Selvhjælpsgruppe eller hyggeaften?

Måske er det bare mig der har misforstået noget..måske.
Derfor dette indlæg.
Jeg har mødt en rigtig dejlig sød mand via dating for et par måneder siden, og vi har det bare så godt sammen. Vi har været en del sammen, og det føles som det er evigheder vi har kendt hinanden, og vi er gode til at betro os til hinanden.
Jeg har været single i mange år, og han blev forladt af sin kone for nogle år siden.
En ting han har haft meget svært ved at forstå (og det forstår jeg også godt)
Han fandt derfor sidste år en selvhjælpsgruppe,med andre der havde oplevet lignende ting.
Vi har begge en travl hverdag, og han har sin datter hver anden weekend.
Vi havde så aftalt at skulle mødes onsdag i denne uge efter fyraften, men pludselig ringede han, og aflyste, fordi han havde glemt han skulle til møde i selvhjælpsgruppen.
Øhh, jo selvfølgelig, vi må finde en anden dag så.
Bagefter er det så jeg sidder og tænker...jeg ville aldrig selv have aflyst en hyggeaften med min kommende kæreste, for at gå i en selvhjælpsgruppe for forladte ægtefæller, når nu jeg endelig var kommet videre i mit liv og fundet en dejlig person at være sammen med.
Måske er det bare mig, der tænker sådan...
men må indrømmme inderst inde, at jeg føler det en smule underligt.
eller igen.... ER DET BARE MIG der har en skæv tankegang?
selvfølgelig finder vi da en ny dag at mødes på... men alligevel.. burde man ikke være kommet en smule videre?
Vi havde derfor aftalt at skulle mødes igen

der er absolut ikke dig, der er noget galt med. Når man har fundet en ny, skal man da ikke blive ved med at gå i en sådan selvhjælpsgruppe. Så er det da bare at komme videre med livet... Med mindre han er hunderæd for at blive forladt igen...
Men tror, det er bedre for dig at finde én, der ikke er så besat af sit tidligere liv...

Jeg synes det er flot, at han erkender, at han IKKE er kommet over det indvendigt, og at han gør noget aktivt for at lægge det bag sig.
Mit gæt er, at hans kone droppede ham, uden at give ham en grund han kunne bruge til noget, og derfor er han stadig uafklaret indvendigt, og har sikkert også svært ved at give sig 100% til en anden, for sæt nu hun gør det samme som den sidste.
Betragt det som noget positivt, det han gør, og giv ham den tid der skal til, så er sandsynligheden for, at du får en super kæreste rimeligt stor.
Held og lykke.

Hvorfor tror du han gå sådan et sted??Det er jo netop for at komme videre i sit liv,og der i gruppen finder han så den styke der skal til for ham.Det vedkommer faktisk ikke dig,at han går et sådan sted.Det er da helt ok,at han aflyser møde med dig,hvis han havde glemt han skulle i den selvhjælpergruppe.Du skal endelig ikke stille krav til ham,for så bakker han bare helt ud af forholdet til dig.Han skal have den tid det varer,for at komme videre,og her skal du være helt nevtral.

"Det vedkommer faktisk ikke dig,at han går et sådan sted"
Hallo du... nu er det altså ham selv der har fortalt det af egen fri vilje!
Du mener, jeg skal bare være der i baggrunden for ham, når han har overskud til mig, og så ellers holde min kæft?
hmmm.
det kalder jeg gensidig forståelse mellem to mennesker ;O)
Han skal have den tid det varer, for at komme videre skriver du... okay..hvis jeg nu fortæller dig, at den tid har taget ca 3 år nu, mener du det så stadig *gg*
Ja ja, ordet er jo frit herinde 😉

han havde skullet til håndboldtræning, havde det så været i orden?
I en selvhjælpsgruppe opstår der vel venskaber og kontakter, som kan være vigtige at holde ved lige..
Man sidder jo ikke nødvendigvis og svælger i problemer - det er et mødested for mennesker, der har haft oplevelser, som ligner hinanden, og der kan man hjælpe hinanden videre.
Så kan man jo vende det til, at din nye kæreste kan komme som den i gruppen, der er kommet et skridt videre. Det er jo også vigtigt at kunne fortælle succeshistorierne!! Og den er du jo en del af ... ;-))
Så jo han er kommet en smule videre - og du er en del af smulen....;-)))
Hvis det ER noget, så finder I en anden aften på trods af travlhed...
Held og lykke .... ;-)

som en forurettet teenager og det er afgjort ikke klædeligt.
Ja, det er helt i orden, at han damper afsted til sin selvhjælpsgruppe og hvis du ikke forstår det, så er han bedre tjent uden dig. Pga den er han nu i stand til at komme videre og opbygge et ægte forhold til dig, hvis du er det værd. Forstår du ikke det, så kom videre og lad ham være i fred.

Du har ganske ret i det du skriver... jeg tror da også først at jeg vil begynde at spørge forsigtigt ind til det hvis han har tænkt sig at fortsætte der i flere år *s*
men umiddelbart var jeg nok kommet så langt, at jeg ville have valgt hyggeaftenen fordi jeg troede på forholdet *s*
men sådan er vi så forskellige ikk😉
fortsat god aften til dig *S*

håndboldtræning *ss* uanset hvad han skulle til, havde det været i orden, man kan altid glemme en aftale *s*.. jeg var bare lidt paf da han sagde selvhjælpsgruppe.

du er jaloux på hans selvhjælpsgruppe - det er der ingen grund til - tværtimod - er der noget i jeres forhold, så er den gruppe din indgang til at du får dig en kæreste, som bliver fri af tidligere forhold. Pris dig lykkelig at han har fortalt dig om det, og tag det som et tegn på hans tro på en fremtid for jer. Og giv ham så al den tid han behøver til selv at give slip.

jaloux... ej ej ej... griner... overhovedet ikke. der er sikkert et godt sammenhold i den gruppe, så det under jeg dem gerne.
Det jeg bare ligesom ville frem til var, at når man er nået så langt at man er kommet videre efter 3 år, har indledt et nyt forhold, har det s... godt sammen, hvorfor så vende tilbage og sidde og rippe op i gamle sår... nu er det fremtiden der spirer forud.
Sådan ville jeg ialtfald selv opfatte det og handle derefter.
jaloux..nope, aldrig i livet... det er en frygtelig ting.. og fører aldrig noget godt med sig. det har jeg lært fra andre der havde svært ved at slippe.
Men tak for dit indlæg, som jeg også skrev tidligere.. vi er gode til at betro os til hinanden, og respektere hinandens meninger..også derfor jeg lod som ingen ting i aften da han aflyste vores hyggeaften, men derfor kan man jo godt ligne et stort spørgsmålstegn bagefter *S*

"hvorfor så vende tilbage og sidde og rippe op i gamle sår... nu er det fremtiden der spirer forud."
Man sidder vel ikke nødvendigvis og graver i gamle sår..
Tror ikke du helt ved, hvad der foregår i sådan en gruppe. Det er jo et sted, hvor man har mulighed for at spejle sig i andre...
Og ja din kæreste er kommet videre, men det er vel ikke ensbetydende med, at så er al kontakt med de mennsker i gruppen slut??
Der kunne jo være nye venskaber, der er skabt her.
I mine ører lyder du ikke helt uden en snert af at være jaloux - han valgte dem frem for mig. Mon ikke noget lignende vil ske i fremtiden - måske også fra din side..?

Altså..
ved ikke om jeg formulerer mig forkert *s*
De erfaringer jeg har haft med selvhjælpsgruppe er, at man støtter op om hinanden,hører på hinanden, kan mærke og føle at man ikke er den eneste der har været igennem et eller andet svært i livet.
Men hvornår går livet videre.
Det er da fint at skabe nye venner og kontakter i en selvhjælpsgruppe, men så er der vel også mulighed for at ønsker man at bibeholde kontakten med nogle af gruppens medlemmer, så kan det gøres privat fremover, det må da også være dejligt at kunne vise at man er kommet godt videre overfor andre?.
Nå pyt skidt.
Jeg ved bare, at jeg ville have truffet et andet valg, men vi er jo heldigvis så forskellige., det er jo ikke meningen, at det her spørgsmål pludselig skal vendes til et problem... *s*
Tror jeg holder her.. der er nok ikke mere at tilføje til det emne..men tak til alle som har bidraget med deres meninger *s*

en af mine kollegaer er igangsætter til en selvhjælpsgruppe til mænd og nu hvor de er kommet så vidt med deres problemer, er der andre ting, som er kommet på banen, såsom fodboldt, huset osv og som du så skriver " så kan det gøres privat" altså at mødes med fremover...nu er det sådan, at mange finder de rammer i en selvhjlæpsgruppe hyggeligt - et offentligt sted, hvor man kan komme, og hvor de hver især ikke på skift behøver at lægge hjem til deres hjem og heller ikke behøver gå på cafe og hvad, der ellers er af muligheder i byen...
I de fleste selvhjælpsgrupper, mødes man hver 14 dag eller 1 gang om ugen og tilbringer din kæreste mere tid i selvhjælpsgruppen, så kan jeg forstå, at du føler dig snydt, men er det ikke tilfældet, så er jeg ikke sikker på, at du forstår ham så godt alligevel...[l]men held og lykke med kærligheden..

men jeg ville også tænke og føle som dig.. og derfor er sol-debat så dejlig, også en form for selvhjælpsgruppe 😉 så man liiige kan få vendt sine tanker, hvis det er nødvendigt, før handling........ Han har tryghed i den gruppe.. måske en anden kvinde der?.. hey, lidt tarvelig kommentar måske, men ja, jeg ville undre mig, som dig, for hvorfor fortsætte i fortiden, når du er nutiden og forhåbentlig fremtiden.. men det har han åbenbart brug for, endnu.
Snak med ham om det måske.. om hvorfor og hvor længe han har planer om at fortsætte.. han skal jo ku slip for at ku modtage... Og sød lykke til jer fremover.

og du kan kun gisne om, hvor langt du ville være kommet. Det har intet med sagen at gøre at han tror eller ikke tror på forholdet, for troen alen kan ikke bære forholdet til dig. Derimod kan de gamle skader i rygsækken ødelægge Jeres forhold trods alle gode intentioner. Så se sådan på det, at jo længere tid i selvhjælpsgruppen jo større chance for dit forhold.

... men hvordan kan man bruge tre år af sit liv på at konstatere, at et forhold er slut? Det er i mine øjne meget lang tid at hænge fast i fortiden, hvis ikke der var vold eller andet ekstremt i det.

især mænd har svært ved at komme over et forhold, når det er dem, der er blevet gået. 3 år eller mere er slet ikke usædvanligt på den konto.
Prøv at kigge dig lidt omkring. Kender du nogle par der er blevet skilt for 3 år siden? Se så på hvor konen er i livet og kig derefter manden lidt efter i sømmene. Jeg tror du vil blive overrasket over hvor "midlertidigt" han har indrettet sig og hvor etableret hun er.
Hvis ikke andet er synligt, se så hvordan hans alkoholindtag har ændret sig.

Sorry, du ikke fattede budskabet.. det var meget ironisk jeg skrev sådan.
forurettet teenager..tjaeee, havde jeg bare været det *gg* men det er sgu snart 30 år siden jeg var det.altså teenager 😉
som en anden også skrev.. det er jo meget rart man lige kan "vende" sin undren herinde UDEN at blive stemplet som en tudende forladt selvforkælet møgunge *ss* men ked af hvis du forstod mit svarindlæg *s*
ønsker dig alligevel en fortsat god dag, og JO, jeg skal skam nok klare den *gg* har oplevet det der var værre *S*

Jeg har dælme også set mænd, der har rettet ryggen, kommet videre og bygget en ny tilværelse op på kortere tid UDEN at skulle hente trøst og hjælp gennem en årrække.
Jeg har også set kvinder der til stadighed drømmer om at manden vender tilbage, selv efter 10 år.
Så den der holdning du har tror jeg står for egen regning.
du lyder faktisk en smule bitter ???

..høre, at jeg IKKE er den eneste der undre mig lidt *s*
men der er jo også mange forskellige meninger om netop den sag.