Sådan kom jeg videre...
Hej! Måske har du læst nogel af mine tidligere indlæg, men hvis ikke så her en kort opsumering.
Har brug for at komme videre i mit liv igen...
Har haft to selvmord meget tæt på i mit liv. Min far og min søns far har begge begået selvmord. Det første blev aldrig bearbejdet så efter min kærestes, blev jeg så dårlig og søgte hjælp på Stolpegården i gentofte. Et sted med terapi og ikke al den medicin.
Det blev vendepunktet for mig den gang.. De opfordrede mig til at skrive et brev, og det gjore jeg så..
Her er brevet:
Kære Kim!
Jeg har mødt John, han fortæller mig at det er min skyld alt sammen. Du har fortalt John og din familie, at jeg har smidt dig ud, fordi jeg har funet en anden, og at du derfor er begyndt på heorin, det tror alle også jeg er.
Jeg har også hørt, at du 2 dage før din død, var på det Gamle Posthus, hvor du har fortalt, at du har vundet en retsag over D....., men at jeg var gået under jorden.
Hvorfor alt det løgn?
Har du virkelig taget dit eget liv, for at straffe mig? "din LORT"
Såfremt at det skulle være tilfældet, må jeg desværre skuffe dig. Jeg føler mig ikke skyldig. Tværtimod har jeg givet dig så mange chancer/muligheder for at beholde kontakten til Dennis, bestemt ikke fordi jeg synes at du havde fortjent det, men fordi jeg inderst inde ved at du er sådan et dejligt menneske, et menneske D..... kunne have haft utrolig meget glæde af, vel og mærket inden den 21.marts... De skide 30 dage i Gribskov, gjore noget ved dig, noet ondt og dårligt. Jeg ved at det ikke var mig der svigtede den gang.
Jeg besøgte dig hver anden dag med D....., selv om at han ingengang var en måned gammel, 1 1/2 time hver vej, det var hårdt, men hvad betød det, jeg elskede dig og det var dig der var spæret inde.
Nå men nu tilbage til dig, som det dejlige menneske jeg lærte at kende. Den dejlige mand som jeg valgte at få et barn sammen med.
Jeg kan blive så fandens gal på dig, når jeg tænker på alle de planer vi havde sammen. Alle de ting og oplevelser vi skulle have haft sammen med D..... GUD HVOR JEG SAVNER "MIN" KIM. Jeg kan ikke forstå hvad der skete med dig. Al den livslyst, al den glæde, hvor blev den af. Du der var så vellidt alle steder.
Måske var det for svært for dig, at der pludselig døede fem af dine meget gode venner, men det kan jeg alligevel ikke tro på. Du havde trådsalt tre dejlige drenge at leve for og sammen med. Nå men jeg gider ikke at bebrejde dig din død mere, det kommer du jo ikke tilbage af.
Men du og min far, har sandelig været dygtige, ud ad til stærke mennesker, men indeni svage personer. I to har ødelagt så meget for mig. Min far fordi han stillede så store krav til mig da jeg var barn, han fortalte mig, at jeg kunne stole på ham, han ville altid være der for mig, men da det blev svært for ham, valgte ham jo ligesom dig døden.
Efter min fars død, besluttede jeg mig for ikke at tro/stole på mænd igen men jeg stolede på dig Kim, elskede dig -ja- mit liv kunne begynde igen sammen med dig. "HA" der blev jeg vel nok godt snydt igen. Endnu et nederlag, endnu en svag mand, der lovede så meget men alligevel ikke var til en skid da det virkelig galdt.
Hvad fanden skal jeg nu gøre, skal jeg acceptere at hvis jeg forelsker mig igen, skal jeg passe så meget på mig selv og mine følelser, at jeg ikke tillader mig ægte kærlighed, hvor jeg tør slippe og slappe af.
Hvis det er sådan i har tænkt, min far og dig, hvis i virkelig har haft så onde hensigter med jeres gerning,vil jeg nu gøre for at skuffe jer. Jeg har nemlig besluttet mig for at leve.
LEVE ET GODT LIV
Jeg vil bruge det næste stykke tid af mit liv på, at finde ud af hvordan jeg kan gøre noget godt for mig selv, det er nemlig en hel ny tankegang, jeg skal lære at bruge, men jeg kender mig selv og den stædighed og stolthed jeg har skal nok hjælpe mig til at vinde.
Nå, Farvel I to, nu har jeg ikke tid til at lade jer fylde i mig mere, jeg skal bruge pladsen til mig selv og mine børn.
Jeg håber at i kan bruge hinanden, der hvor i ellers måtte være....
Har brug for at komme videre i mit liv igen...
Har haft to selvmord meget tæt på i mit liv. Min far og min søns far har begge begået selvmord. Det første blev aldrig bearbejdet så efter min kærestes, blev jeg så dårlig og søgte hjælp på Stolpegården i gentofte. Et sted med terapi og ikke al den medicin.
Det blev vendepunktet for mig den gang.. De opfordrede mig til at skrive et brev, og det gjore jeg så..
Her er brevet:
Kære Kim!
Jeg har mødt John, han fortæller mig at det er min skyld alt sammen. Du har fortalt John og din familie, at jeg har smidt dig ud, fordi jeg har funet en anden, og at du derfor er begyndt på heorin, det tror alle også jeg er.
Jeg har også hørt, at du 2 dage før din død, var på det Gamle Posthus, hvor du har fortalt, at du har vundet en retsag over D....., men at jeg var gået under jorden.
Hvorfor alt det løgn?
Har du virkelig taget dit eget liv, for at straffe mig? "din LORT"
Såfremt at det skulle være tilfældet, må jeg desværre skuffe dig. Jeg føler mig ikke skyldig. Tværtimod har jeg givet dig så mange chancer/muligheder for at beholde kontakten til Dennis, bestemt ikke fordi jeg synes at du havde fortjent det, men fordi jeg inderst inde ved at du er sådan et dejligt menneske, et menneske D..... kunne have haft utrolig meget glæde af, vel og mærket inden den 21.marts... De skide 30 dage i Gribskov, gjore noget ved dig, noet ondt og dårligt. Jeg ved at det ikke var mig der svigtede den gang.
Jeg besøgte dig hver anden dag med D....., selv om at han ingengang var en måned gammel, 1 1/2 time hver vej, det var hårdt, men hvad betød det, jeg elskede dig og det var dig der var spæret inde.
Nå men nu tilbage til dig, som det dejlige menneske jeg lærte at kende. Den dejlige mand som jeg valgte at få et barn sammen med.
Jeg kan blive så fandens gal på dig, når jeg tænker på alle de planer vi havde sammen. Alle de ting og oplevelser vi skulle have haft sammen med D..... GUD HVOR JEG SAVNER "MIN" KIM. Jeg kan ikke forstå hvad der skete med dig. Al den livslyst, al den glæde, hvor blev den af. Du der var så vellidt alle steder.
Måske var det for svært for dig, at der pludselig døede fem af dine meget gode venner, men det kan jeg alligevel ikke tro på. Du havde trådsalt tre dejlige drenge at leve for og sammen med. Nå men jeg gider ikke at bebrejde dig din død mere, det kommer du jo ikke tilbage af.
Men du og min far, har sandelig været dygtige, ud ad til stærke mennesker, men indeni svage personer. I to har ødelagt så meget for mig. Min far fordi han stillede så store krav til mig da jeg var barn, han fortalte mig, at jeg kunne stole på ham, han ville altid være der for mig, men da det blev svært for ham, valgte ham jo ligesom dig døden.
Efter min fars død, besluttede jeg mig for ikke at tro/stole på mænd igen men jeg stolede på dig Kim, elskede dig -ja- mit liv kunne begynde igen sammen med dig. "HA" der blev jeg vel nok godt snydt igen. Endnu et nederlag, endnu en svag mand, der lovede så meget men alligevel ikke var til en skid da det virkelig galdt.
Hvad fanden skal jeg nu gøre, skal jeg acceptere at hvis jeg forelsker mig igen, skal jeg passe så meget på mig selv og mine følelser, at jeg ikke tillader mig ægte kærlighed, hvor jeg tør slippe og slappe af.
Hvis det er sådan i har tænkt, min far og dig, hvis i virkelig har haft så onde hensigter med jeres gerning,vil jeg nu gøre for at skuffe jer. Jeg har nemlig besluttet mig for at leve.
LEVE ET GODT LIV
Jeg vil bruge det næste stykke tid af mit liv på, at finde ud af hvordan jeg kan gøre noget godt for mig selv, det er nemlig en hel ny tankegang, jeg skal lære at bruge, men jeg kender mig selv og den stædighed og stolthed jeg har skal nok hjælpe mig til at vinde.
Nå, Farvel I to, nu har jeg ikke tid til at lade jer fylde i mig mere, jeg skal bruge pladsen til mig selv og mine børn.
Jeg håber at i kan bruge hinanden, der hvor i ellers måtte være....