savner eks'en.

Hej,
jeg er en ung fyr som står med et lidt stort problem - synes jeg selv.
Jeg går og savner eks'en som bare f....
det er dog 1½ år siden hun slog op, men jeg er aldrig nogensinde kommet mig rigtig over hende. hun var rent ud sagt den store kærlighed.
i over 1 år gik jeg og håbede på hun ville vende tilbage, og nærmest tiggede hende om det. - gjorde hvad jeg kunne, men chancen var åbenbart kørt.
nu for lidt over 3 mdr. siden falder jeg endelig over en anden pige, og tænker nu må jeg simpelthen videre med mit liv.
den første mdr. går og jeg tænker stort set ikke på eks'en. men kort efter dukker hun op i alt hvad jeg laver med min nye kæreste. alle de ting vi lavede og gjorde dukker hele tiden op.
det ødelægger mit nye forhold og jeg føler at jeg egentlig stadig ikke er klar til et forhold.
hvad gør jeg???
er der nogen som har nogle gode råd til hvad jeg skal gøre?

Hej
Er ked af at høre, at du har det sådan, som du beskriver. Jeg har selv prøvet at miste min store kærlighed - TO gange sågar. Første gang, da jeg var 17 og næste gang da jeg var 26 (Nu er jeg 31. Det, som jeg har lært af det er, at den store kærlighed er en følelse, som du KAN opleve igen. Og det heldige er, at når man kender følelsen, så ved man nøjagtigt, hvad man skal gå efter rent følelsesmæssigt, og har derfor mulighed for at vælge potentielle partnere fra, som ikke vækker de følelser i en (man skal selvfølgelig lige give dem en chance, da det godt kan tage lidt tid at udvikle de helt store og dybe følelser..).
Den store kærlighed består af to ting: En person, som kan vække de dybe følelser inden i dig, MEN også, at du er klar til at få disse følelser vakt. Hvis ikke du er det, kan det være meget svært for selv den dejligste person at vække dem i dig. Men det er der jo bare ikke noget at gøre ved! Hvis ikke man er klar, kan man ikke tvinge sig selv til at være klar. Så må du fylde dit liv ud med andre dejlige ting indtil du føler, at du er helt åben over for en ny stor kærlighed.. og det dukker med garanti op en skønne dag - lige pludseligt 😉 Og du ved nogenlunde hvornår du er klar.. det var for mit vedkommende, da jeg ikke længere sørgede over min eks.
Jeg har også erfaret, at den person, som jeg da jeg var 17 så som min store kærlighed (sørgede over ham i fem år!) ikke nødvendigvis var min store kærlighed, fordi vi forandrer os jo alle. Nu - så mange år efter - når jeg ser tilbage, så er det ikke længere sådan en som ham, at jeg vil have.. Men det ville jeg dengang.
Livet er desværre både op og ned.. nogle gange kan "ned" vare i mange år, men heldigvis ikke konstant! Du har vel også gode dage og glade stunder? Prøv om du kan opsøge flere af de aktiviteter, som gør dig glad. Du må tage dine følelser alvorligt og vide, at du lige nu er i en slags "sorgproces" og det tager tid.. men betyder ikke, at du i den proces slet ikke kan få gode stunder. Desuden lærer man en hel del om en selv ved at være trist.. Du er fx nbegyndt at tænke om livet på en anden måde? Stille flere spørgsmål til livet? Forstå andre mennesker og deres triste oplevelser bedre? På den måde bliver man et dybere og mere helt menneske af at opleve modgang.
Og hey, hvis hun nu virkelig var den helt rigtige og store kærlighed for dig, så ville hun selv ønske at stå ved din side lige nu! Hvorfor skal man sukke efter en person, som har valgt en fra? (sådan er vi desværre indrettet, og må derfor kæmpe ekstra for at komme videre).
Du er heldig med, at du har oplevet de dybe følelser, som hun gav dig. Nogle mennesker oplever dem aldrig og stiller sig derfor tilfreds med mindre. Fordi man kan jo ikke vide, at der findes noget bedre, hvis man ikke har oplevet det.. Det har du.. heldigvis😉
Så find ud af, om du vil blive sammen med den pige, som du har lige nu, selvom hun ikke er din store kærlighed og nyd livet med eller uden hende.. Du kunne fx vælge at tage det én dag af gangen og se, om det udvikler sig til dybere følelser eller ej.. hvis ikke, skal du måske have noget tid alene.
Men op på hesten igen - livet er fuld af smukke ting. Også selv om man nogle gange føler modgang og bevæger sig op ad bakke.. Alting er midlertid.
Knus
En pige, som håber, at du finder ud af at gribe dit smukke liv 🙂

Hej
Jeg har selv været møllen igennem, er der for så vidt stadig... Synes følelserne kommer i bølger. Pludselig tænker jeg på ham konstant og kan sågar begynde at græde igen. Andre gange er følelserne gemt langt væk og jeg lever mit liv, fylder det med aktiviteter der gør mig glad.
Har du prøvet at læse bogen: "førstehjælp til knuste hjerter"? Den er ret god. Alene det at der er en, der har sat ord på det man føler og som siger at det er normalt og helt ok... Er da rart at vide, at man ikke er ved at blive skør 😉
Jeg tiggede også min eks om at forsøge igen. Jeg tilbad ham og den jord han gik på. Jeg var fuldt ud overbevist om, at det skulle være ham og mig resten af livet.... istedet blev det så "kun" 4½ år... Men det interessante er så bare, at jeg troede også at ham jeg var forlovet med før jeg mødte min eks, at HAN var den jeg skulle dele mit liv med. Derfor er jeg ikke så fortvivlet nu, hvor det er slut... Mon ikke tredie gang skulle være lykkens gang og jeg finder en der rent faktisk vil dele livet med mig? 🙂
Jeg er dog langt fra klar til at gå ud og finde ham lige nu. Jeg kigger, men jeg sammenligner stadig; så det ville ikke være fair for den ny. Jeg ville ikke selv bryde mig om konstant at blive sammenlignet med en anden. Ville du?
Prøv at fylde dit liv med gode ting, som gør dig glad. Prøv noget nyt du ikke har prøvet før og ros dig selv for at have gjort det.
Kender du udtrykket: "rebound kæreste"? en person man er kæreste med efter at have kommet ud af et parforhold. En kæreste man har, til at genoprette troen på kærligheden, parforhold generelt og for at undgå at være alene. Nogle mennesker går fra rebound til rebound og kan ikke forstå at de ikke kan finde kærligheden. Mor dig endelig med din nuværende kærlighed, men vær ærlig overfor hende. Det er ikke retfærdigt at lege med hendes følelser og evt. stille hende en hel masse i udsigt parforholdsmæssigt, hvis du ikke er helt på det rene med hvordan du føler. Du kan risikere at miste hende, ja... men hvis hun ikke betyder så meget for dig, hvad har du så at miste?
Held og lykke

et og gøre og det er og være alene(uden kæreste) i et godt stykke tid. Har selv sørget over min fordrukne kæreste i 2 år nu og er først nu kommet over ham og ser på andre mænd. Føler først nu at jeg er klar til at elske igen. Så giv tid og du vil se.
🙂Held og lykke med fremtiden....

jeg har faktisk det helt samme problem som dig, jeg havde også en kæreste nok for et år siden.
jeg slog selv op men jeg har fortrydt det.
han har fundet sig en ny, og jeg kan ikke klare at se dem to sammen.
jeg var tæt på at få ham igen for noget tid siden, hvor han skrev han også savnede mig, men så droppede han det hele
jeg har også fundet mig en ny dreng for 2 mdr siden, men ja ligesom du siger, så begynder alle de gode ting som jeg lavede med min eks kæreste også at dukke frem.
- og jeg er bange for det skal ødelægge noget for ham jeg er forelsket i nu.
- og jeg er heller ikke sikker på jeg er klar til en ny forhold
Folk HJÆLP!
jeg har desværre ingen råd, fordi jeg ved heller ikke selv hvad jeg skal gøre, jeg er bare så fuldstændig fortabt.
hver dag når jeg ser ham stå og kysse med hans kæreste, står jeg altid og tænker ( hvorfor droppet jeg ham) og jeg ved stadig ikke hvorfor jeg gjorede det, jeg var bare så dum!
- for jeg elsker ham stadig![:*(]