Spørgsmålet om Guds suverænitet
Når vi ser uretfærdighed - eller når vi selv bliver udsat for en uretfærdig behandling - er det helt naturligt for os at reagere imod det. Vi er skabt i Guds billede, og uretfærdighed er den diametrale modsætning af alt hvad Jehova står for. (1 Mosebog 1:27) Hvorfor tillader Gud da uretfærdighed?
Svaret herpå er forbundet med stridsspørgsmålet im Guds suverænitet. Som du sikkert ved, har Skaberen retten til at herske over jorden og alle som bor på den. (Salme 24:1; Åbenbaringen 4:11) Men på et tidligt tidspunkt i menneskehedens historie blev Jehovas suverænitet draget i tvivl. Hvordan skete det? Jehova gav den første mand, Adam, det påbud at han ikke måtte spise af et bestemt træ i den have der var hans paradisiske hjem. Hvad ville der ske hvis han ikke adlød dette påbud? Hvis "du spiser af det skal du visselig dø," sagde Gud. (1 Mosebog 2:27) Det var ikke umuligt eller vanskeligt for Adam eller hans hustru, Eva, at adlyde befalingen. Men alligevel overbeviste Satan Eva om at Gud havde lagt en unødig begrænsning på dem. Hvad ville der ske hvis hun spiste af frugten på træet? Satan sagde ligeud: "I skal visselig ikke dø. For Gud ved at den dag I spiser af den , vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud til at kende godt og ondt." (1 Mosebog 3:1-5)
Med disse ord antydede Satan at Jehova ikke alene havde undladt at give Eva nogle vigtige oplysninger, men også at han havde løjet. Satan passede på med ikke at drage selve Jehovas suverænitet i tvivl. Det han satte spørgsmålstegn ved, var RETMÆSSIGHEDEN af Guds suverænitet; om det var retfærdigt, med fuld ret og fortjent at han sad inde med den. Han hævdede med andre ord at Jehova ikke udøvede sit suveræne herredømme i retfærdighed og med sine undersåtters bedste interesser for øje.
Derefter overtrådte Adam og Eva Jehovas bud og spiste af det forbudte træ. De var nu hjemfaldne til den straf som Jehova havde fastsat, døden. Satans løgn rejste nogle vigtige spørgsmål: Har Jehova virkelig ret til at herske over menneskene, eller kan de selv udøve dette herredømme? Og: Udøver Jehova sin suverænitet på den bedst mulige måde? Jehova kunne have brugt sin magt til straks at udslette oprørerne. Spørgsmålet drejede sig imidlertid ikke om Jehovas magt, men om udøvelsen af hans herredømme. Hvis han straks havde ryddet Adam, Eva og Satan af vejen, ville det ikke have bevist noget om Guds styre. Tværtimod ville det have gjort tvivlen større. Den eneste måde hvorpå man kan afgøre om menneskene var i stand til at herske over sig selv, uafhængigt af Gud og med et godt resultat, var at lade tiden vise det.
Hvad har tiden så vist? Igennem årtusinder har menneskene forsøgt sig med mange forskellige styreformer: enevælde, diktatur, demokrati, et socialistisk styre, et kommunistisk styre, og så videre. Resultatet af dem alle kan opsummeres med følende rammende ord fra Bibelen: "Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det." (Prædikeren 8:9) Med god grund sagde profeten Jeremias: ""Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt." (Jeremias 10:23)
Jehova vidste fra begyndelsen at menneskets ønske om uafhængighed, om selv at styre, ville medføre megen lidelse. Var det uretfærdigt af ham at lade det uundgåelige ske? Nej, absolut ikke! Det kan belyses med følgende eksempel: Lad os sige at du har et barn der må gennemgå en operation for at blive helbredt for en livstruende sygdom. Du er klar over at det vil betyde smerte og lidelse for dit barn, og det piner dig. Men samtidig ved du også at operationen vil betyde at dit barn får et bedre liv bagefter. På samme måde vidste Gud - og han forudsagde det også - at hvis han tillod menneskene selv at styre, ville det medføre et vist mål af smerte og lidelse. (1 Mosebog 3:16-19) Men han vidste også at en varig lindring kun ville være mulig hvis han lod mennesene erfare de dårlige resultater som oprør fører til. På denne måde ville stridsspørgsmålet om Guds suverænitet være afgjort FOR BESTANDIG, i al evighed.
Hav en god dag. ---------------> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
Svaret herpå er forbundet med stridsspørgsmålet im Guds suverænitet. Som du sikkert ved, har Skaberen retten til at herske over jorden og alle som bor på den. (Salme 24:1; Åbenbaringen 4:11) Men på et tidligt tidspunkt i menneskehedens historie blev Jehovas suverænitet draget i tvivl. Hvordan skete det? Jehova gav den første mand, Adam, det påbud at han ikke måtte spise af et bestemt træ i den have der var hans paradisiske hjem. Hvad ville der ske hvis han ikke adlød dette påbud? Hvis "du spiser af det skal du visselig dø," sagde Gud. (1 Mosebog 2:27) Det var ikke umuligt eller vanskeligt for Adam eller hans hustru, Eva, at adlyde befalingen. Men alligevel overbeviste Satan Eva om at Gud havde lagt en unødig begrænsning på dem. Hvad ville der ske hvis hun spiste af frugten på træet? Satan sagde ligeud: "I skal visselig ikke dø. For Gud ved at den dag I spiser af den , vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud til at kende godt og ondt." (1 Mosebog 3:1-5)
Med disse ord antydede Satan at Jehova ikke alene havde undladt at give Eva nogle vigtige oplysninger, men også at han havde løjet. Satan passede på med ikke at drage selve Jehovas suverænitet i tvivl. Det han satte spørgsmålstegn ved, var RETMÆSSIGHEDEN af Guds suverænitet; om det var retfærdigt, med fuld ret og fortjent at han sad inde med den. Han hævdede med andre ord at Jehova ikke udøvede sit suveræne herredømme i retfærdighed og med sine undersåtters bedste interesser for øje.
Derefter overtrådte Adam og Eva Jehovas bud og spiste af det forbudte træ. De var nu hjemfaldne til den straf som Jehova havde fastsat, døden. Satans løgn rejste nogle vigtige spørgsmål: Har Jehova virkelig ret til at herske over menneskene, eller kan de selv udøve dette herredømme? Og: Udøver Jehova sin suverænitet på den bedst mulige måde? Jehova kunne have brugt sin magt til straks at udslette oprørerne. Spørgsmålet drejede sig imidlertid ikke om Jehovas magt, men om udøvelsen af hans herredømme. Hvis han straks havde ryddet Adam, Eva og Satan af vejen, ville det ikke have bevist noget om Guds styre. Tværtimod ville det have gjort tvivlen større. Den eneste måde hvorpå man kan afgøre om menneskene var i stand til at herske over sig selv, uafhængigt af Gud og med et godt resultat, var at lade tiden vise det.
Hvad har tiden så vist? Igennem årtusinder har menneskene forsøgt sig med mange forskellige styreformer: enevælde, diktatur, demokrati, et socialistisk styre, et kommunistisk styre, og så videre. Resultatet af dem alle kan opsummeres med følende rammende ord fra Bibelen: "Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det." (Prædikeren 8:9) Med god grund sagde profeten Jeremias: ""Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt." (Jeremias 10:23)
Jehova vidste fra begyndelsen at menneskets ønske om uafhængighed, om selv at styre, ville medføre megen lidelse. Var det uretfærdigt af ham at lade det uundgåelige ske? Nej, absolut ikke! Det kan belyses med følgende eksempel: Lad os sige at du har et barn der må gennemgå en operation for at blive helbredt for en livstruende sygdom. Du er klar over at det vil betyde smerte og lidelse for dit barn, og det piner dig. Men samtidig ved du også at operationen vil betyde at dit barn får et bedre liv bagefter. På samme måde vidste Gud - og han forudsagde det også - at hvis han tillod menneskene selv at styre, ville det medføre et vist mål af smerte og lidelse. (1 Mosebog 3:16-19) Men han vidste også at en varig lindring kun ville være mulig hvis han lod mennesene erfare de dårlige resultater som oprør fører til. På denne måde ville stridsspørgsmålet om Guds suverænitet være afgjort FOR BESTANDIG, i al evighed.
Hav en god dag. ---------------> http://www.watchtower.org/bible/index.htm