Sangen om Mads Turba

Hvem sidder der på Molen
foruden høire Arm
og savner Høirehaanden,
der før var blød og varm?
Det er saamænd Mads Turba,
som var så rask og kvik,
men efter Aksidenten
maa finde ny Teknik.
For Koldbrand snupped' Armen,
og nu er Mads så kjed.
Han drømmer om de Dage,
hvor den gik op og ned.
De mange gode Stunder,
han fandt i Nævens Ly,
de mange søde gyys, -
men det er for sent at sy.

Af Nød maa man sig gifte
og ta' mod Hjælpehaand.
Skønt det er ham imod,
har han knyttet dette Baand.
Og ved hans høire Side
hvor Armen før sad fast,
staar hun med frie Hænder
til Dyd saavel som Last.
Din Høirearm er gavmild,
den er din Trøst og Bror
hvor ingen Fader hjælper,
ej heller nogen Mor.
Det veed saamænd Mads Turba,
thi han har mistet sin,
og nu er det hans Kone,
der spiller Fiolin.