Smerte

Jeg tror, at jeg kan bære smerten nu
Endelig er der kommet skorpe på såret.
Det er ikke længere åbent, nøgent og
ubarmhjertigt sårbart.
Jeg kan mærke, at det skal plejes - såret
duppes med varsomhed.
Det skal endelig ikke stødes for meget.
Lettelsen vil være stor,
når skorpen skræller af
og den er blevet til et ar.
Et ar, som jeg vil bære med ydmyghed og
taknemmelighed.