4tilføjet af

Tidlig overgangsalder?

Hej med jer,
ja det her lyder nok lidt skørt, for jeg er kun 29 år gammel. MEN, jeg synes jeg har mange symptomer på overgangsalder. Jeg har lidt af deciderede svede-/hedeture det seneste år, nu er det så gået over til at være en kombination af svede-/hede- og kuldeture. Mit humør svinger meget og min mens har i en periode været meget ureglmæssig. Det er den ikke mere, men tilgengæld har jeg den kun i et par dage nu, hvor jeg tidligere havde det i en lille uges tid.
Jeg har fået taget prøver, fordi min læge mente det kunne skyldes mit stofskifte, men det er helt normalt. Nu har jeg så talt med min veninde, som er læge, om problemet og hun siger, at det nærmest lyder som om, jeg er i overgangsalderen.
Jeg har i øvrigt også fået børn og alt det der, så jeg er ikke i "biologisk" krise over det.
Hvad synes I, kvinder? Har I nogle erfaringer med, hvordan sådan noget undersøges og hvad symptomerne ellers kan være?
Knus
Meow
tilføjet af

når du har hedeture

er det så "kun" om natten? for jeg har nemlig hedeture om natten og skiftende humør. Jeg er også blevet testet for stofskiftet, som ikke er noget i vejen med...Jeg ved ikke, om jeg er i overgangsalderen.... og min læge, er heller ikke klar over det.
tilføjet af

Du er godt nok for ung til at være i ....

overgangsalder, jeg var 39 da mine menestruationer begyndte at blive meget uregelmæssige, og lige før jeg fyldte 41 holdt de op, man plejer at sige, som mor så datter, lige netop på det område, men min mor var 53 før hendes holdt op. Jeg blev så skilt på det tidspunkt da mine menestruationer holdt op, og det har lægerne sagt at det kunne være derfor, et hormonalt chock, jeg ved det ikke, men jeg havde travlt med at finde en ny måde at leve på og arbejde, og havde da hedeture om natten, men ellers syntes jeg ikke jeg har mærket til overgansalder, jeg havde for travlt til at tænke over det, jeg håber da ikke at du er i så tidlig en overgangsalder, og at du har for meget besvær af det, jeg ville bare sige hvad det måske kan skyldes, som i mit tilfælde
held og lykke fremover
tilføjet af

Det kan du sagtens være...

... kom selv i overgangsalder efter mit sidste barn, som 28-årig. Uregelmæssige menstruationer, hedeture og hele menageriet.
Du kan bede din læge om at blive sendt på sygehuset og få taget blodprøver. De kan vise om de hormoner der er i overtal er de "forkerte". Hvis de er, er du i overgangsalderen.
Du skal ikke lade nogen overbevise dig om at du ikke er gammel nok til at komme i overgangsalder når du kun er 29. Det er der ingen regler for. Jeg har da fortalt min datter at hun skal sørge for at få de børn hun skal have inden hun er 30. For hvis nu...
Det er vigtigt at du får vished, da du så skal tage forholdsregler i forhold til vitaminer, kalk osv... Så ring til lægen i morgen. Held og lykke.
tilføjet af

Tak for svar ;o)

Hej med jer,
tusind tak jeres gode svar. Jeg prøver at tale med min læge om det og få taget nogle prøver.
Knus
Meow ;o)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.