Straf bør kun baseres på MOTIVET
Afstraffelse i alle lande er så ukristent og modbydelig.
Det bør laves om, så vil kan tilgive de forbrydelser, vis motiv er baseret på menneskelige behov, og straffe de, der er baseret på grådighed, hævn og begær.
Dvs. at afstraffelse aldrig skal være i henhold til forbrydelsen der er begået, men KUN motivet/og eller årsagen bag den.
Lad os tage et kig på 2 personer, A og B. De bor begge i Afrika i et fattigt land. A er i middelklassen eller overklassen, og B er blandt de fattige.
A er et barn, 6 år gammel, og stjæler et stykke tyggegummi.
Hans forældrer får en bøde, og forældrerne giver drengen en skideballe.
B er sulten og ved, at hans familie sulter også. Han stjæler et stygge brød, men får fængselsstraf. Fordi brød er mere værd end tyggegummi, er det værrer at stjæle et brød, end at stjæle tyggegummi.
Men sådan bør det ikke være. Forbrydelse skal ikke straffes i hht. hvad der var "mest værd", men udelukkende hvad motivet bag det var.
Således bør B gå fri, fordi han forsøgte, at brødføde sig selv og sin familie, men A bør modtage 500 piskeslag for at stjæle tyggegummi. Årsagen er så simpel: Tyggegummi er ikke en nødvendighed, han kunne bare lade være med at stjæle det, og så var det alene baseret på GRÅDIGHED.
Han ville have mere, end det, han kunne købe for sine lommepenge!
Derfor bør B gå fri, og A skal straffes med korporlig afstraffelse!
Vi bør KUN straffe ud fra MOTIVET og ÅRSAGEN og KUN det.
Det bør laves om, så vil kan tilgive de forbrydelser, vis motiv er baseret på menneskelige behov, og straffe de, der er baseret på grådighed, hævn og begær.
Dvs. at afstraffelse aldrig skal være i henhold til forbrydelsen der er begået, men KUN motivet/og eller årsagen bag den.
Lad os tage et kig på 2 personer, A og B. De bor begge i Afrika i et fattigt land. A er i middelklassen eller overklassen, og B er blandt de fattige.
A er et barn, 6 år gammel, og stjæler et stykke tyggegummi.
Hans forældrer får en bøde, og forældrerne giver drengen en skideballe.
B er sulten og ved, at hans familie sulter også. Han stjæler et stygge brød, men får fængselsstraf. Fordi brød er mere værd end tyggegummi, er det værrer at stjæle et brød, end at stjæle tyggegummi.
Men sådan bør det ikke være. Forbrydelse skal ikke straffes i hht. hvad der var "mest værd", men udelukkende hvad motivet bag det var.
Således bør B gå fri, fordi han forsøgte, at brødføde sig selv og sin familie, men A bør modtage 500 piskeslag for at stjæle tyggegummi. Årsagen er så simpel: Tyggegummi er ikke en nødvendighed, han kunne bare lade være med at stjæle det, og så var det alene baseret på GRÅDIGHED.
Han ville have mere, end det, han kunne købe for sine lommepenge!
Derfor bør B gå fri, og A skal straffes med korporlig afstraffelse!
Vi bør KUN straffe ud fra MOTIVET og ÅRSAGEN og KUN det.