Rummelighed for utroskab

Der er en læser der spørger i et af sine indlæg om man bliver mere rummelig for utroskab, efter at have oplevet utroskaben selv?
Det kunne være interessant at spørge herude i dette forum om det spørgsmål holder stik, at der bliver mere plads til udfoldelser og udskejelser uden for ægteskabet, når det først har overgået en selv.
En før og efter holdning til utroskaben kunne være spændende og interessant at have en dialog omkring. Håber I har andre synes det samme, så lad os få gang i debatten allerede i dag.

Jeg tror bedrageren, det tvinger en partner ind i utroskab lider af skyld, vrede og desperation. Det er selvfølgelig følelser der skal være plads til, så rummelighed til at indeholde sin egen personlighed og svigt af partneren.
Ofret har nok den største rummelighed og kærlighed, hvis parret fortsætter. Efter brud med elsker/inde.
Og hvor parret bliver skilt, er det utilgiveligt.
Individuelt.

at det offentlige eller f.eks. Bilka bygger noget kæmpestort uden at have indhentet lovpligtige tilladelser, - altså ulovligt byggeri, som i princippet burde nedrives. Men hvad gør kommunerne? De lovliggør byggeriet, - og modsiges ikke af retsinstanserne.
HMMM. - Min mening om rummelighed for utroskab er at utro og deres elskere for at kunne holde sig selv ud, absolut vil ændre deres modbydelige løgne og bedrag til at være udfoldelser og udskejelser. -

Tværtimod. Har man først oplevet utroskaben, så bliver man meget lidt rummelig omkring det.

Selvfølgelig holder spørgsmålet stik. Det har man da lov at stille. Men om teorien holder stik er en anden sag.
Var engang utro, og det er og bliver noget rigtigt skidt. Så, nej,tværtimod. Man opdager hvor dårlig utroskab er!
Det er løgn og bedrag og dobbeltliv fra ende til anden og aldeles uacceptabel. Ikke en måde at behandle ens allernærmeste på.

de eneste, der er rummelige overfor utroskab er dem, der har en aftale omkring det. Og så er det jo ikke utroskab længere. Utroskab handler altid om svigt og løgne og det er der vist ikke mange, der er rummelige overfor.
Jeg kendte engang en dame, der fandt sig i sin mands ustandselige utroskab, og det var ikke fordi hun var rummelig og syntes det var fint. Men hun var fra dengang kvinder var afhængige af deres mænd. I dag var hun sikkert gået sin vej.

😃😃😃😃😃 godt svar.

ikke muligt at opleve utroskab og så glemme det igen, jeg tror heller ikke på at, når han kan så gør jeg også og så er vi lige, for det er jo svigtet der gør ondt.
Min kone var på et tidspunkt optaget af en anden, og det sagde hun var kun sex, det fik vi snakket igennem, selvon jeg havde det af helvede til, men vi kunne jo stole på hinanden, Og det gik hurtigt over.
Tredive aå senere var hun mig utro, men benægtede i første omgang, og det førte til skildsmisse.

Erfaringen her ude i debatten er, at en del bliver hos deres ægtefæller efter utroskab, så hvordan hænger det sammen med det du skriver, at man bliver mindre rummelig for jeg oplever tværtimod at der er plads og rummelighed for utroskab, da de bliver i ægteskabet?
Jeg er enig med dig efter selv at have oplevet utroskab, så er jeg blevet endnu mere stivnakket omkring emnet utroskab. Nul accept og ud af døren, så der er plads til mig og ikke et bedrag.

" bliver hos deres ægtefæller efter utroskab, så hvordan hænger det sammen med det du skriver, at man bliver mindre rummelig"
Det kunne jo tænkes, at den utro, på baggrund af de dårlige erfaringer, konkluderer at utroskab er noget dårligt, og har indset at det ALDRIG dur. At det IKKE kan anbefales, og at man aldrig mere vil være utro. Det kunne jo også tænkes at den bedragne tilgiver men ikke vil stå model til det en gang til. Meget kan tænkes, men der er adskillige udgaver af utroskab og det er vistnok oftest sådan, at det rent faktisk fører til brud, har jeg læst et sted.

Jeg ved faktisk ikke om den rette betegnelse er at blive mere rummelig overfor utroskab... måske rettere mere nuanceret og bekvemt.
Jeg hører fra de fleste, at de ALDRIG vil acceptere utroskab. Og ikke "kun" pga sex'en, men pga løgnen, fortielsen, svigtet, bedrageriet, osv. Skulle de ske, så var det ud af vagten med partneren/kæresten/ægtefællen, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok.
Det er så hvad der postuleres inden man er udsat for utroskab. Men de jeg kender - og som har stået i situationen - de får så en helt anden, og mere nuanceret holding til utroskabet.
Så skal der arbejdes for ægteskabet, opbygges tillid, tilgives handlingerne (dog ikke glemmes), osv.
Trygheden ind i billedet, og ikke mindst bekvemmeligheden - man deler hus, hjem, minder, måske børn, økonomi - tja - så bliver det mere besværligt at gå fra hinanden og sætte stolen for døren.
Og dette er de selv samme mennesker som netop havde en helt anden og meget mere konsekvent holding om utroskab - før den altså fandt sted.

det du skriver er vel ikke det samme som tolerance for det. Som jeg ser det behøver man ikke at acceptere utroskab generelt, fordi man bliver i et ægteskab efter utroskab. Det behøver man ikke blive mere tolerant overfor utroskab for. Men man forstår måske bedre, når nogen/ andre vælger at blive og fortsætte samlivet.

Og derfor bliver man mere nuanceret overfor utroskabet.
Fra at gå fra et standpunkt om ingen tolerance - dvs. at forholdet opløses, fordi man netop ikke vil tolerer utroskab - er der flere, som når de selv oplever utroskabet vælger at fortsætte samlivet til trods, selvom de tidligere har meldt fuldkommen omvendt før utroskabet.
Det er en ændring af holding. Ikke sagt, at den bedragne accepterer utroskab eller vil tolere det (igen) - ihvertfald ikke hvis de blive spurgt. Og så kan det være, at virkeligheden bliver en helt anden, hvis og såfremt det sker igen.

Jeg synes, at da jeg havde prøvet at være utro i et forhold, var jeg ret afklaret med, at det ville jeg ikke være igen, og har holdt det. For mig reddede det ikke forholdet, det gjorde det mere kompliceret og jeg kom længere væk fra min kæreste, endjegvar i forvejen. Så selvom forholdet sikert var gået i stykker alligevel, havde det været langt enklere uden utroskab.
Jeg havde aldrig overvejet utroskab før jeg gjorde det, men da jeg var ret ung, tog jeg nok ikke tingene så seriøst. Det har jeg gjort siden, ikke mindst fordi jeg ikke kender nogen "lykkelige" udgange på utroskab. Det har sin pris for de fleste af dem jeg kender, både utro, og den, man var utro imod.

I 2001 mødte jeg (en tilsyneladende meget dejlig)mand. Han talte meget om hvordan han havde været sine børns mor utro - det endte i skilsmisse - og hvordan han senere havde været sin kæreste gennem 10 år utro - som også endte med et brud. I begge tilfælde var der tale om længerevarende affærer.
😖Da burde hele landets kirkeklokker have bimlet for at advare mig, og jeg skulle have afsluttet vores forhold - for det kom senere til at koste mig dyrt både fysisk og psykisk.
4 år senere blev det så min tur. Efter den første affære fortsatte vi vores forhold, selv om det var svært at acceptere hans sidespring.
Men det gik jo godt, så han fortsatte med at indlede forhold som jeg selv skulle opdage.
Kvinderne han var sammen med, omtalte han ikke særlig pænt. Han havde hverken respekt for dem eller mig.
Så besluttede jeg at flytte fra ham, og mens jeg ventede på den nye bolig - ja da tillod han sig at tilbyde mig at sove på sofaen, mens en kvinde han havde indledt et mere fast forhold til, skulle sove i min seng. Det blev aldrig aktuelt.
Men det værste har været alle hans udspekulerede løgne, hans glimt i øjet når han kunne se han havde såret mig, hans slag når jeg konfronterede ham og det at han jo alligevel ikke ville lade mig gå.
Så NEJ, jeg bliver ALDRIG rummelig omkring utroskab. Jeg har brugt de sidste 2 år på at komme oven på igen - og i dag er jeg godt på vej - men jeg får stadig flashback som forstyrrer min hverdag.

Jeg må bare neje og bukke og give dig 100% ret, for det er præcis også min oplevelse, man har en holdning før utroskaben og den holdning bliver ændret til man skal kunne tilgive og der skal arbejdes for ægteskabet. Det er simpelthen ikke godt nok at sige, jeg ikke elsker mere min ægtefælle som jeg engang gjorde, men der skal kæmpes for denne ægtefælle. Desværre må jeg så erkende, jeg også troede til hver en tid, at jeg selv var gået, hvis og så frem det nogensinde skulle ske jeg var utro. Det skete og jeg er stadigvæk med min mand, som elsker mig mere end nogensinde før eller måske hedder det viser mig sin kærlighed mere end nogensinde før.
Jeg er i tvivl hele tiden om det var det rigtige jeg gjorde den gang, ikke at blive skilt. Den ene dag vil jeg være mig selv og den næste dag skælder jeg mig selv ud for at være så utaknemmeligt et skarn. Det bliver aldrig som før, og det er nok også rigtig godt for så var jeg gået, men omvendt så har jeg aldrig tvivlet så meget som nu, da jeg har smagt på hvordan det også kan føles og være i selskab med en anden mand, og det var og blev en fantastisk oplevelse at føle sig så elsket, fuldstændig betingelsesløst.
Min holdning har ikke ændret sig overhovedet, jeg har bare aldrig haft modet til at såre min mand mere end jeg allerede har gjort 😖 Jeg ved godt jeg er en tøsedreng, så det behøver du ikke nævne for mig, jeg er helt på det rene med det på godt og ondt.

Min hustru gennem 18 år har også været utro og løget om det,
lovede at bryde kontakten men den aftale blev også brudt.
Min holdning var og er nul tolerance.
Vi har tre mindre børn hvor to af dem er handicappede.
Hvis vi går fra hinanden ville prisen blive meget høj for børnene.
Derfor blev jeg tvunget til at bide det i mig.
Hun levede det fede liv med en sørgelig lille udgave af en trist ægtemand.
Prisen var meget høj for mig, lige indtil det øjeblik hvor jeg tilgav
og dermed forærede jeg hele problemstillingen til min hustru,
Hun kan gøre som hun har lyst til, men hun må selv bære konsekvenserne.
jeg bærer dem ikke, efter dette gik det op for min hustru at sådan noget
har en meget høj pris og at der skal tøres op bagefter.
Hun er nu blevet tro af egen fri vilje,og blevet lidt klogere.🙂
Jeg har ikke ændret holdning men jeg gider ikke have det dårligt over
noget jeg ikke er herre over, hvis jeg gør det er jeg ynkelig😉

Du satte på en måde din hustru fri. Men hvor må det have været hårdt og opslidende at komme dertil.
Jeg tror dog ikke, jeg ville have set på det på den måde og følt mig tvunget til at blive, nok mest fordi jeg synes børn betaler en endnu højere pris, hvis man bliver af de forkerte grunde. Ikke dermed sagt, jeg ikke ville blive og kæmpe, men jeg gjorde det kun, hvis jeg elskede min mand og følte, at han elskede og ville mig.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, om du var nået dertil, hvor du slap hende, og tilgav, fordi dine følelser for hende forsvandt?

Var det hårdt?
Ja det var hårdt,jeg straffede mig selv for noget som
jeg ikke selv var herre over,en anden mulighed var den at ændre min holdning
til utroskab,men det vil være at give mig selv mulighed for at gøre det
samme og dermed vil jeg selv stå i den fortvivlende situation at
skulle vælge og måske vælge forkert,eller plage mig selv med dårlig
samvittighed.
Børnene betaler?.
Ja du har ret børnene betaler,de betaler for mit selvpineri,
men som jeg skrev i mit indlæg så
er situationen jo den at to af dem er handicappede og dermed vil
det ikke være muligt at holde børnene samlet,da en person alene
ikke kan løfte opgaven, og man kan ikke forvente at finde en ny
partner der vil kunne bidrage (ofre sit liv for andres børn)
Om vi elsker hinandem?
Det er et godt spårgsmål,hvad vil det sige,
Jeg er heldig at have en legekammerat som aldrig er kedelig (er det at elske).
Af og til mÅ jeg springe for livet for ikke at komme til skade
det holder mig ung og smidig,(er det at elske)
Svaret er at jeg skal holde af mig selv for at være i stand til at
holde af andre.
Jeg kan ikke holde af mig selv hvis jeg skal bære andres byrder og
påtage mig andres skyld og ansvar.(det er for mig at lære at elske)🙂

Sjældent får jeg aha-oplevelser her på sitet. Men du har en for mig helt ny tilgang til tingene. Både til spørgsmål om utroskab, men også andre dele af livet. Nej, du er ikke herre over, hvad hun vælger. Og derfor skal du heller ikke lade dig gå på af det. Enkelt og svært på samme tid. Men bestemt værd at tilstræbe, og hvis man øver sig og bliver god til det, får man et bedre grundlag for at tage sine egne valg ud fra.
Tak for inputtet.

Det virker for mig,
men det er stærk medicin,😃

Hej Lauridsen
Du har så fuldstændig ret.
Netop omkring ærlighed, har jeg oplevet, at én af min x-kærestes affærer ofte ringede til mig. Kun for at sondere terrænet, så jeg i bakspejlet.
Hun udviste fortrolighed, og interesse for mit skrantende forhold og havde da heller ikke pæne ord til overs for min x-kæreste.
Alligevel tøvede hun ikke med at tage kontakt til ham i takt med at hun vidste hvordan vores forhold var, og hun flyttede også ind hos ham. Hun brugte min fortrolighed til at "slå til" og lod os ikke få lejlighed eller ro til at få styr på vores forhold.
- Hvis vi alle tre havde været lidt mere ærlige, så var utroskab en bygd på Færøerne -

Hilsen Lilje

jeg tror ikke, som du, at de fleste "bare vil have lidt sjov", jo måske til en julefrokost, men jeg tror, at de mennesker der har det skidt i deres ægteskab, ubevidst søger en bedre mage...derfor opstår der en del utroskab

En bedre mage er vel pointen i utroskab, hvorfor ellers være utro 😮 Logisk tænkning efter min bedste overbevisning 😮

Hvis man søger en bedre mage, så skal man vel gøre sig fri af forholdet først. Alt andet er at gå med livrem og seler. Og gør alt for ondt på den der udsættes for utroskab.
Utroskab handler vel i langt de fleste tilfælde heller ikke om at finde noget bedre, for en del ønsker jo at blive i eksisterende forhold. Og specielt, når der bliver stillet krav, som til forveksling ligner dem de kommer fra.
Så helt uenig her.

Er utroskab blot overspringshandling.

det er muligvis.
Jeg ville personligt ikke benytte den udvej.
Er man utilfreds i sit forhold, så gælder det vel om at åbne op, eller tage SPRINGET, som jo måske kan medføre alenetid,-

Jeg forlod min kone for to år siden - jeg syntes, at vi var vokset fra hinanden. Jeg viste at bruddet ville blive mere kompliceret, hvis jeg fortalte, at jeg er forelsket i en anden kvinde. Der var jo helt ærligt ingen grund til at såre min ex-kone yderligere, vel? Jeg viste heller ikke, om det var holdbart med den nye kvinde? Eller om myterne om "at det bliver det sammen med en anden kvinde og der bare går hverdag i den" talte sandt.
Men jeg kan kun sige, at det var godt for mig og min ex-kone at vi stoppede. Først var det hårdt, men i dag bor jeg sammen med min drømmekvinde - og der er totalt hverdag i den. Og jeg elsker det. Hver morgen kigger jeg på hende og tænker, kan det virkelig blive ved.
Så gad vide om andre også forlader ægteskabet uden at fortælle, at de også har været utro og det er en del af grunden til det opløste ægteskab.
PS. min ex-kone har heldigvis også fået det bedre - så nu kan jeg rigtig nyde mit "nye" parforhold.

Det eneste jeg efterlyser er ærlighed - med det kan man komme langt.
Du fandt din drømmekvinde - og tillykke med det - og det er DEJLIGT at din x-kone også har fået det bedre -
Meeen, der er nok alligevel et "offer" et eller andet sted - alt andet lyder usandsynligt.
"Der er ikke sidste holdbarshedsdato på kærlighed"
Hilsen Lilje

altså "offer", jeg min ex-kone var selvfølgelig rigtig ked af det længe, da det ikke var hende der gerne ville skilles. Men for første gang siger hun, at hun har mødt en anden mand, hun tror hun godt kunne blive rigtig glad for. og det håber jeg virkeligt.
Jeg forstår ikke hvad du mener med din sidste sætning.

at kærlighed løber ikke ud på fælles dato -
Det er jo ikke som brød hos bageren, eller som kød hos slagteren.
Den ene part kan have store følelser og den anden part har det ikke.
Det er dejligt, at der er en mand som din tidligere kone kan blive rigtig glad for, men
hun har nok gennemlevet et helvede før hun kom hertil.
Hilsen Lilje

Undskyld mig, men hvorfor tror du utroskab sker? Livrem og seler er lige præcis pointen for kan man ikke få det man går efter, så kan man altid blive i sine vante rammer som er der og ikke svigter. Jeg siger ikke det er ok, men ......
Blive i eksisterende forhold, selvom man bevist vælger at være utro. Er din fantasi ikke lige lovlig overgearet nu. Et det noget du selv har erfaret, at du tænkte du gerne vil blive i dit eksisterende parforhold, selvom du var bevist utro. For så kunne jeg da godt tænke mig at spørge dig om, hvad gør, når du gerne vil være i dit eksisterende parforhold, at du så vælger bevist at være utro? Det hænger ikke helt sammen efter min mening 😮
Krav som til forveksling ligner den mand eller kone man gik fra, er det det du mener? Har man ikke lært at sit forrige forhold, så er det klart man går ud og gør de sammen fejl, men de fleste vælger heldigvis at modnes med årerne, så de ikke gør alle de samme uhensigtsmæssigheder igen og igen, når de kan se de tiltag de tager ikke virker. Det fleste prøver at gøre en forskel og vil helst det bedste.

er ikke en ting men flere. Der er utroskab med en elskerinde. Utroskab med hende den lille sekretær i kopirummet til julefrokosten og så er der utroskab hvor han køber sex af en luder. De to sidste syns jeg er de værste fordi der ingen følelser er i det. Det er kold sex og det ville jeg aldrig kunne tilgive. Heller ikke det andet men der har man i det minste en slags forklaring.

Min erfaring siger mig at kontrol er det værste,
det er ikke nemt at komme videre efter et tillidsbrud
uden at være kontrolerende,
Er man det vil det dræbe den sidste rest af forståelse.
og så er det slut.

Jeg mener faktisk at den utro må stille sig åben og forstående overfor kontrol. For at genoprette tilliden. Sådan: Jeg forstår dit behov for kontrol. Se, jeg har ikke noget at skjule.
Det er en del af processen, hvis forholdet skal reddes. Jeg ved, det har virket positivt for nogle.

utro bliver mere rummelige for utroskab, fra deres partners side?
min erfaring er SLET IKKE!!!!
jeg oplevede for nogen år siden at min mand var mig utro, og måtte virkelig "sluge kamelen" for at komme over det....
min mening er i dag, som dengang!
...."du må hjertens gerne gå ud og finde dig en anden, hvis du syns det er sagen! jeg holder ikke på dig! ..men JEG nægter at være en del af det!!" ....."jeg er dig tro, og jeg forventer troskab fra dig....hvis det er for meget at forlange af dig, så skal det bare ikke være os to!!!"
jeg syns bestemt ikke at jeg er blevet mere rummelig omk. utroskab!! men jeg er heller ikke blevet mere kontrolerende...det gider jeg simpelhen ikke bruge noget krudt på. jeg har dengang gjort min mand klart, at evt. fremtidige udskejelser, vil blive lagt ind under manglende interesse og kærlighed for mig, og at jeg vil stoppe forholdet øjeblikkeligt, hvis situationen skulle opstå igen 😉
men men men....nu til mit spørgsmål..
her for nyligt, blev jeg så kontaktet af en gammel flamme på facebook, som lynhurtigt begyndte at flirte skamløst over mail....det skal lige nævnes, at han er den type der altid flirter og charmer, så det var ikke noget jeg tillagde den helt store betydning!
jeg talte med ham om gamle dage osv. da vi har en del fælles venner idag...men ellers var der ingen flirten eller "legen med" fra min side!!
men i den forbindelse finder jeg så ud af at min kære mand (han som har været utro) har for vane at kontrollere min mail og facebook??...og at han i denne forbindelse flejnede vildt ud, og forlangte at jeg stoppede venskabet med exen på facebook osv....
han kunne nok godt se at min andel af vores mails var helt acceptable, men han var skindsyg i flere dage og jeg måtte svare på et hav af åndsvage spørgsmål og måtte igen og igen overbevise ham om at jeg stadig elskede ham.....?
helt ærligt! skulle man ikke mene at personer der selv har været utro, blev lidt mere RUMMELIGE overfor sådan nogen harmløse ting??...
venligst sukkermås...

Det er rigtigt som du skriver men.
På kort sigt har du ret men.
Som jeg skriver i mine øvrige indlæg i debatten,
Ansvaret ligger hos den utro.
Jeg vil ikke bære skyld og ansvar for noget jeg ikke er herre over,
hvis jeg indfører kontrol påtager jeg mig selv et ansvar for at forhindre utroskaben.
Kontrol fører ikke til vished, kontrol er afmagt, som ofte fører den utro dybere ind i utroskaben.
Der starter døds spiralen,
Det er min erfaring,

Han elsker dig.
Han er bange for at miste dig,🙂

...."du må hjertens gerne gå ud og finde dig en anden, hvis du syns det er sagen! jeg holder ikke på dig! ..men JEG nægter at være en del af det!!" ....."jeg er dig tro, og jeg forventer troskab fra dig....hvis det er for meget at forlange af dig, så skal det bare ikke være os to!!!"

Det er et fantastisk budskab. Tusinde tak for det. Den vil jeg notere mig, og bruge selv.
Står lige midt i situationen.
Hvis ikke man kan være ærlig over for hinanden, at man har lyst til at prøve andre græsgange, så kan man lige så godt sige farvel og tak.

At din mand selv er jaloux må være pga egen dårlig samvittighed fra dengang. Han har måske brug for at finde ud af, at du også kan være utro, så han selv får det bedre med sin samvittighed.

Måske har jeg udtrykt mig forkert eller ikke forståeligt nok. Det beklager jeg.
Det jeg mener er, eksempelvis min ekskæreste - han havde en del affærer. Han burde have taget konsekvensen og afsluttet vores forhold, men han blev. Han blev fravalgt af nogle af sine affærer, og så var det jo fint nok at have mig i baghånden.
Jeg ville have haft mere respekt for ham i dag, hvis han havde afsluttet vores forhold, og så var gået på jagt.
Forstår ikke lige hvad du mener med, om jeg har erfaringer med at blive i eksisterende forhold, mens jeg bevidst var utro. Jeg har IKKE været min ekskæreste utro.
Hilsen
Lilje

der er sku ikke meget sukkermås over dig...
jeg tror du godter dig ved at vise din mand mailusveksling - det er en tak for sidst. Du er mere hævngerrig end du vil stå ved - så der er ikke megen sukkkermås over dig.

At tilgive er det største et menneske kam gøre,
Sukkermås er åbenbart i stand til at tilgive.
men det er nemt at dømme andre.
Kan du tilgive utroskab,hvis ja så undskyld.
hvis nej,så skam dig.

Hvis først man har prøvet at kærligheden hænger i en tynd tråd, så er man blevet klogere.
Hvis utroskab endte med at man gik hver til sit, så er man blevet klogere og fattigere.
Hvis man finder en ny kærlighed, så vil man gerne passe godt på den.
Så intet nyt under [sol]én.
Utroskab smadrer alt hvad der hedder: tillid, respekt, kærlighed...og i det hele taget det tætte forhold man har til et andet menneske....intet bliver som før, efter utroskab.
Og det er 100% sikkert[l]

Jeg har været forelsket i en anden kvinde end min kone - og har været utro. Men jeg blev i mit ægteskab. Jeg opdagede, at man godt kunne elske på forskellig vis, men at man ikke kan have to dejlige kvinder i ens liv. Og efter nogle år kom den anden kvinde da også på afstand - da jeg valgte at give mit ægteskab en chance. Men jeg vil sige, at det var skræmmende tæt på, at jeg havde valgt en anden kvinde end min kone.
Det betyder også, at jeg ved at min kone elsker mig og jeg hende. Men at der findes også andre, som jeg kan blive meget forelsket i - og hvis jeg havde tilladt mig at fortsætte med at være tæt på den anden kvinde, så ved jeg ikke hvordan det var endt.
Men det er fortid nu og 4 år siden.
At kunne elske flere på forskellig vis, må nødvendigvis også være et faktum for min kone. Selvom hun siger, at elske flere ikke eksisterer for hende.

Fordi man har været utro er min erfaring ikke at man bliver mere rummelig, tværtom.
Hænger det ikke sammen med, man ved hvad det indebærer og hvorfor man gjorde det, og at fastholde et spil for galleriet ikke er muligt, når først man selv har været utro. Utroskab gavner ikke og giver ikke noget til et parforhold. Dem der bliver i parforholdet ses ofte som eksisterende sammen og ikke specielt har nogen værdi andet end 2 mennesker der går rundt om hinanden i en daglig tommerum indtil en siger nu er det slut det her er spild af krudt og liv.
Utro bliver ikke mere rummelige kan jeg sige, fordi vi ved hvad vi selv har gjort og den vi var utro sammen med gjorde ved vores egne partnere i den periode vi var utro, og på den baggrund bliver der ingen plads til fleksibilitet på utroskabsområdet det ville trods alt være lidt for anstrengene at tro på at ens partner elsker en, når man ved hvad det indebærer at være utro og hvilken behandling og opførsel vi gav vores egen partner, som stod på sidelinjen og var uden kendskab til vores utroskab. Jeg vil ikke stå model til det er en ting der er sikkert.
Venligst sukkermås, det er dog et skrækkelig billede jeg får i mit hoved, sukkermås.

Din version, men set fra den anden side, så kan det også være et spil, fordi han ikke aner hvordan han skal komme ud af det, og skide dårlig samvittighed over den måde han har behandlet hende på i stedet for at gå med god samvittighed, men helt sikkert begge vores versioner kan være sande + der kan være andre muligheder.
Budskabet kan der ikke siges så meget til, at hvis 2 mennesker har fundet sammen og de forventer monogami fra hinandens side, så må man overholde det eller gå. De fleste giver ofte en chance til deres partner omkring utroskab, og så er løbet allerede ved at sive imellem hænderne på dem der sidder tilbage med de utro, for det giver dem en ny mulighed og en ny chance som måske skal prøves af. Det gik jo sidste gang, hvad skulle gøre det blev anerledes denne gang.

Små slag der kommer nok en parterapeut og samler alle dem op som vil forblive i eksisterende parforhold og slet ikke har tænkt sig at sige stop, så tager de en tur til parterepeuten med sin partner, når de har været utro og så klarer de den sag der, hvor svært kan det være. De har jo bare været utro og de ville blive i eksisterende parforhold, så det er da at elske den man har ægtet og det er da kærlighed 😕😕😕
Hvis der skulle blive behov for telefonnummer til parterapeuter, så bare skriv, så har jeg et par numre til jer, som vil forblive i eksisterende parforhold, som kom til at være utro.
Livrem og seler mon ikke det er noget om snakken.
Det er helt flovt at nogen kan tro på det de selv skriver.

Ja for hvad mon du vil sige hvis din kone og jeg havde haft en affære ?????
Så var du endt son detroniseret hanrej, med rejsningsbesvær.dk 😃😃😃
Du er drømmemanden for din kone, hvor stor er hendes IQ ???😮😮😮
Det var godt du blev hos hende, det er også det billigste 😃

er tydeligvis meget højere end din - for ikke at tale om hendes sociale IQ!

Fordi jeg har en anden holdning?
der er ingen her der burde skamme sig - sådan set heller ikke dig, vel?

kære katie
mit hjerte går virkelig ud til dig, når du fortæller at du står midt i det...
det er en frygtelig situation at sidde i! og jeg ville ønske at jeg kunne give dig en masse guldkorn, men de findes vist ikke😕
det eneste positive jeg kan fortælle dig er at det er som at skulle vælge imellem pest eller kolera...uanset hvad vej du syns du helst vil, så kommer du til at "sluge kamelen"!
vælger du at blive, så må du igennem den sorg der følger med svigtet, genopbygning af tillid osv. og kun tiden kan vise om forholdet er holdbart efter utroskab...og vælger du at gå, så skal du også igennem svigtet, og formentlig en ordenlig omgang kærestesorg, finde dit nye ståsted osv..
mem mem mem...😉 det positive er at uanset hvad du vælger så vil der vente gode ting på den anden side🙂 ...også hvis man prøver og det alligevel ikke går 😉
det vigtigste i min optik er at du finder ud af med dig selv, hvem du er, hvad du står for, og at du respektere dig selv 100% og ikke indgår dårlige og usunde kompromier..
jeg kan også anbefale at du sætter din partner helt fri...simpelhen sige "det er egenlig helt ok at du forlader mig hvis du ikke elsker mig mere, eller hvis du er forelsket i en anden!....du skal ikke have dårlig samvittighed, du skal bare gå! og holde op med at behandle mig og det vi har skabt sammen respektløst... og vi skal nok finde ud af at få afviklet alt det tekniske, på en ordenlig måde.. hvis det er!" det er hårdt arbejde at skulle sige sådan til en person man elsker højt, men , let´s face it! det er nok de færeste af os det gider være sammen med een der ikke elsker eller respekter os alligevel, så man kan vel lige så godt fremskynde processen, for det er alligevel der det ender hvis forholdene ikke er iorden!! og man kan sige at hvis den utro stadig står 100% ved ens side, med et ønske om at tingene skal tilbage på det rigtige spor, så har man situatione taget i betragtning et godt startsted.
knus fra sukkermås (kunne simpelhen ikke finde på andet navn 😉)

"Livrem og seler mon ikke det er noget om snakken"
Ja, løbetøs/Anonym, det har du jo flere års erfaring med. Var det det, de parterapeuter du kan henvise til, anbefalede dig i sin tid, løbetøs?
"Det er helt flovt at nogen kan tro på det de selv skriver."
Se, der har du mere ret end du bryder dig om løbetøs. 😮. Du postulerer jo de samme påstande om og om igen, uagtet andre forsøger at nuancere, så det gælder jo i høj grad også dig selv.

en fin historie, men betyder det , at nu er I begge "rummelige" for utroskab, som det udtrykkes?
Vil det sige, at I nu accepterer, at den anden kan være utro en anden gang? Sådan rigtig utro med løgne og dobbeltliv? Og ville du evt. være din kone utro igen?
Det er lidt i den retning, jeg ser spørgsmålet, og ikke så meget om man lever godt videre efter det skete.

jeg er jo ret ligeglad med hvad du tror, og syns gennerelt folk i debatforums skal have lov at lufte deres meninger, det er vel hele pointen?
men hvis vi to skal være helt ærlige, et øjeblik..... kan du så ikke godt selv se at din mening er grebet lige rigeligt ud af den blå luft?.....min mand har snaget rund i mine private ting, og fundet noget han blev berørt over! ikke at han ikke må kigge hvis det er det han har brug for.....det må han som godt,jeg har ikke noget at skjule!
...men med et snuptag så er jeg en modbydelig hævngerrig kælling, der bare sidder og gotter mig??
langt ude...
venligst sukkermås

det er så dejligt når det altid er de andres skyld....

Hvad gør du på debatten her, når du ikke har noget fornuftigt at skrive om. Vi andre forstår ikke en dyt her!

det værste tillidsbrud og helt utilgiveligt.
Én ting er, at man er ved at kvæles i jalousi. Én anden ting er, at man begynder at betvivle egne evner eller værdi i forholdet.
Det har langt mere vidtrækkende konsekvenser. I halen af utroskab følger også en masse løgne og undskyldninger, som man også skal forholde sig til - samtidig med at man er ulykkelig og selvværdet er på 0.
Savnet efter partneren, som man både elsker og er vred på - dræner for al energi.
Selvbebrejdelser om hvad gjorde jeg forkert eller hvad kunne jeg have gjort anderledes?
Spørsmål om hvordan bliver fremtiden, hvordan kommer jeg videre herfra?
En rum tid hvor livslysten ikke starter om morgenen, måske en lidt depressiv periode - hvor tankemylderet får overtaget.
Lysten til at spise og lave sund mad aftager, derfor nedsat immunforsvar og mange sygedage.
Ser hverken når solen skinner eller når det regner - og har ikke lyst til at gå ud blandt andre - for jeg ser jo vemodig ud - og det får man også bekræftet.
Og til sidst - når endelig man begynder at komme ovenpå igen - så kommer partneren på tanke om, at det er jo netop lige mig som han ikke kan undvære og som han vil leve sammen med - indtil han måske igen får den idé at græsset er grønnere... et andet sted.
Summa summarum: Det er ikke svært at ødelægge livet for andre, og her ville det måske være en god idé med en parterapeut inden det kommer så langt - men er det først sket - så tror jeg det er spild af tid og penge.
Hilsen
Lilje

iorden😉 du må "tro" lige det du har lyst til.....jeg "ved" jeg har ret :-P....

fra mig. Sjovt nok, så ved jeg også at jeg har ret.
Så¨nu kan vi begge føle os som meget bedre mennesker

pirret min nysgerrighed.....fortæl fortæl...hvordan VED du det? 🙂 venter i spænding......

Hej sukkermås 🙂
tak for dit indlæg.
Historien er meget lang, om hvorfo, hvordan og hvorledes det kunne gå så galt som det gik.
Han har nu valgt mig, og jeg vil give ham denne éne chance. Vi havde mistet hinanden på mange planer i flere år, så dette har været et "wake up call" for os begge.
Vi har besluttet os for at prøve at kæmpe sammen for at finde hinanden igen, og det går i øjeblikket udmærket.
Alligevel føler jeg, at jeg sidder i en rutsjebane, hvor følelserne hele tiden bliver svinget op og ned.
Jeg kan forstå at det skete for dig, ligger et par år tilbage, jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan disse år er forløbet for jer, og hvad I har gjort for at bygge forholdet op igen.
Hvis ikke du vil skrive her, så send mig en mail på: mig-katie@sol.dk

😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃😃

Det er nemmere at bliver der hvor man er end at tage springet ud i noget helt nyt. Hvis nu situationen havde været sådan at de begge stod i samme bås, dvs. du var ikke gift eller tilsidesat nogen af siderne, men du kunne bare frit vælge uden dårlig samvittighed, hvad havde så valgt af de 2 kvinder?

prøve at dele erfaringer på en seriøs måde?
- Vi skal ikke hakke på hinanden, for alle har jo ret til deres egne holdninger.
Jeg læser med interesse alle svar og holdninger til emnet, men bliver lidt trist, når vi bliver for personlige eller uddeler øretæver.
Vi kan jo hjælpe hinanden meget, ved at dele ud og modtage, ikke sandt?
Hilsen
Lilje

jeg har selv som helt ung oplevet utroskab fra min partners side, og ved hvor hårdt og sårende det er.... Derfor har jeg gennem hele livet været MEGET modstander af det - eller andre må jo leve det liv de nu gør😉 men JEG skulle under ingen omstændigheder være en af parterne i det!! - i hvert tilfælde ikke bevidst🙂
Men men men.... er da så faldet i alligevel 😕 efter 5 års bejlen fra en rigtig god - men gift ven... har hørt om problemerne i ægeskabet, men ikke set det som grund nok! for var det så slemt, at han ikke gad det, så kunne han jo bare gå! ved det ikke er let, men man vælger selv sit liv..... og jeg ville ikke selv leve med en der ikke VILLE mig 100% og jeg selv ville 100% 🙂 så i min verden kan man enten gøre noget ved problemet hjemme eller slutte det 🙂- så altså jeg afviste hver gang, og pænt fortalte hvad jeg mente om det.... og afvist hans "hvad man ikke ved, har man ikke ondt af" - med - "sandheden kommer altid frem, før eller siden" (egen erfaring og set utallige gange) Det var ikke konstant han prøvede men et par gange om året... og accepterede mine afvisninger.... har kendt ham i 15 år, altid synes meget godt om ham, hvilket kun er blevet mere og mere.... og til sidst drømte jeg om ham... men gjorde alt hvad jeg kunne for at lægge bånd på de følelser jeg godt vidst var der inderst inde[:|]det gik fint fint altså lige til den dag hjertet slog forstanden fra.... og pludselig er jeg nu hende jeg før tænkte som den værste af dem alle!!! hende der kommer og ødelægger forholdet😮
- og pludselig forstod jeg meningen med "hjertet har sine grunde, som forstanden ikke kender til"
hvor det ender, ved jeg ikke..... prøver stadig at få forstanden til at tage over igen!!! og forsvinde igen, så han helt selv kan finde ud af hvad han vil...... men den er dum og vil ikke helt 😃 - jo jo han bad skam om skilsmisse, stod fast længe..... men men den "stakkels" kone sad jo der hver aften og var total hjælpeløs😉 - nå men det jo så en hel anden historie.....
men jo jeg er da helt klart blevet mere rummelig overfor utroskab 😃 man skal i hvert fald aldrig ige aldrig 😉 - men der er forskel på utroskab, og grundlaget for det 🙂er det bare engang og fordi "man lige blev fuld" - så ville jeg nok ikke tilgive ret mange gange! er det længerevarende så ville jeg - tror jeg nu - sætte ham fri og lade ham få tiden til at finde ud af hvad han VIL.... men der har jeg nok også helt grundlæggende en anden holdning end de fleste har 🙂 tror nemlig ikke på man kan "tvinge" andre til at ville en 😉 - og så erkender jeg at livet forandre os og nogen gange er det bare ikke i samme retning 🙂 og vil hellere skilles som venner, end leve med uvisheden om jeg i virkeligheden "tvang" ham til at blive! for det ender en dag, hvis det er tilfældet - og det er ikke sikkert det bliver lige så kønt🙂 - har jeg ihvert fald set utallige eksempler på😕
- om jeg selv ville være utro... hmm... ved det ikke😕 håber jeg siger fra inden det kunne nå så langt.... men igen man skal aldrig sige aldrig!! og en ting er helt sikkert.... ender forholdet på "venskabplan" - ham der der er rar at have til at hjælpe med ting og sager 😉 men uden lidenskab og sug i maven - og jeg ikke lige selv har fanget den 😕 - ved ikke helt hvordan det ender der nemlig 😃 forstår det ikke - men ser det jo alle vegne 😕 - og jo hører da , at den part der er utilfreds.... tja han bliver jo fordi det er lettest!! børn, hus, bil..... heldigvis sætter jeg ikke materielle ting højere end livet 😉hvad skal jeg med et hus, hvis jeg ikke er glad hver dag?? selvfølgelig skal man tænke på sine børn, men hellere to lykkelige forældre hver for sig, end, 1½ ulykkelig sammen.... og børn mærker altså når forældre ikke er glade 🙂 - er selv skilsmissebarn - en skilsmisse der var alt for længe undervejs!! af hensyn til os 🙁 - så tja jeg er da nok ikke bedre, end jeg da nok kunne falde i, hvis det kom dertil [:|]

Hvordan har du det med, at han er dig utro?
I så fald, at du ikke bliver såret, så har I sandsynligvis et meget overfladisk forhold.

😉du har ret, det ligger en del år tilbage nu.
og du har også ret i at man føler, at man sidder i en rutchebane i starten, og ens føleser laver kæmpe udsving hele tiden, men det er helt normalt tror jeg, der er jo blevet pillet ved ens virkeligheds sans, ting man troede var på en måde, var på en anden....man er blevet ført bag lyset, og løget for...af det menneske man stolede mest på i verden!! og nu står man så pludselig der, og skal forsøge at lappe et kæmpe sår, sammen med en person som man i bund og grund ikke helt ved om man kan stole på, og om personen overhoved er besværdet værd og er der af de rigtige grunde....??? der er fiskekroge i alle de liner man tager fat i!....og uanset hvor sødt tingene smager... så er der en lille grim bi smag af tvivl. som sidder i en! jo tak...jeg kan sagtens huske det!!!
for os var utroskaben også et wake up call, præcis som du beskriver! det er lidt svært for mig at beskrive hvordan det hele er forløbet sådan bare lige...men jeg prøver😉
til at starte med da jeg fandt ud af at min mand havde haft en anden sideløbende med mig, var jeg umiddelbart meget afklaret, det overskred simpelhen alle mine grænser, og jeg kunne slet ikke forestille mig at vi nogensinde skulle kunne få godt ud af fortsætte noget som helst sammen! det var nok derfor at jeg var i stand til at sætte ham fri som jeg gjorde? men min mand var meget ulykkelig og ville for alt i verden ikke skilles, det skal lige nævnes at det faktisk aldrig har været på tale før eller under utroskaben...han har på intet tidspunkt i forløbet virket som en person der var på vej nogen steder hen! og man kan sagtens sige at det 100% er hans arbejde der gjorde at vi er sammen i dag..
efter at han han havde fået overbevist mig om at hvis jeg gav ham chancen, så ville han bruge resten af sit liv på at råde bod på den skade han havde forvoldt og jeg indvilligede, jeg havde jo også børn, venner og familie, samt alt hvad vi har bygget op sammen, og jeg følte at jeg skyldte at give min mand en enkelt chance...om ikke for min, men så for deres skyld...
i første omgang blev vi meget nyforelsket, og når jeg tænker tilbage idag så var det en helt speciel periode, men også meget intens og turbulent periode..det ene øjeblik var jeg verdens lykkeligste kvinde der havde genfundet den ultimative kærlighed sammen med min elskede, og vi kunne tilbringe timer i hinandens selskab uden at ænse noget omkring os....det næste væk var jeg dybt ulykkelig, tynget af tvivl og mistillid...og min mand har i den tid,også brugt rigtigt meget tid på at trøste og forsikre mig om hans kærlighed🙂
og så skulle man vel tro at det værste var overstået...meeeen, nej....det værste for mig, var den periode der kom umiddelbart efter forelskelsesfacen.....hverdagsfacen!! der hvor vi skulle til at vænne os til en ganske almindelig hverdag sammen. for her skulle jeg pludselig forholde mig til ganske alm. hverdagssituationer, som før utroskaben ikke havde haft betydning...men som jeg pludselig opfangede som faresignaler...."han bliver forsinket"......"telefonen er optaget"....." hvorfor tager han ikke sin telefon" osv....
samtidig begyndte hverdags problemerne at melde sig igen, de problemer som havde været med til at tingene var kørt af sporet til at starte med!! og alle de ting skulle vi også have taget hånd om.
jeg var ved at give op rigtig mange gange i den periode, det var så hårdt!!
men så fik vi et råd fra en bekendt, som jeg kan se idag, er grunden til at vi har klaret os igemmen.
hun sagde "det kan ikke nytte noget at i siger, vi giver det en chance?...vi prøver?...nu må vi se? osv..... i er simpelhen nød til at vælge, enten gør vi det her, ellers gør vi det ikke!" og det gjorde vi🙂
det lyder måske fjollet, men vi skrev en kontrakt! en kontrakt hvor vi erklærede at vi begge er 100% i det her ægteskab, og at vi elsker hinanden, og vi for alt i verden ønsker blive gamle sammen. og at utroskaben ikke under nogen omstændigheder for lov at være grunden til at vi bliver skilt, og at vi fremover vil være hinanden tro!
og det var et banebrydende øjeblik... der skiftede vores focus fuldstændigt!! vi gik jo rundt og tænkte kan vi klare det her?.....hvor vi burde tænke vi kan klare det her! vi skal klare det her! og så begyndte der at ske positiv udvikling....og derefter blev vores forhold gradvist bedre og bedre....og vi begyndte at få løst de problemer der havde ført til utroskaben.
idag har vi et fantastisk ægteskab...ja. faktisk nok på mange områder bedre og mere nært og stærkt end før? jeg er selvfølgelig ikke lykkelig over det skete, for det er en meget dyrt købt efaring, som jeg sagtens kunne være foruden! men med tiden er det gået op for mig at utroskab bare er et af de svigt man kan støde på i livet....et stort svigt ja....men stadig bare et svigt! med tiden ser man faktisk tingene i et andet perspektiv.
vi nærmer os snart vorers sølvbryllup, det vil sige at vi har været gift i 12 et halvt år, pluds de år vi kente hinanden før vi blev gift, det giver ca. 15 år...ud af det delte jeg for snart 5 år siden, min mand med en fremmed i 5 mrd.....herre gud...tsk tsk!...i dag føles det bare som et bump på vejen😕
så fat mod🙂 men drop det der chancehalløj, det føre ingen steder hen....enten skal i vælge at gøre i det! ellers skal i droppe det!!
knus sukkermås

handler vist om en vis dames dobbeltmoral så vidt jeg kan se.

Tak for din beskrivelse.
En del af det kan jeg godt genkende fra vores nuværende periode.
At føle sig forelsket på ny, og prøve at få en fremtid sammen igen.
Der er alligevel hele tiden små ting der får mig til at føle mig som om jeg står på kanten af et stort sort hul. Mange små ting, som tilsammen bliver til et større puslespil og fortæller mig noget om, hvordan vi er overfor hinanden, og specielt hvordan han har været over for mig, og om han overhovedet har forstået alvoren af det her.
Jeg har skrevet lidt om det hændte under en anden tråd, her kan du læse lidt om det.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=2020231
Det med kontrakten vil jeg overveje.
Jeg går i øjeblikket til en terapeut, hvor min mand er med engang imellem.
Det hjælper mig til at se fremad og prøve at acceptere, at der er mange grunde til det skete, og at vi skal tage denne krise som værende en ny start på vores liv sammen.
Men det er svært!

sidder en som jeg... DU er elskerinden - du accepterer derved, at være med til, at knuse et andet menneskes liv og tillid... Måske også hans børns tro på livet... og deres far... Jeg har oplevet utroskab... Det er utilgiveligt, når man elsker sin partner og han påstår at elske dig.. Smerten ved sviget er ubeskrivelig. Jeg stoler aldrig på en igen... Undskyldningerne er mange - men ikke forståelige... Når man er kommet over sviget og partneren fortryder sit fejltrin - kommer undskyldningerne... Aldrig en som dig igen, ville ønske, at jeg aldrig havde gjort - vil altid elske dig... FOR SENT - skaden er sket... fald ikke i igen.. jeg elsker dig, er for let brugt idag... accepterer man utroskab, så ved man ikke hvad det vil sige - at elske... man accepterer... verden idag er blevet kold og egoistisk... kun egoister elsker sig selv...

Ja jeg ved ikk hvad der sker med dem der er utro, er det en bekræftelse, eller er det soændig??? eller noget galt i forholdet til kæresten???
Jeg selv har en elsker, som jeg har haft i over 1 år, hans kæreste har fået det at vide at han er hende utro, men han fortsætter alligevel, men han er skide nervøs, måske hun har sagt næste gang skrider jeg... Ellers behøvede han ikke den nervøsitetm, hvis hun accepterede det, hun har også fået hemmelig nummer, så er han jo rolig så er der jo ingen der sladrer til hende.. Men hun må være lige så dum som jeg ved ikke hvad

Måske ikke dum, men han betyder nok bare ikke så meget for hende mere, så han kan gøre hvad han vil. Den dag hun så finder en at elske, så går hun med god samvittighed.
Hvad er han nervøs over? Betyder hun så meget når han går det han gør med dig? De mænd er skide bange for at være alene og ikke at miste deres partner 😖 Der findes ikke ret mange mænd der er rigtige mænd, når det kommer til stykket 🙂

Din mand knuste dit liv og jeres børns tro på en far, hvis han ikke holder sig væk fra andre kvinder. Det er hans ansvar alene. Der vil altid være nogle der ikke tænker over at andre er gift, men bare forelsker sig, så det er med at beslutte med sig selv, hvor vigtigt er dette ægteskab for mig, så simpelt er det. Elskere/elskerinder er ikke svært at finde, så jeg kan kun anbefale at holde fingerne væk fra de tilbud der er, og kan man ikke det så er det svært, som du selv skriver, at trække i land bagefter med alle de klassiske sætninger. De er lidt for godt brugt, og ikke særlig fantasifuldt.
Accept af utroskab sker hver dag med alle de mennesker der bliver i forhold efter utroskab, en er de glade og tilfredse med deres tilværelse er en helt anden sag. Accepterer man utroskab, så ved man ikke hvad det vil sige at elske, er ikke helt forkert skrevet [:*(]