Skal min gamle kat aflives nu?

Min gamle følgesvend er måske ved at have et uværdigt liv.
Albert har igennem et år nu ind i mellem haft svært ved at komme af med sin afføring og inden for de sidste mdr må jeg ca en gang om mdr træde til og hjælpe ham med mine gule gummihandsker.
Så bliver han glad igen og spiser videre på sin diæt kost.
Er det uværdigt for ham a få hjælp til? Han har det jo heller ikke godt i de par timer det tager for mig at opdage at nu er den gal igen med forstoppelsen. Han kaster op og trykker til ingen verdens nytte. Det tager ham yderligere et par timer efter nødhjælpen at komme sig helt igen og blive den samme madplagende kat som jeg kender ham.
Albert er 15 år gammel og altså ingen vårhare og det der med den dårligt fungerende tarm er nok kun til forværrelse som dyrelægen siger.
Ville han selv sige fra og gå fra foderet når nok var nok eller skal jeg tage beslutningen for ham fordi det er for ydmygende for ham allerede på nuværende stadie. Synes det er en svær beslutning at håndtere uden at have drøftet det med andre. Dyrelægen er meget vævende når jeg spørger, Jeg tror helst hun ser at jeg selv tager en beslutning. Hjælp mig med at overveje for og imod. På forhånd tak til de folk der gider hjælpe mig med at vurdere. 😖.

- at hjælpe ham løbende via kosten?
- Jeg er så gammel, at i min tid fik spædbørn sødmælk i sutteflasken, men det KAN virke forstoppende. Min mor fortalte, at jeg havde den tendens, og derfor fik jeg to gange om ugen i én flaske en tsk usaltet smør. Jeg ved ikke, om det kan gøre det, for din kat, men din dyrlæge har måske et andet bud.
- Jeg tænker da også, at hvis man skal aflives for forstoppelse....., så er det en lidt barsk perfektionistisk verden...ikk? Er der ikke andet i vejen med Albert, så ville jeg forsøge at gøre noget ved det, og lade aflivningen være udsat til det var prøvet af.
[f] til Albert.

hejsa
puhh sikken beslutning, godt jeg ikke er nået dertil endnu....[:*(]
Findes der dog ikke et middel som kan lindre dens forstoppelse, ligesom mennesker kan få?
Du ved med svesker, amerikansk olie, laktolose mv... hva med at pørge på et apotek om der kunne være noget der? som også kunne bruges af katten? eller spørg en anden dyrlæge end hende du har spurgt til råds!

Jeg syntes ikke det er uværdigt for din kat at du hjælper den, men syntes det er værre hvis den har mange smerter, for så syntes jeg man må tage den sørgelige beslutning...
men jeg frygter selv den dag hvor jeg måske må gå den tunge gang med min "findus", jeg kan kun sige jeg føler med dig.
kærlig hilsen mig

Har selv oplevet meget slemme problemer med forstoppelse som var en risiko for katten, så jeg føler med dig/katten. Dyrlægen anbefalede 1 første omgang laktolose dagligt, da det ikke altid er nok får den søde kat jeg kender Husk som tilskud indimellem. Og selvfølgelig masser af vand og kattegræs, så vist muligt også lidt ekstra motion. Prøv med små måltider og om du kan få katten til at arbejde for føden, så den ikke blot står og guffer direkte fra skålen, så er det svært for madglade at lade være med at spise for meget. - prøv det. Lakolose fåes på apoteket og matas ca 150 kr/ltr - en teskefuld ca om dagen i første omgang. Husk kan du købe samme sted, det kan enten drysses på maden eller blandes i hvis den får vådfoder. Og som sagt masser af vand.
- hvis katten får det bedre er det kun en ringe udgift men en stor glæde er det at have den så sund som muligt. Sender masser af gode ønsker afsted til jer.
Er du i tvivl så ring til dyrlægen og hør - de plejer nu at være søde til at hjælpe med ideer.
[s]

hvad du helst ville, hvis du hver måned skulle have gravet lort ud af dig. Det er synd OG ydmygende for din kat og det er vist ikke for dens egen skyld at den bliver holdt i live, er det? 😉 Den har haft et godt liv i 15 år, så giv den dog fred!

Jeg synes at hvis en kat ikke selv kan komme af med sin afførring, er det bedst at lade den komme til et bedre sted[l][l][l][l]

Hov hov - nu får jeg bestemt ikke det indtryk at spørger er ligeglad med sin kat og kun tænker på sine egne behov, som du jo nærmest antyder. Tværtimod da... Hun ønsker at træffe den bedste beslutning for hendes elskede kat. Og hun har forsøgt at spørge sin dyrlæge til råds, hvor hun ikke har kunnet få et klart svar. Nu spørger hun så herinde, og der er da ingen grund til at give hende dårlig samvittighed.. Jeg har selv en kat på 13 år, og den er nærmest mit lille barn. Jeg kunne ALDRIG finde på at tage en uovervejet beslutning omkring dens liv/død. Alle muligheder skulle da afprøves inden så drastisk en beslutning.