SD er nationalhelte

Tænk på hvor meget en politiker som Jimmie Åkesson riskerer ved at være formand for SD. Samtlige partier tager afstand fra dem, de fleste svenskere væmmes endda ved dem, og nogle andre er så arrige, at de ønsker at se dem hænge fra den nærmeste lygtepæl. Alligevel fortsætter Jimmie Åkesson blot fordi, han tror på sin sag. Han kunne lige så vælge at lade være, og tænke at det ikke er risikoen og umagen værd. For manden risikerer ikke blot at blive latterliggjort og slået ned, men også at miste sit ry, sine venner og sin familie. Jeg synes, at han er meget modig, og det gælder for alle SD-politikerer.

Er jeg bange for. Alt er tilladt for at bane vejen for Islam.
Han bliver sikkert myrdet på samme måde som Theo van Gogh blev det i Holland i nov. 2004.
Kurt Westergaard skulle jo også have været myrdet.

Ham er der noget ved.
Men hvor var det dog hæsligt at se på den vamle Mona Sahlin, da hun endelig fik en mikrofon i hånden. Det var selvfølgelig heller ikke sjovt at skulle forklare, at hendes parti havde haft det dårligste valg i mindst 80 år, men gu'hjælpemig om hun ikke fortsatte med at rakke ned på SD, mens en udenlandsk, velpolstret kvinde stod ved siden af og klappede hysterisk. Det brugte hun ca. 4/5 dele af tiden til...ak ja.
Håber for hele Norden, at SD bliver meget store næste gang.

Det er ikke værdier hverken på den positive eller negativie side, som jeg vil anvende i en seriøs debat. Desværre må man forvente at udtalelser, som "føder børn som rotter", og beskyldninger som "de gider sgu ikke lave noget, de vil bare udnytte samfundet", er den nye tone i svensk politik. Skam jer.