Så kom samtalen - BØRN!

Vi har været sammen i ret lang tid nu, det ved jeg godt. Og lejligheden, dyrene, fællesturene til jylland til min familie, lange middage hver anden lørdag med din far, alle vores projekter, fælles venner gør mig også helt sikker på dig. Vi har været tro fra dag 1, du ærer mig hver eneste dag med dine komplimenter, søde ord, kærlighed og nærvær. Det at vi ikke en gang kan skændes på en helt forkert facon siger også mig at jeg skal være med dig for altid. Men hvorfor snigløber du mig nu? Drikker mig halvfuld en kedelig tirsdag aften for så at bringe Emnet op? Du vil gerne have en dreng, helst igår - hvad jeg forøvrigt siger til det?
Skal jeg fortælle dig min skat. Bare tanken om at jeg skal gå i 9 mdr og beherske mig gør mig lidt eftertænksom, jeg kan altså godt lide mit hvidvin når jeg endeligt har fri - eller pinden med veninden i sommergræsset. Bare tanken om at jeg skal ødelægge min omhyggeligt formede krop, der forøvrigt har kostet adskillige tusinde i træningstøj og andet godt, har taget uanede mængder af tid, blod, sved og tårer (Ja jeg tuder nogen gange når jeg er rigtig frusteret over regnvejr og løbetur) gør mig lidt ængstelig. Bare tanken om at skulle føle mig som en strandet hval i 3-4 mdr gør mig træt. Bare fornemmelsen af smerten ved fødsel giver mig koldsved som jeg aldrig har oplevet det før, kan næsten ikke trække vejret ved tanken om en bedøvelse igennem min knoglede rygrad. Panik, hvad gør jeg?
Forlader jeg MANDEN i mit liv, ham jeg ikke kan sove rigtigt uden, min bedste ven, min elsker fordi jeg ikke tør føde?
Overhører jeg stemmen i mit baghovede, den der fortæller mig at jeg ikke kan udholde den smerte, den der har fået mig overbevist om at fødsel er det mest smertefulde man kan komme igennem?
Hvad gør jeg hvis jeg halvvejs inde i min graviditet finder ud af at det her tør jeg slet slet slet overhovedet og så absolut ikke?
Slår jeg hans, vores, fælles drøm om lykkelige unger itu, forlader han så mig?
Er jeg egoistisk?
Jeg vil gerne de unger, familie er dyrebart, min mor ville være en fantastisk mormor, min mand en far som en far skal være, rammerne er der, men jeg TØR ikke.
Hilsen
Espeløvet der er ved at bryde helt sammen...

for det første er det ikke alle der "ødelægger" deres krop efter en graviditet, man høre bare kun dem der har. præcis som det heller ikke er dem der har haft en "smertefri" fødsel. det er dem der har haft en frygtlig fødsel der råber højst.
men helt ærlig, jeg syntes ikke det var slemt at føde, og jeg har en meget lav smertetærskel, men jeg ser tilbage på den med den største glæde. jeg lyver ikke og siger at der ikke var smerter - gu var der det! men kun under veerne, og det var som en omgang kraftige mens-smerter. jeg fik ikke meget smertestillende da der pludselig ikke var tid til det, men du kan jo aftale på forhånd med din jordemor hvilke ideer du har om din fødsel, at du gerne vil have den til at være så smertefri som overhovedet muligt.
så, at du bruger den undskyldning at du ikke vil ødelægge din krop, det ser jeg som en utrolig egoistisk grund. smerterne er en stor frygt som jeg er sikker på der er hjælp at hente til at få bugt med.

Nu er det vel ikke det hundedyre træningstøj der har formet din krop?
Du lyder ærligt talt overhovedet ikke moden nok til børn. Se du at få forklaret manden i dit liv, at du ikke agter at få børn. Så kan han jo tage en beslutning for jer begge. For det magter du tilsyneladende heller ikke.

på veninder der har fået børn, det er altså de færreste der i en alder af snart 30 der kan opretholde deres krop efter fødsel. Nej, kroppen er ikke alt, men det er blevet min stolthed at være i fysisk god form, grundene til det er dybt personlige. Nu var min krop jo heller ikke den eneste grund.
Jeg har hørt den om at når det først er overstået glemmer man det hele mange gange før, og det er jeg slet ikke i tvivl om at det gør, men det hjælper bare ikke rigtigt det vilde..

Hare du overhovedet læst det jeg skrev? Eller studsede du bare over det og så reagerede?
Det at jeg har så mange overvejelser inden jeg kaster mig hovedkuls ud i det enorme projekt det er at blive mor, gør det ikke mig moden nok til det? At panikken breder sig så man har selv de mindste detaljer med i overvejelserne, burde fortælle dig at jeg er mere end moden.
Der er forøvrigt ingen grund til at blive så personlig, jeg holder da pænt min mund om hvad jeg mener om mennesker der gør sådan noget, gemt godt væk i et af utallige anonymer på et forum.

Hej espeløv,
jeg har det næsten som dig med tanken om at blive gravid, smerterne, ens krop der aldrig bliver den samme igen...du har nok hundrede andre ting du også overvejer ved netop at blive kommende mor en dag, det er det største ansvar i ens liv...men jegv il bare lige kommentere det med kroppen, for min kæreste gjorde det at han viste en masser billeder af skuespillere modeller osv der ved hård træning få den krop de havde før, sund livsstil osv...og så se på dine gener hvordan ser din mor ud osv, min mor har en smuk figur og hun fik tre børn men sørgede også for at træne det væk bagefter!
Håber det kan hjælpe lidt for ja det er da træls at miste "kroppen"

Espeløv du skal ikke hører på "Anonym" - det var umodent skrevet af hende!!!!!
Vil du aldrig have børn? Tror du ikke den angst er blevet værre oppe i dit hovede fordi du ikke har talt om det med nogen? Hvad siger dine veninder? Hvorfor er det med kroppen så vigtigt, når man tænker på det smukke liv man får ud af det? Og elsker din fyr dig ikke for den du er? Tror du ikke han er "ligeglad"? Synes du ikke det er naturligt? Ligegyldig hvad så vil dit udseende aldrig forblive som det er nu :-) ....!? Alle kroppe bliver ældre, med eller uden børn..

Jeg vil meget gerne have en familie, helst en enorm en af slagsen faktisk. Men du har nok ret i at det er det at jeg ikke har talt med nogen om det, bare gået her i stilhed og ladet det æde mig op. Alle veninderne har fået børn, de svælger lidt i de babyer der, så dem føler jeg ligesom ikke er upartiske i deres råd - alle mødre er vel i himlen over deres børn. Jeg sætter en ære i min form, grunden til det er meget personlig, føler mig ikke rigtigt tilpas ved at fortælle det her, angsten for at han så ikke vil elske mig er der slet ikke. Jeg ved godt min mand har mig af alle mulige andre grunde.
Det er slet ikke min krop der er det værste, det er selve smerterne, smerterne ved at føde naturligt men så sandelig også den nål, det må gøre rigtigt ondt at få en rygmarvsbedøvelse, bare der knækker filmen for mig. Jeg ved godt det lyder dybt irrationelt, og det er det helt sikkert også, men det er kun smerten der udelukker mig fra at springe i med begge ben..

snak med kæresten om alt det her, og evt din læge og måske en sygeplejerske der kan forberede dig, der er mange bøger på biblioteket, for der er jo mange muligheder.
der findes i dagens danmark mange som allerede kort efter fødsels gennem træningscentere går på efter fødsel hold, hvis de vil strammes ekstra op, smerter kan der gøres noget ved, og mange gange er det frygten for smerten, selv vil jeg gerne have planlagt kejsersnit når jeg engang bliver gravid, da jeg har dårlig hofte og derfor vil ahve problemer på dne anturlige måde, men det er også en mulighed.
man husker og hører altid skræk historierne😉
når du er klar til børn, hvis du vil ahve børn, så vil resten heller ik betyde nær så meget, så tror ejg man får andre fokuser at tænke på, for man ved jo ikke hvordan man ser ud før det er overstået 😉
håber du finder ud af det hele, men ellers så prøv en coach, det er utrolig godt med et par timer, for at finde ud af hvad man ønsker, og tankerne omkring det, kunne måske få styr på alle dine mange følelser omkring det hele 😃
held og lykke med det

hvis du ikke vil risikere at ødelægge din fine hårdttræne krop, og nærmest er ved at besvime over tanken med nålen hvis du have smertestillende, har du overvejet adoption 😉
og ellers, så er frygten for det nok værre end selve oplevelse, ja har prøvet at få lavet rygmarvsbesøvelse, emn var nu ik så slemt som selve rygmarvsproven 😉 jo det gør da ondt, men man tænker ik over det på samme måde som hvis du skærer dig eller brænder dig, smerten baefter fortar sig hurtigt, og man klarer det🙂
så enten vælg adoption, eller stop klynkeriet, og kom igang, his du vil have en stor børnefamilie, er der ikke tid til at tænke over hvor hårdt tingene er 😉
😃😃😃😃😃😃😃😃

holde dig i form under graviditeten. Gå til Vandgymnastik for gravide, Pilates, gymnastik osv osv.
Efterfødselstilbud er der også nok af. Tjek www.fof.dk
Så der røg den undskyldning. Jeg er faktisk misundelig på dig over at du har muligheden for en normal fødsel, hvilket jeg blev snydt for 😕 Det blev et halvvejs planlagt kejsersnit, for da jordmoderen skulle finde en tid, gik vandet og så var det bare at gå igang. Det er heller ikke noget at frygte!
Jeg studsede ved dine første ord, om at du godt kan lide et glas hvidvin og en øl?
Hvis det betyder SÅ meget for dig, er du på vej til at have et problem 😮
Selvom jeg før min graviditet drak sammen med min eksmand holdt jeg op i det øjeblik jeg fandt ud af jeg var gravid.
Følelsen af at skulle være mor, er så overvældende at den overskygger alt.
Så no excuse go ahead and get pregnant 😉
Løvemor

Det er en stor beslutning du er ude i. Jeg kan godt forstå du gør dig dine overvejelser. Tro mig det er alle overvejelser værd 🙂
Løvemor

Jeg forstår din skræk, men kvinder gør det hele tiden - får børn. - Og det hele er inde i dig - det er slet slet ik' så slemt! Men det kan jeg jo sagtens sige - det er jo ikke mig der har angsten. Der må være nogle andre der har overvundet den eller en anden form for angst? Og den angst for smerte må da være forfærdelig, men der kan arbejdes med det, så du tør!?? Ik?? Din angst er værre end smerten tror jeg... den kan ødelægge dig hvis ikke du søger hjælp - det er flot du starter nu!!!

Hvor er I bare søde og I har jo ret. Det her er noget kvinder alle dage har gjort og de er jo ikke ligefrem døde af det...
Tager snakken med kæresten i aften, imorgen vil jeg ringe til lægen og have en god samtale med ham og så skal jeg da lige på fof og kigge på det der graviditetssvømning 😃
Måske hvis jeg suger så meget viden til mig vil stemmen foretag sig?

Jeg håber din kæreste er ligeså forståelig som vi er :-D Han lyder i hvert fald sød når det er ham der er skruk (det plejer at være kvinderne *g*)... Held og lykke med det hele!

Du har denne følelse.
Jeg ved godt du har beskrevet en hel masse her, MEN en kvinde der virkelig gerne vil have børn, der er den tankeproces ikke så stor, som din ser ud til at være.
Har du reelt lyst til børn eller gider du det bare ikke?
Du kan godt selv om du ikke selv vil være mor, synes at børn er søde, dejlige ect. men at blive er ikke bare at få små søde tingester...
Du skal igennem 9 måneders graviditet - som kan gå uden problemer, eller du kan ende med at ligne en strandet flodhest i 7.måneden pga. vand i kroppen og have svært ved at bevæge dig, men langt de fleste klare det nu uden de store mén.
Derefter skal du igennem en fødsel, som nok er det mindste af det hele, den vare max.48 timer og bagefter mærker du ikke smerten over glæde ved dit barn.
Derefter kan du ikke få lov at have et normalt civiliseret liv med arbejde i laaaaannngg tid.
Og derefter er der børn 1.sygedag, børnelæge ophold ect.
Kroppen er den mindste af det hele, for træner du regelmæssigt op til fødslen, og med mindre du ender som en strandet flodhest med vand i kroppen, kan du sagtens dyrke motion til dagen før fødslen og du kan begynde igen 2 uger efter fødslen - måske før. Men sådan fungerede det for min veninde. Og da hendes barn var 5 måneder, var folk dybt chokeret over det var hendes, da du ikke kunne se hun havde født.
Det er hvad du gør det til. Spiser du som det passer dig og ikke passer træningen både før og efter fødslen, ja så får du jo også derefter.....
Men find ud af om du vil et barn eller ej og snak med din partner om det.
Jeg var igennem nogenlunde hvad du beskriver der med min eks, fordi han også bare ville børn så meget og jeg elskede ham jo, men inderst inde vidste jeg godt jeg aldrig ville have børn og det var det jeg kom frem til. Og jo hårdt vi gik fra hinanden, men jeg vidste jeg havde valgt rigtigt.
For bare 100 år siden fødte kvinder uden nogen form for bedøvelse og smertestillinde. Idag kan du få smertestillende og rygmarvsbedøvelse...
Tror mig, smerten er den mindste af det hele....

Jeg har kun én gang oplevet det var kvinden der var skruk, alle andre gange var det manden.
Og kender rigtig mange single kvinder, der er single pga. de ikke vil have børn, og en del single mænd, der er single fordi de ikke kan finde kvinder der vil have børn....
Pudsigt....
De mennesker du kender skulle mødes med de mennesker jeg kender 🙂

- Du kunne, som jeg læser dit indlæg, have sparet dig ulejligheden og kun skrevet de sidste 4 ord. 😃😉
- Been there done that.
- Jeg sad på sengekanten, og kiggede ned ad mig selv. Mine lår var tilsyneladende ca 10 cm lange😮 jeg huskede dem som noget længere,😮 men når maven tager udsynet... når KÆMPEmaven tager udsynet!! Sagde du slået med rædsel? Min eneste tanke var; hvordan i himlens navn skal det komme ud? DET HELE??. Jeg tror ikke jeg havde været mere rædselsslagen, hvis jeg var vågnet op i en kiste 6 feet under. Det holdt sig i tre dage, så havde jeg indset at vejen ud, var vejen igennem. Slut!!
- Så jeg ved godt hvad du mener, når du siger du ikke TØR. Det barn (min datter) var den første, og hun har to mindre brødre. Min tanke efter hendes fødsel var; hvad larmer de så meget over? helt ærlig! Ammestuehistorier mig i....Jeg var klar til et fodboldhold, bare det lige kunne vente et par uger 😃😃 Kunne det ikke, for dig, tyde på, at smerten ved fødslen ikke er af en karakter, så man bliver afholdende af det?
- Jeg har senere, i en anden sammenhæng, fået en rygmarvsbedøvelse. Jeg ved ikke hvem der har fortalt dig, det skulle gøre ondt. DET GØR DET IKKE - OVERHOVEDET. Det føles som at få en isterning på ryggen og absolut intet andet. Mon nogen forveksler det med en rygmarvsprøve? - men spurgte du mig idag, og var det aktuelt, ville jeg foretrække en smertelindring til udvidelsesveerne og ingen bedøvelse til selve uddrivelsen. Smerterne af presseveerne, kan du selv styre ved at arbejde med, dvs presse hårdt nok, så på det tidspunkt kan du (veltrænet som du er) selv tage styringen.
- Og så vil jeg lige fortælle dig, at flere af mine veninder (krage søger mage) har tre børn, som jeg selv, nogle af dem flere - en enkelt har 8 - hun sværger til vand under udvidelsesveerne og har altså en erfaring jeg ikke har, men alle der har prøvet, og som jeg har talt med, har været vildt begejstrede - og den slags kan man tale med sin jordemoder og læge om.
- Du skal ikke afskære dig selv fra at starte på en familie, af DEN årsag, men snak om det, så du føler skrækken fortage sig, tal om det til du er hæs og snak så igen, til du ikke gider mere. Med den mand du har valgt har du alle odds på hånden til både en god graviditet og en god fødsel. Kurage min ven og held og lykke.
De bedst ønsker
//Dulkis (nu med grammofonstiften lagt væk igen)

- hvis det passer bedst til stemningen. Jeg svømmede en smule til den første og spiste æblegrød og flødeis med chokoladeovertræk (og alt muligt andet) i præcis det tempo og de mængder det passede mig. Alt og alle var efter mig konstant og det lykkedes mig da også at tage 26 kg på!! 😮😮
- Jeg havde altså alligevel min gamle wrangler på 11 dage efter.
- Næste gang gjorde jeg alt, hvad jeg blev opfordret til. Passede min træning (håndbold) svømmede HVER dag, spise stort set kun grønsager og magert kød - ingen slik overhovedet. Så¨tog jeg sørme 28 kg på😮
- Tredie gang gik som første og gav en vægtøgning på 24 kg. såååå - jeg ved ikke rigtig hvilket formål "religionen" tjener. Det er umuligt at holde kampvægten oppe som ammende og med tre børn i huset. 😃

Trådstarteren var bare meget urolig over vægten og kroppens udseende efter en graviditet.
Og nu er det ikke alle, som har det godt når de ikke dyrker sport. Der er nogen mennesker der har det bedst med at bevæge sig og dyrke motion, ikke pga. vægten, men pga velværet efter træning 😉

- det tjente vist bare som indpakning til kernen. 😃😃
- Man bliver til gengæld ofte noget overrasket over, hvordan man forandre psyke og interesser. Man kan have en rigtig fortrindeligt og voldsomt tilfredsstillende liv som hval...😃(i en periode)

Ja - jeg har læst det du skrev. Og du er overvejende bekymret for dit udseende, og om det gør ondt. Det er ikke nogen særlig moden overvejelse.
Har du overvejet om du har økonomi til et barn? Har du overvejet hvor din bopæl skal være? Har du overvejet om du vil gå hjemme hos barnet eller om du skal beholde dit arbejde?
Din krop kan du sagtens få igen. Jeg kender flere der er lykkedes med det, mig selv inklusive. Og ja - det gør skide hamrende ondt, og dem der påstår man glemmer det igen, lyver! Men smerten forsvinder jo igen, og er bestemt det hele værd - hvis altså man gerne vil have et barn.
Og så bekymrer du dog om der stadig vil være tid til cafebesøg med veninderne. Tja - ikke hver dag. Nok heller ikke en gang om ugen. Men hvis cafebesøgene er så vigtige for dig, så skal du da bestemt ikke få et barn. Det ville være mere synd for barnet end for dig.
Og hvis du så i øvrigt kun vil klappes på hovedet og ynkes lidt i din potientielle rolle som mor til din kæreste børn, så skal du nok ikke henvende dig på en åben debat.

- eller gør du?

I tvivl om nogen kvinder kan.
Så længe man kan bevæge sig er alle vel glade, men jeg kender bare en del der stadig har dyrker sport de almindelige 3-5 timer om ugen, selvom de var højgravide og det kommer jo an på ens personlighed.
Nogen nyder at lave ingenting og så er der faktisk nogen, der bliver stresset af ikke at dyrke sport og mærke velværet efter sport.
Men trådstarteren bruger bare kroppen meget som undskyldning, det er også derfor jeg siger at en graviditet ikke ødelægger kroppen, hvis hun da fortsætter med at dyrke morion.
Det kan godt være det bare er en indpakning, men en meget voldsom indpakning og hvis den kun er en indpakning, ville jeg nok råde hende til at vente med børn, for så lægger der noget meget dybere og mere seriøst til grund for hun ikke vil være gravid.

Jeg har ikke glemt den, og det kommer jeg heller aldrig til!

- du er i dårligt humør og forsøger indædt at leve op til din nick. 😃😃

- var jeg ikke kommet over det, havde jeg vel ikke fået de to næste? Men du har måske kun den ene?

"Men smerten forsvinder jo igen, og er bestemt det hele værd - hvis altså man gerne vil have et barn."
Men det er måske for meget at forlange af fru perfekt?
Gu' fanden glemmer man ej smerten. Men det holder jo op med at gøre ondt igen, og man kommer over det.

Hvad blev der af den gode tone?
Det er da ikke noget at skælde sådan ud for!
Vi oplever tingene forskelligt, så spar krudtet til en anden debat 🙂
Løvemor

😃
Men det er nok forskellige erfaringer. Jeg har aldrig hørt en kvinde der gerne vil have børn bekymre sig så meget om hendes udseende.
Og udseendet fylder altså MERE end 5 linje i den tekst. Det er i - min verden - rigtig meget, når teksten er så kort.
Men vi opfatter bare teksten forskelligt.

Det var vist din veninde dulkis der skulle have haft den opsang!

- du fik skæld ud.😃

Jeg bryder mig nu heller ikke om at blive beskyldt for at lyve. Forstår slet ikke, hvorfor du tror, du kan udtale dig på vegne af samtlige mødre?
Jeg har haft tre lette fødsler, de to herhjemme i stuen, uden smertestillende af nogen art. Da veerne blev strenge både ved anden og tredje fødsel udbrød jeg til min mand, at jeg helt havde glemt, hvor ondt, det faktisk gjorde - tredje gang var det endda kun 14 mdr. siden, jeg sidst havde født - men det var åbenbart bare en løgn, jeg lige kom på midt i kampens hede??
Ikke desto mindre har jeg alle tre gange været parat til at føde igen næste dag, hvis det skulle være, fordi det fantastiske, mirakuløse, storslåede osv. osv. ved fødselsoplevelsen har overstrålet alt andet, inklusive smerterne.

Der blev grov i munden.
Løvemor

Grunden til dine forunderlige foelser mht at faa boern,er simpelthen,at du ikke nikke nej er parat endnu! Det er der intet forkludret i.En skoenne dag banker babyfoelsen paa din doer! Fornoej digselv med veninderne og kaeresten og nyd livet uden boern lidt endnu.Du er helt normal,saa lad vaere med at lave det til et drama,du er ganske enkelt ikke parat-gearet endnu og hvem ved,maaske finder du ud af en dag at du slet ikke oensker boern....

nok,saa snart man har foedt sit barn glemmer man smerterne.Det maa vaere Moder Natur,som har indrettet det saadan,for ellers fik kvinder kun et barn hver! I dag kan det jo blive totalt smertefrit og hvorfor ikke sige jatak til det?

ganske ret i dulkis.Jegselv tog 21kg paa og tabte 28kg simpelthen ved at lave ingenting,hermed mener jeg,ingen fitness halloej eller andet,men simpelthen loebe efter ungen(dejlige unge)...Folk gaar sq da alt for meget op i slankekure og det der er vaerre lige efter en foedsel.Man boer taenke at det tog ni maaneder at putte det paa og ni maaneder at tabe det igen.Jeg ville oenske folk(kvinder) ville vaere en smule mere afslappede.Alle disse famoese celebs de efteraber,faar fedtsugning og saa har de deres egne kokke i huset plus de passer aldrig barnet,da de bruger tiden paa fitness centre.Saadan er det.De er ingen rollemodeller til unge kvinder ,de lever i deres egne verdener.

Jeg er efter to år kommet ned på min før-fødselsvøgt på nær 1 eneste kilo. Og det krævede ingen indsats.
Unge komemr sig generelt hurtigere end ældre, så er det kroppen det komemr an på skal du bare se at komme igang^^