Splittet... Hjælp mig inden jeg bliver sindssyg.

Hejsa
Jeg har været i et forhold i 5 år med en fyr. I starten gik det fint, som de fleste forhold gør. Han "reddede" mig fra en voldelig ekskæreste, som var meeeget jaloux og voldelig. Jeg blev holdt meget isoleret, måtte ikk gå ud jomindre han var med, måtte ikke snakke med andre end min familie, og måtte ikke sove hver gang han ringede skulle jeg bare være vågen så sov 2 timer pr nat ca. Men han "reddede" mig så ud af det her forfærdelige forhold, og i starten var han rigtigt sød og vi havde det godt. Men efter som årene gik blev tog han mere og mere over den voldige eks rolle. Han begyndte og bestemme hvordan jeg måtte gå klædt og hvem jeg måtte snakke med og hvor jeg måtte arbejde henne. Jeg måtte ikke drikke og tage i byen, og sådan er det stadigvæk. Han blev så kort medlem af Hizb tu tahir, hvor det tog overhånd. Han tæskede mig en dag for at have det forkerte tøj på og fordi jeg svarede igen... Efter han tæskede mig stak jeg af og vi så ikke hinanden i nogle måneder, men sås så igen efter et halvt år og flyttede så sammen i min lejlighed.
Der gik det godt i noget tid, men han var arbejdsløs og det var mig der betalte alle regninger og kost. Holdte orden i lejligheden og sørede for at købe møbler og ting til lejligheden. For 6 måneder siden sagde jeg at vi blev nødt til at flytte ud da jeg ikk havde penge nok til os begge og jeg flyttede så hjem til en veninde først og senere mine forældre, hvor jeg bor nu. Jeg fik en depression inden vi flyttede fra hinanden pga det pres han lagde på mig. Og gik til psykiater og fik lykkepiller. I den tid så jeg ikke noget til min kæreste... Jeg har mange år gerne ville forlade ham, men ved ikk hvorfor men det kan jeg ikke...
Så nu kommer det dumme... Jeg mødte i august en super sød fyr , og i november-december startede vi sådan halvt et forhold og har haft det lige siden, sammentid med jeg stadig har min kæreste gennem 5 år. Min kæreste gennem 5 år har ændret sig rigtig meget, han har fået et job, han her det fint med vi kun ses 1-2 gange om ugen fordi jeg har fortalt ham at jeg har brug for plads. Der er stadig ting han ikk vil have som hvordan jeg klær mig om jeg tager i byen og hvor jeg vælger at arbejde og hvilken uddannelse jeg vil tage, det må jeg ikke selv bestemme. Han har ikke slået mig i lang tid, men truer dog med det. Han henter mig også tit når jeg ude med veninderne for at hente mig hjem, da han ikk gider have jeg sammen med dem i lang tid.
Nu har ham fyren jeg mødte i august fået nok og vil have jeg skal gøre det helt forbi med min kæreste hvilket er fair nok, MEN jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Jeg kan ikke finde ud af at forlade min kæreste, jeg elsker ham stadig og håber på et mirakel en dag... Jeg holder virkelig meget af den nye fyr og han er virkelig god mod mig, rigtig godt, og har heller ikk lyst til at miste det, selvom han ikk er min type... Så jeg er bare total splittet jeg heeeelt forvirret og ved ikk hva jeg skal gøre?!? min psykolog kan ikke engang rigtigt hjælpe mig [:*(]
Jeg vil sige jeg har fået tæsk fra jeg var lille af af min far og har altid selv været meget voldelig og har svært ved at forstå mine følelser som vrede....
Jeg går bare hver dag og venter på et mirakel, men jeg er heeeelt hjælpeløs og splittet jeg har det som om jeg ved at blive sindssyg....

Hold da op hvor blev jeg ked af det på dine vegne, da jeg læste dit indlæg.
Du skal omgående finde et spejl... kigge dig selv ind i øjnene og sige "det er mit liv... Og jeg bestemmer hvordan det skal leves". Og bliv ved med at sige det til du selv tror på det.
Dú skal glemme alt om mirakler. Der er kun dig selv til at få tingene til at ske. Men det kan du også...
Prøv at være dig selv en tid... uden kæreste. Find ud af hvad det er du vil med dit liv, dine værdier og grænser - uden at skulle tage hensyn til andre. En kæreste er ikke en ny far der skal opdrage på dig, men en partner i livet.
Held og lykke

Prøv at læse dit indlæg igen. Prøv at lade som om, det er en anden, der har skrevet indlægget. Hvad ville du råde hende til?
Mit svar er: Flygt så hurtigt du kan, fyre der slår bliver ikke bedre!
Du skal have et nyt liv - det er svært, men kan lade sig gøre. Du er nødt til at at gøre det helt forbi med den "gamle" kæreste, ellers kommer du ikke videre.
Held og lykke.🙂

han er jo syg og pissefarlig, din kæreste gennem fem år 😮
hvordan fanden vil du overhovedet kunne turde at gå fra ham?
er det ikke det, som det handler om?, du ved jo godt dit liv ville være helt anderledes og meget meget bedre uden ham., jamen hvis du overhovedet kan slippe af med ham., uhh jeg gyser helt. :-(
hvad tror du der ville ske hvis du gik fra ham for alvor?

Det er ikke tæsk jeg er bange for at få, tæsk er jeg blevet vant til og det ikke det der skræmmer mig mest... Jeg er bange for hvordan mit liv bliver uden ham - og hvad han vil gøre ved sig selv hvis jeg går fra ham. Han har sagt at han tænker anderledes og at han godt ville kunne klare hvis jeg gik fra ham.
Før i tiden har han dog altid sagt at hvis han så mig med en anden selvom vi ikk var sammen mere, ville han gå helt amok på begge...
Jeg føler mig tryg når jeg er med ham og han har også nogle gode sider, og jeg bare bange for hvordan det vil blive og om det er det forkerte at gøre.
Jeg har en mulighed at flytte til et andet land til august pga noget job jeg har fået, som jeg ikke måtte få for min kæreste, det ved han bare ikke, men stadig ved jeg ikk om det det jeg skal gøre...
Det kan godt være i synes jeg er åndssvag med de tanker jeg har om at beholde min kæreste, men jeg har været udsat for psykisk vold og manipulation i over 8 år, siden jeg fik min allerførste kæreste, som jeg har fortalt om. Og jeg har meget svært ved at tro på noget godt kan ske for mig.

kære skørepige
Selvfølgelig er du i tvivl om hvad du skal gøre - Hvis det havde været indlysende hvad der var det bedste at gøre.....ja, så havde du selvfølgelig gjort det for længe siden.
Det lyder for mig som om du er bange for at blive alene...som du oplever, at verden er et forvirrende og utrygt sted - og at du derfor har brug for en stærk kriger ved din side der skal beskytte dig.
Det har du også - Men det bedste ville så afgjort være, hvis den kriger var dig selv.
"Voldsramt kvinde"....det lyder heftigt, ikke? Men det er det du risikerer at ende som.
.....for der sker ikke et mirakel - Mænd der slår holder ikke op af sig selv.
.....Voldsramte kvinder over hele verden håber, ganske som du, til sidste sekund at tingene vil ændre sig.
.....De giver alt hvad de har, og ender ud med intet til sig selv. Du gav alt, har betalt alle regninger, har måtte flytte fra DIN lejlighed, fordi du ikke længere kunne betale jeres samlede udgifter.
Det værste ved at svare på dit indlæg er, at jeg ikke tror du kan overskue, at trække stikket på forholdet til ham der slår...endnu....dertil er du formentlig for usikker og skadet at de tæv du har fået tidligere af dem der BURDE have kærtegnet dig istedet for. Du siger det jo selv med ordene:
"men jeg har været udsat for psykisk vold og manipulation i over 8 år, siden jeg fik min allerførste kæreste, som jeg har fortalt om. Og jeg har meget svært ved at tro på noget godt kan ske for mig.".
Hvis man ikke tror at tingene kan blive bedre - hvis man har mistet drømmen om et godt liv, med kærtegn istedet for tæsk....Så er man en ØNSKEDRØM for voldlige mænd. Det betyder nemlig, at man er nem at holde nede, nem at få til at lystre, nem at gøre usikker på sig selv.
Hvorfor tror du at du finder sådanne nogle kærester?...og finder dig i at de tæver dig engang imellem? Jeg tror du med fordel kan starte med at tænke lidt over, hvordan det kan være, at tæsk ikke er noget der får dig til at flygte fra dem der slår. Børn elsker deres forældre - også selvom de slår. Du nævner at du er blevet slået gennem din barndom...Var du den eneste der blev slået af din far?...hvad med din mor?
..måske det var i den periode du "lærte", at det er ok når andre slår dig? At det er ok at mænd slår - det gjorde din far jo...
Skørepige....han holder IKKE op med at slå...han holder ikke op med at prøve at kontrollere dig.
..Er det ok med dig? For hvis det er, behøver du bare at sidde stille og gøre intet...så forsætter det som det hele tiden har gjort.
Held og lykke

Fint indlæg.
Nej jeg var ikke den eneste der blev tæsket, min søster fik også tæsk af min far, endda mere end jeg gjorde, men hun har aldrig fundet voldelige kærester som jeg har, hun har aldrig givet andre tæsk i byen eller noget som jeg har. Så hvorfor jeg finder de voldelige kærester ved jeg ikke.... Min mor siger han aldrig nogensinde har krummet et hår på hendes hoved, men har dog set hende stå og true hende med en køkkenkniv....

Tror desværre heller ikke jeg har overskud til det, jeg ville så rigtig gerne. Har lige tilbragt natten med ham, og prøvede konstant at få noget sagt, men da jeg så på ham kunne jeg ikke, jeg synes det var synd for ham 😕
Jeg kan ikk få det ind i hovedet at jeg burde gå at det vílle være det bedste...

Kære skørekvinde

Jeg ved hvordan det er at blive manipuleret med. Jeg har levet et parforhold, med en mand som har en personlighedforstyrrelse. Hans agressionsniveau var dog lavere end din eks.
Jeg blev kaldt forskellige grimme navne hver dag og måtte indrette mig efter hans humor til daglig. Det var et helvede.
Jeg fik ligesom dig en depression pga. det her forhold og gik helt ned med flaget.
Jeg har også selv slået andre og brugt vold til at udtrykke mig med.
Nu lever jeg et helt normalt liv - jeg har fået respekt og kærlighed til mig selv og andre og en dejlig kæreste som respektere mig og elsker mig.
Jeg blev nød til at erkende at jeg har nogle behov også i et parforhold og lære ikke at gå på kompromis med mig selv.
Det samme bliver du nød til nu. Du skal finde kærligheden til dig selv og jeg ved du har den inde i dig. Inde i dig findes et sted som han eller andre ikke har kunne rører - en kerne som er fyldt med kærlighed, det er den kerne du skal finde og dyrke.
Jeg startede ligesom dig i terapi og i en selvhjælpsgruppe. Jeg kan anbefale dig en gruppe for kvinder der elsker for meget jeg ved ikke hvor du bor henne i landet, men jeg tror der stadigvæk findes en gruppe inde i SR bistand ved sortdamsdoseringen i KBH.
Det var vigtigt for mig at finde nogle kvinder som gik igennem det samme som mig eller som havde prøvet det samme som mig. Det kan en psykolog nemlig ikke erstatte.
Udover det skal du begynde at sparer nogle penge op på en konto som du ikke fortæller din eks om det er vigtigt du har nogle penge som du kan bruge når du er klar til at forlade ham.
Du skal finde et sted hvor du kan tage hen og hvor du ved han ikke kan finde dig - der findes f.eks. mange krisecentre her i Danmark, som kan give dig den hjælp og støtte som du har brug for.
Du har lullet dig ind i en fantasi om at du kan ændre ham hvis du elsker ham, men glemt dig selv og kærligheden til dig. Du tror at hvis du har ham tæt på kan du stoppe ham i at sårer dig og gøre dig fortræd, men også det er en fantasi. En fantasi som jeg også vil kalde benægtelse. Ligemeget hvormeget du forsøger så kan du ikke ændre ham - han vil altid være voldelig. Du føler dig garanteret meget ansvarlig for at han har det godt og du kan mærke at det har han ikke, men hør på mig - det er ikke dit ansvar om han har det godt eller ej. Manden kan ikke rumme sig selv han er en voksen mand, der skal kunne tage ansvar for sine handlinger og sørge for at han ikke skader andre. Du bebrejder garanteret dig selv og tænker hvis jeg bare gør som han siger så slår han mig ikke - sagen er den at det er ikke OKAY at slå nogen uanset hvad, men når de først er startet på at blive voldelige så stopper de ikke igen og det er ikke DIT ansvar at lære ham hvordan han skal styre sine aggressioner.
Den kontrollerede adfærd som han har over for dig giver dig garanteret en eller anden form for tryghed. Han vil bestemme hvem du skal se og hvornår og hvormeget. Sagen er den at så slipper du for selv at tage ansvar for dit eget liv. Det er hårdt arbejde at begynde at elske sig selv og det betyder også at du lærer at beskytte dig selv og tage ansvar. Alle de der ting som han gerne vil bestemme kan du sagtens lære at klarer selv - du behøver ikke ham til at gøre det for dig. Du har gjort dig alt for afhængig af ham og nu skal du begynde at lægge planer for hvad du vil gøre så du kan slippe væk fra ham en dag.
Held og lykke.

Ok tak for det, har kigget lidt på det der SR bistand med selvhjælpsgrupper, det lyder som en meget god ide og bor ikke langt fra københavn...
Du skriver hele tiden min eks, det er han ikke er jo stadig i et forhold med ham... [:|]
Men hvordan lykkedes det så dig, hvordan gjorde du?! da du havde opbygget dit selvtillid til det?!

Jeg startede vel i det helt små.....og prøvede at lære at sige fra og fortælle om mine behov. Jeg besluttede mig for at gøre noget andet end det jeg plejer.
Når jeg f.eks. havde købt noget jeg var utilfreds med gik jeg tilbage og klagede over det....eller hvis jeg følte jeg blev talt til på en nedladende måde så begyndte jeg at tro på at det også var nedladende selvom folk sagde noget andet. Jeg fortalte hvad jeg følte til dem der gjorde det og hvis de ikke kunne rumme det så begyndte jeg at trække mig fra dem. Jeg begyndte at sætte mig som nummer 1 i mit og behandle mig selv som en dronning. Sammen med min terapeut begyndte jeg at arbejde med at at sætte grænser for mig selv.
Jeg læste også en bog der hedder "og jeg mener hvad jeg siger" af Anne Dickson den hjalp mig igang med at sætte min grænser. Den handler om at være assertiv og det lærte mig noget om hvordan jeg fik kommunikeret mine grænser og behov ud på en hensigtmæssig måde.
Ja også læste jeg også bogen "Kvinder der elsker for meget".
Når jeg kunne mærke jeg ikke lige fik sagt det jeg skulle sige så snakkede jeg med min terapeut og jeg besluttede mig for at prøve igen. Det var og er hele tiden to skridt tilbage og et skridt frem. En meget lang proces som varer hele livet....men jeg har sat alt ind for det fordi jeg VIl have det godt....
Jeg fik numre og email adresser på de andre kvinder gruppen og vi hjalp hinanden når de brændte på og støttede hinanden. Så istedet for at ringe til en eller anden mand som jeg udemærket godt vidste jeg ikke fik noget ud af. Så valgte jeg at ringe til en fra gruppen istedet....det hjalp og så blev jeg stærkere til at lade være med at kontakte dem.
Når jeg så senere hen mødte en fyr så brugte jeg meget tid på at lærer ham at kende inden jeg begyndte at blive intim med ham. Jeg brugte meget tid på at kigge ham an.....
Så jeg hele tiden kunne mærke efter hvordan jeg havde det i hans selskab...

Og du fortryder ikk at du gik fra ham? Hva sagde du til ham?!

Nej jeg fortryder det ik. Jeg fortryder at jeg ikke gjorde det før for det var lige meget hvad jeg sagde til ham så kunne han dreje tingene over på mig og få mig til at føle at det var min skyld det hele.....sådan er en ægte manipulator....det ved lige hvad for nogle knapper de skal trykke på....Nogle mennesker ligesom min eks har bare ikke evnen til at sætte sig ind i folks følelser eller behov. For ham er det vigtigt hele tiden at have kontrol....og føle han er oven på. Det kan ikke lade sig gøre at være ligeværdig med ham fordi han vil hele tiden have magten fordi han lever i en helt anden virkelighed end jeg gør.....

at vi skulle prøve parterapi, men det ville han ikke så jeg bad ham om flytte, men han blev ved med at kontakte mig efter han var flyttet så bad jeg ham om at skrive email til mig....men det er mere fordi vi også fik et barn sammen.
tilsidst blev det til at jeg ikke gad at snakke med ham medmindre det var meget vigtigt og omhandlede vores barn......
Ingen kontakt er det bedste

Ja det er lige præcis sådan han gør...
Jeg vil bare ud af det her uden at skulle gøre nogen ked af det..

Men det du skriver med at du vil ud af det uden at nogen bliver ked af det.
Det kan du ikke undgå - sådan er livet....
Jeg har på fornemmelsen at du ikke går fordi du har medlidenhed med ham....og måske også fordi du er bange for at han jagter dig hvis du går.....derfor skal du være forsigtig hvis du endelig beslutter dig for at gå. For han kan ende med at slå dig for at holde på dig eller give dig gaver og love guld og grønne skove som du inderst inde godt ved han ikke kan holde, men sådan type som ham kan være en rigtig charmetrold, men det næste øjeblik så skifter han personlighed....ligesom dr. jekyll og mr hyde. Måske kan han holde sig i ro i 1 dage eller 14 dage eller 5 mdr og før du aner det så får du en knytnæve igen og/eller en nedladende bemærkning. Du skal nok bare lade være med at sige noget til ham - du kunne evt. skrive et brev også stikke af....som du før har gjort....
Når du er parat til det, men det er ikke sikkert du er det endnu....
Jeg håber bare ikke han ender med at slå dig ihjel.....[:|]

Ja jeg har rigtig meget medlidenhed med ham, pga min sti er jo ikke just ren... og tænkt hvis han gør sig selv ond, har læst du har skrevet at det ikke er mit ansvar, men det svært at se bort fra...
Jeg kan rejse ud af landet den 1 august og bo i udlandet pga et job jeg har fået jeg ved ikke om jeg skal gøre det, og hvordan jeg har jo ikke meget tid til at få hjælp med mig selv og mit problem inden... Det virkelig svært, men jeg meget glad for dine råd, og vil prøve at tage dem til mig, gid alles ord virkede ligeså godt som hans [:|]
Tak for du tog dig tid til at skrive.... 🙂