R.E.S.P.E.K.T

Hvis ens kæreste har været en utro, skal han så ikke gøre sit allerbedste (og lidt til), for at vise, at man kan stole på ham igen?
Når han har tryglet om tilgivelse, og han har fået det, skal han så ikke tage sig sammen og have det i mente?
Selfølgelig skal han da ikke lide under det for tid og evighed. Der er jo en grund til, at det hedder "tilgivelse". Men en tilgivelse er en meget stor ting, så det skal fandeme ikke misbruges.
Men det bliver det i dette tilfælde. Han laver sgu stadig mærkelige ting, som jeg umiddelbart ikke kan sætte en finger på.
Læste lige indlægget "Forbandede utroskab"
og især på et punkt har jeg det på eksakt samme måde: HAR ALLERMEST LYS TIL AT KLIPPE LEDNINGEN OVER TIL HANS NET-FORBINDELSE!
Han mener åbenbart ikke, at det er utroskab at chatte intimt og fortroligt med andre kvinder.
Gu' er det da så! Især efter hvad han har gjort.
Der er nogle mennesker, som ikke burde chatte når de er i forhold. De sidste 8-9 kvinder han har været kæreste med før mig, er nogle han har fundet gennem en chat. Han fandt åbenbart ud af, at det er nemt at score på nettet. Og guderne skal vide han har gjort det.
Men ok, jeg kan være ligeglad med hans fortid. Nu er det jo mig. Men hvis han bare ejer en lille smule respekt for mig, så holdte han sig fra alt der hedder chat.
Jeg lyder meget vred, det ved jeg godt. Men allermest, så er jeg såret og usikker. Og det hader jeg ham for. Hvor vover han at pille mig fra hinanden og gøre mig til et lille neurotisk fjols, udelukkende på grund af han forbandede hang til diverse kvinder på chats?
Overvejer at gøre ham lidt usikker, lad ham smage sin egen medicin, så han vågner lidt op. Men jeg har det ikke godt med den tanke. Går ikke ind for, at det er en konkurrence om, hvem der kan såre mest.
Men trænger han ikke til payback? Og har I nogle gode råd? Her mener jeg så absolut ikke sidespring, han skal bare smage den grimme mistro og angst, som jeg dagligt kæmper imod.
Alle råd modtages med kyshånd. Det samme med svar på dette. Også selv om I er uenige. Det er vel en debat.

Hej Marie
Jeg har osse læst "Forbandet utroskab" også din og jeg kan godt forstå jer begge to på hver jeres måde- mannge vil vil nok sige at man skal gå fra dem og glemme dem, for det de har gjort er ikke til at tilgive.. men det er slet ikke så nemt som det lyder til, man elsker jo sin kæreste og man stopper ikke "bare" med det fordi de er uto. man vil gerne tro at det ikke er sandt og prøver at fine en undskyldning for at forsætte med forholdet. og det finder man i at man elsker dem og man ikke kan levet uden dem, men hvad med den smerte de har påført en. det er nok den væreste der findes.
hvis min mand en dag var mig utro ville jeg nok sige på nuværene tidspukt at jeg ville gå fra ham, men jeg ved inderst inde at det ville jeg ikke. vi kvinder har mange flere føler end mænd og derfor kan vi ikke bare gå fra dem på samme måde som de vil forlade os.
det er en skide svær sitation man stor i. for man vil gerne undgå den følse at blive forladt men samtideige vil man gerne være sammen med sin kæreste.
jeg har ikke rigtigt noget råd til dig. ikke andet end at du må følge dit hjerte og din fornuft. jeg har heldigvis ikke været ude for utroskab med min nuværene mand. men har prøvet det med min søns far, han var mig utro da jeg var højgravid,det tog mig ikke lang tid at forlade ham. men vores forhold var osse på skrå bræder allerede der. men det vil ikke sige at jeg bare kan forlade min nuværene mand på samme måde.
men søde marie. du skal virkelig tænke dig om. kan du leve med at han måske en dag vil gøre det igen.? kan du leve med at du måske en dag skal igennem de samme frygetlige følser igen.?
det er noget du må tage op med dig selv.
jeg kan ikke sige at du skal gøre det ene eller det andet.
jeg håber at du kunne bruge mit svar til noget ellers så skriver du bare igen. du er osse velkommen til at skrive til mig på mail. som hedder. moaoj@ofir.dk
mange tanker fra mig (pige 28)

Jeg forstår dig og din vrede udemærket. Jeg har selv været i din situation og jeg kan kun fortælle at jeg aldrig nogen sinde har haft det så elendigt før. Jeg var mistroisk døgnet rundt, stolte overhovedet ikke på ham, snuste i hans ting, blev rasende jaloux hvis han kiggede på andre piger, ja jeg var i det hele taget meget frustreret og de gange hvor jeg slappede af og bare bød at være sammen med ham, kan tælles på én hånd, Jeg fik først for alvor mit liv og mit selvværd igen, da jeg endelig skred fra ham! Jeg oplevede det så EN GANG TIL med en anden fyr og der skred jeg simpelthen med det samme- farvel og tak! Under ingen omstændigheder vil jeg finde mig i sådan noget mere, det er jeg sgu for go til! I dag er jeg bare så lykkelig og har været sammen med verdens dejligste mand i 4 år. Han er ærlig og reel, jeg kan stole på ham og han viser mig konstant hvor meget han respekterer mig og elsker mig. Det er en fantastisk fornemmelse at være i et forhold, hvor jeg stoler 110% på ham og altid føler mig tryg. Han kan kigge efter andre piger uden det rører mig det mindste - tja, jeg kigger sgu med :-) Han kan tænde for computeren og gå på nettet uden jeg føler mig usikker. Han kan snakke i telefon med sine pige venner uden jeg mærker min hals snøre sig sammen. Han kan gå i byen sammen med sine venner uden jeg ser grønt og tror det værste. Hvorfor? Fordi han er som han er... Han er det dejligste menneske jeg har kendt og har de samme livs værdier som jeg selv. Han tror på kærligheden mellem 2 mennesker og tror på at man altid skal huske at værdsætte hinanden. Han har en meget bestemt holdning til utroskab, han foragter det! Han går ikke bare hvis vi har problemer...han gør alt for at vi løser dem sammen. Bevares...han har da også sine dårlige sider, hvem har ikke det :-) Men pointen er bare, at sådan kan du også få det. Du er bare nødt til at sortere de brodne kar fra, og det er sådan et eksemplar du har fat i nu! UD MED HAM!! Lad være med at bruge din tid og energi på at udtænke planer og snedige påfund, der skal få ham til at blive jaloux og føle som du selv...er det virkelig sådan et forhold du vil være i?? Fortjener han virkelig at du bruger så meget krudt på ham?? Tja, JEG tror det ikke! Jeg tror på at du kan finde noget der er MEGET bedre, faktisk er jeg sikker på det. Der findes så mange dejlige fyre derude der slet ikke er som ham du har fat i nu.
Du skriver... "hvor vover han at pille mig fra hinanden og gøre mig til et lille neurotisk fjols"... Jamen lad da være med at tillade ham at gøre det! For uanset hvordan du mener at du føler over for ham, så kan han ikke gøre noget ved dig som du ikke selv tillader ham at gøre. Det lyder måske hårdt, men du tog ham tilbage efter han havde været dig utro og nu lever du med tvivlen og usikkerheden og den vil altid være der. Så nu må du gøre op med dig selv om det er sådan du har lyst til at leve. Du siger jo selv at han misbruger din tillid ved at fortsætte med at chatte. Du vil ikke ha det, men han vil ikke lade være. Jamen er der så de store muligheder...?? Lad være med at sætte dig tibage og synes at han er jordens størte idiot og det bare er så synd for dig at han er sådan. Ja gu er han en idiot, men så gør op med dig selv at sådan vil du f...... ikke behandles, under ingen omstændigheder!! Ret ryggen, hold hovedet højt og vis ham, at dig fortjener han sgu ikke!
Er jeg for hård? Jeg siger det kun i den aller bedste mening, for ellers kan du fortsætte på denne måde og det er et helvede at leve i et forhold hvor der er mistro og tvivl. Lad være med at tro at du ikke kan leve uden ham og aldrig finder en du elsker/holder af på samme måde. Det gør du! Det er hårdt i starten ja, men lad være med at frarøve dig selv den mulighed at finde jordens dejligste partner som vil behandle dig med den respekt og kærlighed som du fortjener.
Summa sumarum...lad være med at spilde mere af din tid på ham, han fortjener det ikke!
Håber du finder ud af det...held og lykke :-)

hejsa
jeg synes du lyder som en fornuftig pige og jeg kan godt forstå at du føler dig såret over det han har gang i. Jeg må nok indrømme at hvis jeg var dig, ville jeg gå fra ham. jeg synes også at det er for meget at han sidder og chatter intimt med andre kvinder efter det han har gjort og hvis han ikke kan se noget galt i det, er han sq et fjols. held og lykke

...Væk fra ham - hellere i dag end i morgen.
Der er absolut intet fornuftigt at bygge dette forhold på.

handler det ikke så meget om din tilgivelse som om hvad du vil byde dig selv. Ikke så meget fra hans side men fra din egen.
At du ikke får hans respekt er een ting, men at du er igang med at underminere din egen selvrespekt er 1000 gange værre. Du må selv tage ansvaret for om du bliver sygelig neurotisk jaloux og mistænksom, for din kæreste kan tydeligvis ikke tage ansvar for særlig meget andet end sin egen umodne opførsel.
Selvrespekten er det du skal leve af resten af dit liv, så kom videre og gør op med hvad det er for et liv du vil leve.
Held og Lykke
Niels

Det er dejligt at høre, at jeg ikke er så skingrende sindsyg, som jeg føler mig.
Jeg kan sagtens se logikken i alt hvad I skriver. Men hvorfor er det så så forbandet svært at slippe ham?
På én gang elsker og foragter jeg ham. Foragter, fordi han har "magten" til at gøre dette imod mig, elsker ham, fordi jeg stadig kan se den person jeg forelskede mig i.
Jeg ved godt, at jeg her og nu, sidder og piller mig selv mere og mere fra hinanden. Jeg er selv med til at gøre mig til den person jeg er nu. For hvis jeg var stærk, så brød jeg med ham øjeblikkelig. Men jeg er ikke stærk, ikke endnu da.
Har haft dårlig samvittighed over at jeg har "udbasuneret" hans og mine problemer på en debat. Ja...dårlig samvittighed. Lyder det ikke utroligt?
Men jeg føler bare, at når jeg endelig banker i bordet, så varer det kun en uges tid, så har han glemt det igen.
Han kan godt sidde og græde og være bundulykkelig mens jeg skælder ud, men et par dage efter lader han som ingenting. Der er sgu som at slå i en dyne.
Egentlig, så ligger svaret jo i det, som jeg selv sidder og skriver nu. Kan jo godt se det. At dette strider mod al sund fornuft. Og det gør ikke smerten mindre. Smerten og vreden, mod mig selv.
Hvorfor er der nogen mennesker, som mener de kan tillade sig at træde sådan på andres følelser? Hvilken ret har de? Og gør de det kun fordi de får lov?
Skræmmende.

Hej Maria.
Jeg kan sagtens følge dig i det du skriver, for jeg har selv prøvet lidt det samme. Jeg havde for et stykke tid siden en kæreste der syntes det var ok at kigge efter andre fyre, og sometider var det som om mundvandet rendte på hende. Hun kunne ikke se mit problem når vi snakkede om det, og efter vi var blevet kærester fortsatte hun også med at skrive med nogle fyre der var interesseret.
Jeg syntes det er total respektløst over for sin kæreste at når man bliver gjort opmærksom på at der er noget den anden ikke har det godt med, at man så ikke stopper med det! En af de ting man bygger et forhold på er jo gensidig respekt, hvis den ikke er der, så glem det....det vil aldrig blive godt!
Jeg mener at du med god samvittighed skal gå fra din kæreste, for han respekterer sgu ikke dig og dine følelser!! Jeg får det næsten dårligt over at læse dit brev!
Jeg håber du får ham sparket ud Maria.
Knus fra Joakim.

Hej Marie
Du er bestemt ikke singrende sindsyg!!!!!!!!!!!
Utroskab er en meget smertefuld erfaring at blive udsat for. Desværre også min. Jeg tabte migselv i den negative spiral af chok, sorg, angst, vrede, depression og hvad der ellers kan følge. Jeg søgte at tilgive og at komme vidre derfra - det viste sig at være sværere end som så.
Jeg kan anbefale bogen: "Kvinder der elsker for meget" af Robin Norwood, den gav mig mere indsigt i hvilke mekanismer der kan gør det svært at give slip og opgive personen-parforholdet. Måske den også kan hjælpe dig og andre.
Den bedste "hævn" du kan få er ved at blive stærk for digselv og være glad uden hans tilstedeværelse og medvirken.
Din tid og energi er bedre brugt på digselv og dit ikke på ham og hans. Vær god ved digselv også tankemæssigt. TC