0tilføjet af

Piratpartiet

Det svenske piratparti har fået en tilstrømning af nye medlemmer efter dommen mod Pirate Bay. Hvis ikke svenskerne ombestemmer sig i sidste øjeblik, så tyder alt på, at Piratpartiet får et medlem af EU parlamentet.
Piratpartiet er et parti af en helt ny type. Det har kun et snævert program, der fokuserer på informationssamfundets problemer: Privatlivets beskyttelse, befrielse af kulturen gennem ændring af ophavsretten, afskaffelse af patenter og private monopoler. Men på alle andre områder, som fx sundhed, uddannelse, socialvæsen, udenrigspolitik osv. har partiet absolut ingen politik. Piratpartiet er derfor parat til at støtte enhver regering, hvis den blot tilgodeser Piratpartiets mærkesager.
Den store tilstrømning til Piratpartiet viser imidlertid, at de gamle partier har svigtet med hensyn til at tage hensyn til folks daglige problemer. For at tilgodese kommercielle interesser har de gamle partier lavet en lovgivning, der gør os alle til lovbrydere. Selv de erklærede socialistiske partier, der jo ellers formodes at være imod den private ejendomsret, går ind for privat ejendomsret, når det gælder de såkaldte immaterielle rettigheder. Gennem lovgivning om patenter og copyright støtter de socialistiske partier etablering af juridisk beskyttede markedsmonopoler.
Private immaterielle ejendomsrettigheder er nøjagtigt lige så skadelige som private ejendomsrettigheder til produktionsmidler. Ejerne opnår en privilegeret stilling, som sætter dem i stand til at udnytte og udbytte alle de ejendomsløse primært ved at kræve og opnå super profitter på markedet.
Det er Piratpartiets store fortjeneste, at det har formået at tage disse problemer op. Det er så uheldigt, at partiet ikke har villet eller kunnet sætte sin politik ind i et bredere politisk program.
Mvh.
Bjørn
http://friesocialister.dk
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.