Spædbarn med til udlandet
Jeg er en 26-årig kvinde gravid i 6. måned med min vidunderlige mand. Desværre er vi i kommet i klemme i det politiske system, da min mand er fra Australien og jeg ikke er 28 år. Det er kun det såkaldte tilknytningsforhold, der gør, at han ikke kan komme til Danmark. (Vi har kendt hinanden i 7 år og pendlet frem og tilbage og jeg har boet et par år dernede). Om 3 måneder føder jeg så vores første ønskebarn hjemme i Danmark. Min mand skal naturligvis være med, med kan ikke få visum :-( Det er bare så hårdt! Jeg vil naturligvis tage til Australien så hurtigt som muligt efter fødslen, så han kan være med helt fra starten. Men hvordan er reglerne herfor? Hvornår kan man tage afsted efter fødslen? Hvordan står jeg stillet, hvis jeg "nøjes" med at rejse til Australien i nogle måneder (og ikke flytte). Er jeg så stadig berettet til barselsdagpenge fra min a-kasse (akademikernes), børnepenge etc? Er der andre, der har været i en lignende situation? Er der nogle, der bare kender reglerne og kan give mig nogle gode råd? Er virkelig frustreret men prøver at se optimistisk på det hele, da jeg ikke vil skade mit barn. Jeg håber at høre fra ligestillede... Clara