!!SIMON!!

Jeg vil, må, skal, bør gøre alt, hvad der står i min magt for at få ham!
Han gør mig glad, han gør mig blød, han rører mig i mit allerinderste, dér hvor kun han må komme ind.
Sæt en fugl fri, og kun om den vil, vender den tilbage - med andre ord skrevet; jeg ved godt jeg ikke kan tvinge ham til at elske mig, og jeg må væbne mig med tålmodighed, for han skal nok komme til mig, hvis han virkelig mener de ting, han har har sagt til mig.
Men - hvad hvis han tænker det samme om mig? At det er mig, der skal tage initiativet? Så står vi begge og tripper utålmodigt, og kommer ingen vegne med hinanden. Så vågner vi op om 20 år, og ærgrer os over at vi ikke bare gjorde noget ved det 'dengang'. Åh suk! hvor er det dog forvirrende og frustrerende...

Hvorfor skal vi(mænd) tage hele tiden initiativet selv? Jeg kan godt forstå dig. Jeg er selv i samme situation, men ikke ved om hun har samme følelser for mig. Du ved jo i hvert fald at han elsker dig. Du har ret, du kan ikke tvinge nogen til at elske dig, men det kan du sagtens få afklaret sagen. Især når du føler så meget for ham.
Ønsker dig held og lykke.

Altså!!- jeg kan ikke finde hoved og hale i dit indlæg? Du VIL bare have ham? Og du vil sætte ham fri, som fuglen, for at han kan vende tilbage af fri vilje? --MEN så skriver du, at du ikke har taget initiativ til noget, og sæt han har det lige sådan???
Tag en dyb indånding og få snakket med ham!

-Han har nemlig en kæreste...han har givet stærkt udtryk for, at han ville ende det forhold (også selvom der ikke var sket noget mellem ham og mig..).
Jeg vil ikke 'presse' ham til at gøre ting, han ikke bør gøre, når han har den kæreste; vil hellere vente til jeg har ham for mig selv, og vi kan kysse og kramme osv på 'lovlig' vis.
Så sidder jeg her og triller tommelfingre og venter tålmodigt på at han får samlet sig sammen til, at smide hende ud til højre, og jeg kan komme til. Nej, gu vil jeg ej. Aner jo ikke om han nogensinde får taget sig sammen! Så nu har jeg sluppet tanken om ham og mig, og vil han mig virkelig, så skal han nok komme til mig.
Håber jeg.......!!!

Jeg ville ikke sætte mit liv på standby, for at han kan finde ud af, hvad han vil. OG han er allerede "mentalt" utro med dig..Der kommer sjældent noget godt ud af, at han kommer direkte fra et forhold, og ikke har haft noget tid alene, så han kan "lande på fødderne" igen.
Pas godt på dig selv, for du har allerede "givet ham magten", ved at du sætter dig selv tilrådighed.. Der er andre fisk i havet, hvor der ikke følger de problemer med.
Held og lykke

- læste ikke dit indlæg ordentlig... Du har fat i den lange ende, tøs !! Godt for dig..:o)