Skal jeg flytte med??

Hvad skal jeg gøre.....

Lidt baggrund: Jeg har en kæreste på 25, dvs. 7 år ældre end jeg, som jeg elsker virkeligt højt. Han skal efter sommerferien læse på uni i Aalborg eller københavn, hvilken er mere eller mindre lige langt i tog. På min egen egoistiske måde, ønsker jeg ikke at han skal flytte fra mig. Jeg vil have han bliver i byen og arbejder. Selvom jeg samtidig ønsker det bedste for ham, hvilket er at han flytter til Aalborg eller København og begynder sociologistudiet
Her kommer så mit problem.... Skal jeg flytte med ham til Aalborg og færdiggøre mit gymnasium deroppe, eller skal jeg blive herhjemme så vi kun kan ses i weekenderne??
Virker det lidt underligt??
/mizz_jackass

Hej
Der er fordele og ulemper ved at langdistance forhold. Jeg har prøvet to af dem. Lige nu er det måske svært at overskue at skulle undvære ham i længere tid, hvis du er vant til, at I er meget sammen i hverdagen. Men man kan vænne sig til mange ting, og hvis forholdet er stærkt nok, kan det sagtens bære det.
Du skal tænke over, hvad du selv har lyst til -at forlade din hjemby, familie, gym, venner til et sted hvor du (i starten) kun har ham -eller om du måske vil have begge dele. Du skal bede ham svare helt ærligt, hvad HAN har lyst til. Og så er der selvfølgelig også et andet aspekt -nemlig tillid. Det kræver stor tillid til hinanden ikke at være 100% en del af hinandens hverdag.
Andre ulemper jeg har erfaret:
Man savner hinanden meget! Den er åbenlys!
Økonomisk udgift til togbilletter og tlf. regning!
Men også fordele:
Man har mere frihed i hverdagen til at være sig selv, være sammen med venner, lave lektier osv. lidt som at være single -men har alligevel det daglige tlf. opkald at glæde sig til.
Når man er sammen i weekenden, værdsætter man virkelig tiden og er rigtigt sammen -det er kvalitetstid.
Man bliver ofte mere romantisk og forelsket af at være adskilt og savne hinanden, sender måske søde breve og pakker til hinanden.
Beslutningen kan du kun selv tage (med hjælp fra ham), men håber jeg har givet dig lidt perspektiver at tænke på.

Knus og held og lykke
ps. det virker slet ikke som et underligt spørgsmål, det er da et meget almindeligt problem

hvis han nu finder en anden er du sorteper og kan blive den lille pige uden dit kendte netværk og det er ikke sjovt.

Hej!
Det er klart at du har lyst til at være sammen med ham der hvor han er. -men hvad med dit eget liv?
Hvis du flytter med skal du til at opbygge et helt nyt netværk at venner m.m, det kan være rigtig svært (tro mig jeg taler af erfaring) Det er svært at flytte sammen med en kæreste, og så oven i, i én helt anden by uden familie og venner!
Mit råd til dig er at blive hjemme og gøre din skole færdig, du er meget ung endnu, vil du virkelig satse alt på ham allerede? og jylland er jo heller ikke så langt væk igen...
Held og Lykke til :-)

Jeg har prøvet det flere gange, da jeg gik i folkeskolen havde jeg en kæreste, der også var godt syv år ældre end mig. Han boede i København mens jeg boede mellem Århus og Viborg. Vi sås kun i weekenderne, ferier, til særlige begivenheder, og så skrev og snakkede vi selvfølgelig en masse sammen. Da jeg havde et naturligt skift mellem folkeskole og gymnasium ville han have at jeg skulle flytte sammen med ham i hans lejlighed og starte på gymnasiet der, jeg skulle jo alligevel begynde i en ny klasse, men det gik bare slet ikke. Jeg kendte kun hans venner og de personer jeg havde mødt når jeg var på weekend og ferie ved ham. Det var hans lejlighed, hans by, hans venner og hans liv, jeg følte ligesom at jeg blev, ikke glemt, men skubbet i baggrunden. Jeg kunne slet ikke klare alt det nye, jeg følte mig rodløs og alene, og det var ikke nok at jeg havde min kæreste, som jo også skulle passe studier, arbejde, venner og hobbyer. Måske var det barnligt, men jeg stoppede det og flyttede hjem til 'moar og faar'... Det skal selvfølgelig siges at det er noget andet, når han heller ikke kender stedet, for så må I vel kunne lære at kende det sammen...
Efter at have haft et par 'almindelige' kærester på kortere afstand, fik jeg senere en herlig kæreste (som jeg havde rejst 5000 km væk fra min familie for at finde c",), vi boede sammen i et år, og så rejste jeg tilbage til Danmark for at studere. Jeg overvejede først kraftigt at blive, men jeg blev nødt til at rejse og komme videre med mine studier. Han overvejede også meget kraftigt at tage med, men han har en søn og kunne ikke bare sådan lige forlade sit land. Ergo havde vi i et år et MEGET lang-langdistance forhold, det gik super, indtil han for knap én måned siden faldte i. Jeg afsluttede vores forhold for halvanden uge siden, men det har virkelig været fantastisk sålænge det varede, BÅDE da jeg boede sammen med ham langt væk hjemmefra og da vi boede utrolig langt fra hinanden, selvom jeg absolut ville foretrække at være sammen med ham. Ud af dette ved jeg egentligt ikke hvor meget du kan trække, men jeg mener at det kommer utrolig meget an på situationen og på hvad I selv kan overskue og acceptere!
Jeg vil slutte med en lille ting, jeg tror fuldt ud på, og som jeg er sikker på vil styrke jer;
Afstand mellem elskende
er som vind til flammen
Den blæser et lys ud
men den får et bål til at blusse op!

Jeg syntes du skal slå koldt vand i blodet og blive hvor du er.
Jeg har været sammen med min kæreste i 3-4 år nu og vi har efterhånden prøvet lidt af vær, hvad det angår.
Da vi startede med at være kæreste gik vi på samme gymnasium. Men da han stoppede startede han i millitæret hvor han var i 11 mdr. Dette blev til et weekend forhold som holdt. Da jeg så endelig regnede med at nu skulle vi være sammen igen, kom han hjem og sagde at han tog til Kosovo i et halvt år som soldat. Vi bestemte os for at se tiden an og blive ved med at være kærester. Da han kom hjem var vi begge lidt skeptiske for om dette holdt, men nu er vi da flyttet sammen.
Hele min pointe er bare at det faktisk kan styrke ens forhold ved ikke altid at være sammen. Vi har været så meget igennem at vi ikke ret gerne vil undvære hinanden over en uge af gangen nu.
Så ro på og bliv boende hjemme.

JEg har selv lang distance forhold, og ja, man savner hinanden utrolig meget, og bruger MANGE timer foran computeren, så man kan skrive sammen på fx. MSN Messenger, Eyeball, Yahoo Messenger, og hvad de ellers alle sammen hedder. Man får en kæmpe telefon regning, og der skal bruges MANGE penge på togbilletter, MEN er foroldet stærkt nok, så holder det.
Jeg synes personligt du skal blive, øre dit gymnasie færdigt, er i stadig samme, lige så meget forelskede som i er nu, så kan I overveje om du skal flytte op/over til ham. og så kan I j også glæder jer til den del, men synes helt bestemt du skal blive og gøre det færdigt, og efter overveje at flytte sammen med ham .
- Futte