Social = Socialisme?
Det kan være at det blot er et tilfælde, men på den anden side kan det også være at jeg tilfældigvis er stødt på årsagen til at mange unge kalder sig selv socialister.
Jeg har en arto profil, og er meget aktiv på artos politiske og kulturelle debatsektion. Her stødte jeg på en 18 årig pige, der skrev at: "alle jo var socialister, fordi alle har jo trang til at være sociale". Hun påstod endda at være medlem af Socialistisk Ungdoms Front.
Jeg har tit undret mig over den antipati mange unge i den sene folkeskolealder, og mange på gymnasierne har overfor borgerlige, såkaldte kapitalister. Det kan såmend godt være at de allesammen ved nøjagtig hvad socialisme er, men når jeg sammenligner hende den 18-åriges kommentar med at jeg har hørt liberale blevet kaldt "asociale" på arto (såvel som her på solen), så virker det til at der er en sammenhæng.
For lige at få det på det rene: Socialisme er en filosofik/politisk ideologi der går ind for fælleseje. Socialisme er ikke blot "at gå ind for at være fælles", for det tror alle jo på. Ingen mand er en ø, trods alt. Det er en naturlig del af være mennesker at søge fællesskabet, af enhver art (familie, venner, kollegaer, etc.), og naturligvis er der også biologiske årsager til dette (sikkerhed i større flokke, man kan producere mere, størrere genetisk diversitet der mindsker indavl).
Det er meget muligt at denne observation blot er et tilfælde, men jeg har tit spekuleret over hvordan det kan være at gymnasiesocialister, som jeg kalder dem, egentlig ved så lidt om socialisme (eks. går de færreste af dem ind for kollektivt ejerskab når man spørger ind til det). Selvfølgelig er der reelle socialister blandt dem, men de lader til at være et hardcore og engageret mindretal.
Hvad tror i? Har mange unge et positivt billede af socialisme alene fordi at de har et tåget billede af at det er en "social ideologi"? En hyggeklubs-filosofi, med andre ord?
Jeg har en arto profil, og er meget aktiv på artos politiske og kulturelle debatsektion. Her stødte jeg på en 18 årig pige, der skrev at: "alle jo var socialister, fordi alle har jo trang til at være sociale". Hun påstod endda at være medlem af Socialistisk Ungdoms Front.
Jeg har tit undret mig over den antipati mange unge i den sene folkeskolealder, og mange på gymnasierne har overfor borgerlige, såkaldte kapitalister. Det kan såmend godt være at de allesammen ved nøjagtig hvad socialisme er, men når jeg sammenligner hende den 18-åriges kommentar med at jeg har hørt liberale blevet kaldt "asociale" på arto (såvel som her på solen), så virker det til at der er en sammenhæng.
For lige at få det på det rene: Socialisme er en filosofik/politisk ideologi der går ind for fælleseje. Socialisme er ikke blot "at gå ind for at være fælles", for det tror alle jo på. Ingen mand er en ø, trods alt. Det er en naturlig del af være mennesker at søge fællesskabet, af enhver art (familie, venner, kollegaer, etc.), og naturligvis er der også biologiske årsager til dette (sikkerhed i større flokke, man kan producere mere, størrere genetisk diversitet der mindsker indavl).
Det er meget muligt at denne observation blot er et tilfælde, men jeg har tit spekuleret over hvordan det kan være at gymnasiesocialister, som jeg kalder dem, egentlig ved så lidt om socialisme (eks. går de færreste af dem ind for kollektivt ejerskab når man spørger ind til det). Selvfølgelig er der reelle socialister blandt dem, men de lader til at være et hardcore og engageret mindretal.
Hvad tror i? Har mange unge et positivt billede af socialisme alene fordi at de har et tåget billede af at det er en "social ideologi"? En hyggeklubs-filosofi, med andre ord?