SF satser på overborgmesterpost
SF sætter alligevel kurs mod posten som overborgmester i København.
SF's borgmester inden for børne- og ungeområdet, Bo Asmus Kjeldgaard, siger til Berlingske Tidende, at han er klar til at tage kampen op mod Socialdemokraternes kandidat til posten, Frank Jensen.
"Jeg vil være overborgmester, hvis et politisk flertal, som ligger tæt på SF, peger på mig. Så er vi klar til at gå ind og tage ansvar," siger Bo Asmus Kjeldgaard.
Tvekamp vil skade alliance
Den overraskende melding kommer, efter at SF's ledelse på Christiansborg ifølge avisen har lagt pres på Kjeldgaard i flere måneder for at få ham til at afskrive posten som overborgmester.
En tvekamp mellem de to partier vil kunne skade den tætte alliance, som S og SF har stiftet for at vinde næste folketingsvalg, frygter partiernes ledelser på Christiansborg.
Frank Jensen siger, at han længe har kunnet spore, at Bo Asmus Kjeldgaard "havde den ambition".
"Det nye er, at han fortæller københavnerne det, tilføjer han og afviser, at han vil kunne støtte Bo Asmus Kjeldgaard som hovedstadens politiske førstemand.