parforholdet er dødt om 20 år. Ingen ved deres fulde fornuft gider lever med de problemer, der er i denne institution. Mænd og kvinder er simpelthen to forskellige racer, der ikke passer sammen. Hvis de flytter sammen forvandles deres liv til jammerdal på jord.
Hvorfor leve med skænderier hver dag, når singlelivet byder på ro og fred. I singlelivet er man fri for og tilpasse sig et andet menneske og fri for konstante skænderier. Det moderne samfund har simpelthen gjort parforholdet overflødigt - om 20 år vil man grine over, at nogle gad alle de besværligheder som parholdet byder på🙂

par forhold er godt det skal bare fornyes en gang imellem, med en ny dame hehe

Min kæreste og jeg fik fra hinanden for nogle måneder. Jeg savner ikke ham, men jeg savner tosomheden så det gør helt ondt. Jeg gider virkelig ikke være single

Hvor er det sandt skrevet af dig.
Lige mine ord.Gider ikke parforhold.

hvor kvinderne stod ved kødgryderne. Idag fungerer det ikke med karrierekvinder, som kun tænker på deres egne behov og slet ikke tænker på at mandens behov skal passes.
Jeg drømmer mig tit tilbage til gamle dage, da der fandtes rigtige kvinder og hvor mænd var mænd og ikke metroseksuelle bøsser.
Kvinder er helt tilbage fra urtiden blevet født til og opvarte manden. Man kan kun misunde indvandre hvor de traditionelle kvinderoller stadig består. De bliver ikke skilt, da kvinden kender sin plads.

Hvad er det, du ikke gider? Lad mig gætte; du gider ikke indrette dig, du gider ikke levere en vare, der svarer til den du forventer at få. Du gider ikke kompromisserne, du gider ikke "være der for ham" men du gider godt det han SKAL give og at han vil være der for dig.
Tænk over hvordan du havnede dér.

Du øre her kun om de forhold der skrænter. Ikke om dem der holder og ikke har nogen brug for at hente hjælp eller komme af med frustrationer.
At så påstå et parforhold er uddøende på de vilkår er snæversynet.
Hvis du som person her det fint med at være singel. Så er det jo fint. Men fakta er at vi bliver ved med at danne par med andre.
Det forsvinder ikke. Bare fordi nogen ikke kan eller vil finde ud af at være i parforhold. Det er ikke en kritik. Det er bare en konstantering at sådan er vi så forskellige.😉

Vi er faktisk mange, der hver dag jubler over vi ikke lever i et parforhold med alle de problemer, det byder på.
Lad mig gætte. Du lever i et parforhold hvor i skændes hver eneste dag, fordi det gør man i 99,99% af alle parforhold.

jeg har ikke - overhovedet - sagt hun ikke kunne være en lykkelig single. Det har slet ikke været på tale. Hun skrev hun ikke gad parforhold. Har du det svært med skriftsprog?
Du er lige så dum til at gætte, som til at læse.

forsørge, I dag fungere det ikke med drengerøvene, der kun tænker på deres egne behov og ikke magter en karriere, der giver knaster nok,
Jeg drømmer mig tit tilbage til gamle dage, da der fandtes rigtige mænd og hvor de var mænd og ikke metroseksuelle bøsser uden karriere og løncheck.
Kvinder er helt tilbage fra urtiden blevet født til at blive feterede og være centrum i hjemmet.

kvinden hører til i køkkenet, og hun skal være centrum i hjemmet, når manden roser den dejlige mad, hun laver til ham.
Lønchecken handler kun om at kvinder bruger nok tid på og finde tilbud i supermarkedet. Der behøves faktisk ikke så stor en løncheck, hvis kvinden forstår og stå for husholdningen.
De gamle dage var tider.

HVAD f.... mener du??? lol
kan kun grine af dig....
du må være en frustreret lang-tids singel !!!

så har du da ret. Det eneste der binder parforholdet sammen idag er sex og kærlighed. Der er helt sikkert mange parforhold, der ikke ikke er lykkelige, hvor begge parter ville være lykkeligere som single.
Hvem skal føre generationerne videre, hvis der ikke findes parforhold. Måske vil parforholdet i fremtiden bestå af mand og kvinde der bor hver for sig. Der er eksempler på bofællesskaber for enlige mødre.

Parforholdet går aldrig af mode. Nogle skal bare vænne sig til Internettets herkomst og dets undelige fristelser. På et tidspunkt går det over. Og så er der altså stadig rigtig, rigtig mange forhold, ja jeg vil tro de fleste, incl. mit, hvor man forstår at PLEJE sit forhold, så det blomstrer i stedet for at dø ud.
Så fortvivl ikke - her på SOL'en fylder alle de mislykkede forhold bare utrolig meget - stedet her er jo ligesom et fristed, hvor folk med problemer i forholdet ganske anonymt kan komme af med deres frustrationer og få hjælp, hvis det behøves. Selvfølgelig vil forhold, hvor det kører perfekt ikke fylde så meget i debatten. Jeg ville da også føle mig lidt for obstinassi og næsvis, hvis jeg hele tiden skulle skrive nye indlæg om, hvor godt det går.
Som Steffen Brandt synger: Kærligheden overvinder alt [l]
Men husk - det kræver lige så meget af en selv, det er der mange, der glemmer 😉

http://kvinder.bt.dk/menu/kaerlighed/vis/laes/brevkassen-min-kaereste-er-utro-med-mig-selv/
så kan du finde ud af om din mand synes det samme.
Se på antallet af skilsmisser i samfundet, delebørn og utroskab. Hvorfor er dette tal så stort, hvis parholdet er lykkeligt.

Man kan sagtens have et forhold.
Kvinden kommer så lige så tæt på som man ønsker..
det ska ikke være mere tæt end du kan rejse dig
Gå uden mèn..
Nej piger ska holdes med en ildtang....
Mvh
Jake

og din ensidige fokusering på MANDENS behov er et alter ego opfundet af nutidens unge!!
I mangler selvindsigt, respekt for jeres partner OG selvværd og netop derfor går jeres forhold i stykker.
I er en flok curling børn der er vokset op med DVD og TV som barnepige og et forbillede I tror som virkelighed. I lever som seere og fokuserer kun på egne behov, som partneren bare har at leve op til (uanset hvad køn I måtte være), I er kun seere, de fleste er jer vil ikke deltage i livet - for det kræver indsats, afsavn og kompromisser, I vil ikke give, kun modtage.
Derfor taber I (sam)livet og samhørighed, I stiller krav men vil ingen indfri!
Det har intet med kønnene og kønsroller at gøre, kun jeres evige krav tl jeres modpart, uden evne til give igen!
Med venlig hilsen
en fra døende race der har evnet at leve med den samme i nu 35 år - og stadig kan føle hjertet "slå et ekstra slag når hun ser ham"

Og jeg giver ikke en tøddel for, hvad BT Kvinder forsøger at fodre befolkningen ind 😉
Nogen ser glasset som halvt tomt, jeg ser det som halvt fyldt 🙂

men kun nødtvunget 😃
Det er da muligt at nogle ville falde i fælden, 50/50 mænd/kvinder - og om det så er halvdelen af befolkningen, der falder i fælden? TJooh, men der er stadig den gode, standhaftige halvdel tilbage 😉 Dette bør da give trådstarter en bare lidt mindre sortseerholdning. Jeg synes da trådstarters betragtninger er bedrøvelige og ærgerlige - jeg selv tror da fuldt og fast på at et forhold kan lykkes og blomstre, hvis man husker at gøde det [l]
Som sagt - glasset er halvt fyldt, ikke halvt tomt 🙂

men jeg tror bestemt, vi i fremtiden vil se en forandring i vore samlivsmønstre.
Der er vel tale om et sammenstød mellem kultur - og fornuft? Vi opfører os stadigvæk - eller forsøger på det, - som kulturen tilsiger os; men vi har ikke overvældende held med det.
Der er - nærmest - uendeligt mange problemer forbundet med parforhold. Svært at gå fuldstændigt i stå som menneske, fordi man i et givet øjeblik har afgivet et løfte. Og hvis man ikke går i stå, er det sjældent, begge parter udvikler sig i samme retning - og med samme fart. Svært at respektere nogen, man har ejerfornemmelser for. Svært at skulle leve med at skulle vælges hver dag - i stedet for én gang for alle! 😮 Svært at forny seksualiteten gennem en lang årrække. Svært at skulle begrænse sig, når mange andre muligheder kunne være mere oplagte, end det, man nu lige har valgt?
Det værste er næsten, at de fleste tror, parforholdet skal baseres på "forelskelse". - Man skulle hellere sige: Nu skal du på "overlevelsestur" i vildmarken i fem år. Du får ikke andet med end en foldekniv og en æske tændstikker. Hvem tror du, du bedst vil kunne overleve sammen med? - Og - måske krydret med, at man et antal gange i løbet af forløbet vil få muligheden for at skifte makkeren ud. 😃
Man burde vælge ud fra Worst Case Scenario; men oftest vælger folk ud fra nogle lyserøde skyer, der var engang. Og når man så opdager, at man i virkeligheden er på et "fieldtrip", hvor det handler om respekt, ansvarlighed, rummelighed, fleksibilitet og tillid, står mange af.
Derfor ville det være nærliggende i højere grad at basere sine samlivsformer på et netværksprincip.
Det, man så kan spørge sig selv om, er hvordan det vil påvirke børnene? Har børn behov for "kernefamilien"? Eller har også de behov for netværket - og forskellige rollemodeller? En anderledes familiestruktur forhindrer dem jo ikke i at knytte særlige bånd til deres biologiske ophav; men de ville blive knapt så afhængige af dem.
Jeg tror, det er meget forskelligt - fra menneske til menneske, hvad man ville vælge. Men jeg tror, du har helt ret i, at der kommer til at ske noget.
Nogle lærer at overleve i vildmarken; men mange ville klare sig bedre gennem et andet samspil. 🙂

Her lever de i flokke, hvor en alfahan har en flok hunner. Alfahannen sætter hunnerne på plads og gider ikke deres brok. Resten af hannerne kan så leve i flokke eller enkeltvis uden problemer med hunner.
Det løser problemet med at arten føres videre, og kun få hanner skal døje med brok og skænderier.

til parforholdet, og som det derfor kikser for.
På landet avancerer og udvikler man man sig yderligere i parforholdet.

jeg vil nu også sige at mænd holder mig med en ildtang, så du kan være ganske glad jeg skal ikke forstyrre nogle mænd i deres lille verden.