samfundssvigt
Sikke et sygt og svigtende samfund vi lever i. Jeg har gået syg med en depression siden november 2003 og har været gennem delvis genoptagelse af job, opsigelse p.gr.a. sygdom, afklaringskursus, arbejdsprøvning, neuropsykologisk screening, konsultationer hos læge og psykiater og endelig samtaler hos psykolog som jeg selv betaler. Den neuropsykologiske test påviser at jeg har problemer med min højre hjernehalvdel der er meget følsom overfor stress, pres og depression og følges af en anbefaling om en plads til mig på det rummelige arbejdsmarked. Denne test udløste at jeg ansøgte om fleksjob. Jeg besidder en stor personlig styrke ved at være velformuleret og åben. Denne store personlige styrke bliver nu brugt som våben imod mig. Jeg bliver nu af kommunen betragtet som rask og bliver henvist til A-kassen som ikke kan godtage min ansøgning om job, da jeg ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang den lov foreskriver. Jeg står nu og er henvist til kontanthjælp men da jeg er gift skal min mand forsørge mig. Hans indtægt er ikke særlig høj. I hvilket omfang de vil fradrage hans indkomst er sikkert i fuldt omfang, for med hus, bil og pensionsopsparinger ser vi meget rige ud. Men det er døde penge. Det er f----- hårdt at være syg og så skal kæmpe mod et sådant system. Men jeg har anket afslaget til ankenævn og samtidig indgivet klage til borgmesteren over den behandling jeg har fået. Jeg vil sikkert blive betragtet som en kværulant og det må jeg leve med. Vær I alle glade for jeres gode helbred. Jeg har indtil jeg blev syg aldrig været forsørget af andre end mig selv. Jeg føler mig dybt dybt svigtet og ydmyget.