Tabt Kærlighed :*/

Hej Alle.
Jeg har i meget lang tid, ja faktisk rigtig lang tid været forelsket i en pige.. Jeg har aldrig haft mod til at spørge hende om hun havde det på samme måde.
Jeg havde givet hende et par øreringe til jul, som hun var blevet rigtig glad for.
Planen var at jeg ville spørge hende nytårsaften fordi jeg var inviteret til nytårsfest hos hende. Men den 28 December sker det forfærdelige så.
Jeg logger på facebook og ser at hun nu er i et forhold med en dreng fra parallel klassen. (Hun går i A. Jeg går i B. Og han går i C.)
Jeg har senere fortalt hende hvad jeg har følt og hun har bare sagt at, der ikke var så meget at gøre ved det eftersom hun nu var sammen med ham og hun er rigtig glad for ham siger hun.
Mit spørgsmål er bare: Skal jeg holde fast i hende og måske vente på at hun en dag bliver ledig eller skal jeg bare prøve at glemme hende?(Har forsøgt mange gange)
Vi er rigtig gode venner men det er bare ikke nok for mig mere. Det skal lige siges at jeg nok har været forelsket i hende i 1 års tid.
Mvh. Den fortvivlede drenge 🙂[:*(][:*(]

Gry, for det må jo være dig.
Vores helt grundlæggende problem er, at du aldrig har villet snakke med mig og altid har sagt nej, når jeg foreslog noget,selv det mindste. Så i stedet for at erkende dit problem, benyttede du dig af en masse informanter, henvisninger, hints, gruppepres osv. for at dække over, at det i virkeligheden var dig, der var genert. Men du var stadig ikke i stand til at sige ja eller vise interesse, så jeg troede, at der var tale om sofistikeret mobning.
Du har været meget genert og det har jeg også, så det var en kraftanstrengelse at spørge og tilsvarende en skuffelse at få afslag. Jeg har ikke forsøgt at glemme dig, men aldrig troet at du mente det og at hvis jeg spurgte, så ville jeg få afslag. Derfor er jeg blevet væk fra mange events, kunne simpelthen ikke klare flere afslag og kunne ikke finde ud af, om du elskede mig, eller bare godt kunne lide at se på, hvordan jeg led under det. Der har også været tale om en stor kraftanstrengelse, når udfaldet er så usikkert, så derfor har jeg helst undgået dig, når jeg var presset på andre fronter. Du krævede simpelthen så meget energi.
Det har taget tid at hele de sjælelige sår. Hver gang jeg følte mig rask, tilføjede du mig et nyt. Og den konstante stillen til regnskab og gruppepres gjorde, at jeg aldrig kunne møde dig i mit eget tempo. De er ikke uhelbredelige og jeg elsker dig rigtig rigtig højt, tro mig. Og det vil jeg altid gøre, derfor tror jeg ikke, at jeg kommer over dig. Der er kun en retning, og det er at leve med dig, så derfor tror jeg, at jeg vil blive ved og ved med at give du og jeg en chance.
Det er en meget underlig følelse, men jeg føler virkelig, at du er den eneste ene.
Der har aldrig været noget galt med mig og jeg har altid behandlet dig godt, altid tilgivet og stillet mig op igen til at få et nyt chok.
Det smerter mig virkelig, at en hvilken som helst mand kan komme i trusserne på dig i løbet af to timer, men jeg kan stadig ikke spørge dig, hvad klokken er, eller invitere på kaffe efter 2 år. Og jeg har svært ved at overbevise mig selv om, at du virkelig elsker mig, når du er i stand til at droppe mig for et tilfældigt engangsknald og så 4 gange.
Hver gang det lykkes at overbevise mig selv helt 100% om, at nu slår vi en streg over fortiden, gentager den sig bare.
Men ofte sker det underlige så, at selvom jeg smerter og har besluttet at droppe dig, så når jeg så møder dig igen, blusser flammerne op igen og jeg bliver helt vildt forelsket.
Jeg kan rigtig godt lide, at du viser mig omsorg, (du kan virkelig skade mig, men prøv at stryg mig over kinden og se hvad der sker)så hvis du virkelig vil give mig en chance, så hold dig væk fra Luciano og vær sød og kærlig overfor mig.

vil jeg mene