Rynkecremer
Nu synes jeg det er på tide, at man får en strammere politik vedrørende reklame for rynkecremer. Der kommer ustandselig en strøm af nye "vidundercremer" på markedet som producenterne lover fjerner selv de dybeste rynker. Nu har nogle sikkert allerede fingrene på tastaturet for at skrive, at folk er dumme, hvis de køber det dyre stads -men det er altså ikke det, der er min pointe her. Det er at vi, også selvom vi ikke tror på det, skal fyldes med falsk information via reklamer, og på emballagen, ja. selv de nydelige damer i parfumeafdelingen får løn for at stå og fylde os med løgn. Så længe, der er nogle som hopper på den, er det tilsyneladende legalt at lyve.