2tilføjet af

Platonisk kærlighed i natten

Betages af dit dejlige smil,
tager din hånd,
byder dig op til en dans,
væbner mig i din varme
leger med din ånd,
når tæpperne går op,
så vi åbner sindene,
og vi udspiller scenerne,
gør brug af hinandens ord,
som så mange gange før,
med alt for mange af de forkerte folk
bedrager vi ikke længere vores vibrationer,
og mødes i blottelsen af hinandens sandheder,
mens vi ophæver verdens svære regler,
beskuer vi Københavns nøgne stræder,
og fjerner torturen,
stripper sindene,
ikke længere bare en tilfældighed,
men platonisk kærlighed.

Bjergtaget og behaget,
igennem røgen,
i lyrikken,
dit smil,
i dine vener,
din let svedte hud,
kribler kuldegysningerne i dit billede,
afklædte kropslige bevægelser,
fanget i dine blottelser,
dine måde at løfte dagen på,
skinne igennem mine slørede skyer,
løsne vemodighedens greb,
og løfte mig ud af tågerne,
sådan driver du mig ud af spejlbilledet,
fræk og pirrelig sensuel,
ophøjer os,
ikke længere bare en tilfældighed,
men platonisk kærlighed.

Ser bort fra erfaringerne,
i dine arme er jeg ny,
ydmyg overfor din glød,
din mig skænkede tid,
tager jeg din hånd,
aer sindene,
betager vindene,
og drager videre i dig,
i dine pulserende hjerteslag,
sendes i drømmeland,
bliver en fremmed mand,
fremmed for mig selv,
en virkelig mig,
ikke længere bare en tilfældighed,
men platonisk kærlighed.

Foreviget i brændende sinde,
Smelter sammen i kyssene,
forgrener sig gennem håndfladerne,
gerningerne binder os sammen,
og vi er levende,
levende noder i musikkens tag,
højere end guder,
som vi sidder og beskuer livet,
de bølgede oceaner af beskidte lagner,
de svimlende blikke i vinden,
de flyvske og elektroniske signaler,
der indprenter sig på min nethinde,
som vi svæver væk fra vore kroppe,
det hele summer af mening,
ikke længere bare en tilfældighed,
men nattens platoniske kærlighed,
som spinder sin vise fra hjørnet af dansegulvet,
til baren,
til gaderne,
til turen hjem,
hjem til dit sind.
http://anglicismo.smartlog.dk/platonisk-k-rlighed-i-natten-post218558
tilføjet af

Egentlig

Fatter jeg ikke du gider komme med alle de digte, der er jo ingen der gider læse dem.
tilføjet af

Nøjes du med at snakke for dig selv

Jeg for min part nyder da smukke ord sat sammen på spændende og tankevækkende måder.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.