SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Trafik & transport
16tilføjet af Futten
Ritt. Stop for tunge lastbiler.
Så er der igen en politikker som udtaler sig om noget vedkommende ikke ved noget om. http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-9775826.html
Det rabler jo totalt for Ritt.
Der skal ikke her fra være nogen tvivl om at de tragiske ulykker som desværre sker er meget ulykkeligt, men der er ingen der gør det med vilje og den stakkels chauffør bliver mærket for livet.
Men at komme med et så dumt foreslag som at forbyde lastbiler over 12 tons er ikke gennemtænkt. Det vil fordoble antallet af lastbiler i den indre by med tilsvarende fordobling af muligheden for ulykker. Om man kommer i klemme under en bil på 12 t eller en på 18 t er lidt ligegyldigt.
En lastbil på 12 t totalvægt kan laste omkring 5,5 t, med 18 t totalvægt laster den 10t. Der er ingen der kører rundt i byen uden at have varer med og der skal vil stadigt den samme mængde køres til butikker og andet. Derfor vil det betyde en fordobling af lastbiltrafikken i byen med tilsvarende øget forurening. Der er næsten ikke foreskæld på udledningen fra en 12 t bil til en 18 t.
At tale om omladning til små biler er jo dybt godnat. Hvem skal betale for det❓Det er der kun en til og det er forbrugeren som handler i indre by. Hvis prisen for en given vare stiger måske 10% eller mere, så søger handlen ud af byen med butiksdød til følge. Hvad skal folk der ikke er så mobile gøre, det er dem som i forevejen ikke har for meget at gøre med.
tilføjet af jetpost
Road pricing for
lastbiler, så ville dem der ikke har noget at gøre i byen, køre den rigtigt vej, nemlig uden om.....
tilføjet af Un-Plugged
Ingen lastbiler kører rundt
i København uden at have et formål.
Men lad da endelig de to fjolser Ritt og Klaus komme med flere tåbelige udtalelser om trafik og København, så ALLE kan se hvor idiotiske de er.
Lad os for at nedsætte risikoen med store biler udskifte dem med mindre biler. Der vil så komme flere små biler, hvilket selvfølgelig giver færre ulykker!!! eller hvad!!! flere chaufører og da der mangel på dem, så tages alle de uduelige også lige i brug .. færre ulykker?
tilføjet af Futten
Ikke løsningen.
Der er ikke nogle chaufførerne der kører ind i en by uden noget formål. Vi kommer kun der ind for af og pålæsning ved butikker bygepladser og lin. Ellers kører vi gerne i en stor bue uden om, det er hurtigere, koster mindre brændstof og er ikke så stressende.
Ved road pricing er der jo igen kun en til at betale, nemmelig forbrugeren i byen.
Forresten. Lastbilen på billedet, den med 4 aksler, skulle erstattes med 4-5 biler med Ritt`s foreslag. Det er altså ikke særligt smart.
tilføjet af anonym
Rødt/Grønt
Så længe cyklister og 4 hjulet færdsel får grønt på samme tid, vil der ske højresvingsulykker. I det lyskryds der er ved BILKA i Vejle, er der på intet tidspunkt grønt for cyklister og bilister på samme tid. Derfor kan der ikke ske disse former for uheld i denne type kryds. Lav en ændret lysstyringssystem i alle kryds og man er ovre dette problem. Nu er det kun selvforskyld, hvis man bliver "klippet".
tilføjet af kaminsky
Nej det er en...
God ide at fjerne de dødsmaskiner!
tilføjet af Futten,
Så mener du altså
at vi skal lukke alle butikker og virksomheder samt flytte folketing og andet ud af byen som langsomt vil gå i forfald fordi intet kan blive vedligeholdt.
Ingen lastbil = ingen varer i butikkerne - ingen materialer til byggepladser.
Hvad er farligst. En stor bil med mange varer eller to-tre næsten lige så store med få varer ?
Ved ikke lige hvor du vil hen med dit indlæg.
tilføjet af rodvad
Ja, road pricing
men til alle køretøjer, og i hele landet.
Det er noget mærkeligt med de chauffører, de "ved alt om trafik", hvordan kan de så være årsag til så mange ulykker? Og de mener at ingen andre skal blande sig i trafikpolitik, "de kører jo ikke nogen ned med vilje". Nej de kører nogen ned med en tung lastvogn. De tror faktisk at de kan stoppe 18 tons på kortere afstand end en almindelig vogn på 1 ton. Det kan man se på afstand til den forankørende.
som Mjølner ser rødt hver gang der er en venstreorienteret.
At lastbiler ikke skulle have skylden for så mange ulykker, er andre trafikanters fortjeneste. Alle er da bange for at komme for tæt på et sådant udyr.
tilføjet af rodvad
Jamen
du kan da bare placere din industri på landet, eller er du så kommunistisk at du vil bestemme at andre skal flytte sin industri der ud?
Det er nu også sådan at forbrugerne bor i byen, og produkterne bliver transporteret ind til byen med lastbiler.
tilføjet af nightnurse
Det er nu altså ikke
forbeholdt dem, der er til højre for midten at være dumme - du er et lysende eksempel på en venstreorienteret nar.
Til gengæld er du og din uvidenhed ganske gode repræsentanter for venstrefløjen. Hvem er "alle"?
Du kan ikke underbygge en eneste påstand og så fører du dig frem ...... hvem tror du, at du narrer?
Hvordan vil du løse leverancer uden lastbiler? Med cykelrickshaw måske?
Bortset fra det, så er lastbiler nogle gode størrelser om vinteren. Der er intet så dejligt som når sneen ligger på landevejen (der aldrig bliver ryddet) og man lægger sig pænt bag en lastbil, der pløjer vejen nemt fremkommelig for mig.
tilføjet af Futten
Som sædvanligt
kan rodvad ikke komme med noget fornuftigt og brugbart i en debat om trafik.
Jeg havde desvære glemt at den sure - jeg er imod alt og alle vil snyde og køre som det passer dem - rodvad ikke er til at holde ud.
Når man fx. ikke kan skrive om det tåbelige i et forslag som vil fordoble lastbiltrafikken i KBH uden at hans sure opstød og uvidenhed skal frem igen og igen og igen, så gider jeg sgu` snart ikke debatten mere.
Når du ikke kan holde dig til emnet og ellers komme med noget brugbart og fornuftigt, SÅ HOLD DIG VÆK RODVAD !!!
tilføjet af rodvad
Ikke mig der
begyndte med roadpricing. Og jeg har hellere ikke talt om det er en god eller dårlig ide med små eller store lastbiler i Kbh. Jeg er heller ikke overbevist om at jeres påstande om logistik er den rigtige.
Ja, jeg er imod alle der vil snyde og køre som det passer dem.
Det du svarede på her, var it svar til Mjølners indlæg om at placere industrien på landet, og han er meget i mod venstrefløjen, men vil indføre kommunistiske forflytninger. Dette bekræfter at kommunisterne er højreorienterede.
Du kan ikke bestemme om jeg skal være med eller ej, man skulle tro du var medlem af det diktatoriske DF.
tilføjet af rodvad
Dumme?
Hvem har jeg kaldt dum?
Dem jeg mener er bange for lastbiler der kommer for tæt, er dem der slikker vor kofanger, vel fordi de fleste af os (uden at jeg kan dokumentere det), har kortere bremselængde end en tung lastbil.
Jeg bliver også bange når en lastbil i indersporet, uden at give tegn, skifter til min bane. Enten det er for at overhale en der kører langsommere, eller fordi motorvejen deler sig længere fremme, og chaufføren har opdaget dette noget sent.
Hvornår har jeg ytret mig om at vi ikke skal have lastbiler? De synes bare for meget i trafikken, dem der ikke kan finde ud af det med loven. Overlæsser, køre/hviletid, højresving og alt det der. Bare synd for alle de der kan finde ud af det.
Om vinteren er en stor lastbil farligere en en personbil, dersom den kommer i skred.
tilføjet af xtrand
Det ville aldrig komme til at fungere...
At forbyde tunge lastbiler i København vil ikke komme til at fungere, primært som det er blevet nævnt, fordi en 4-akslet lastbil (der godt nok er tung, men ellers ikke større end en 18 tons bil...) vil skulle erstattes af 4-5 12 tons biler, som det allerede er blevet nævnt.
En anden side er, at man ville skulle give så mange dispensationer, at det ikke ville give mening. F.eks. er brandvæsnet ret glade for 18 tons biler. Der er også mange andre typer lastbiler, der af tekniske grunde vejer så meget i sig selv, at 12 tons grænsen ville reducere deres nyttelast til omegnen af et par tons. Tag for eksempel skraldebiler, der på grund af deres opbygning ikke har en særlig stor nyttelast i forhold til egenlasten. Ud over det faktum, der er ikke findes (tilstrækkeligt med) så små lastbiler, så ville denne gruppe biler alene give en helt uacceptabel vækst i lastbiltrafikken i København.
Genrelt er det lastbiler, der skal pumpe, sprøjte eller løfte, der kommer gevaldigt i klemme med det her forslag. Hvordan vil man for øvrigt transportere en (mellemstor) gravemaskine på 20 tons ind til en udgravning på en lastbil, der højst må veje 12 tons totalt?
Jeg er bange for, at der ikke er nogen nem løsning på de tragiske og forfærdelige ulykker med lastbiler. Jeg vil dog godt lige minde alle bløde trafikkanter om noget, jeg fik at vide til trafikundervisning i skolen: De bløde trafikkanter har ret, men det er dem, det gør ondt på....
Med andre ord: Hvis du er i tvivl om chaufføren/bilisten har set dig, så hold tilbage. Det gør jeg også selv, når jeg cykler eller går.
Glædelig jul til alle fra mig, også de, der i år går gennem en svær jul.