Til dreng 13, Baiz og alle de jer ulykkelige, ensomme og sjæleforpinte mennesker :o)
Jeg læste jeres indlæg som rørte dybt mit hjerte derfor ønsker jeg at skrive dette indlæg.
Da jeg var 17 år gammel forsøgte jeg at tage mit eget liv. Jeg synes at mit liv var meget besværlig. magthavere som udøvede magtmisbrug i hele min barndom, lærerne generede mig i skolen, skolen føltes som spændetrøje. Jeg var den af os 3 børn som var mest følsom, havde en vedudviklet retfærdighedsfølelse derfor nemt at ramme. For at vise alle at jeg havde fri vilje forsøgte jeg med at tage mit liv men var heldig at en veninde fandt mig i tide og redede mit liv. I dag er jeg 57 og glad for at det mislykkedes og at jeg fik et rigt liv på mange måder. I dag ved jeg at ingen, absolut ingen er værd så man smider eller ødelægger sit liv for andres skyld og at livet er en gave med masser af muligheder.
Som 21 årig blev jeg voldtaget, han gjorde mig ved samme lejlighed gravid. Der var en stor skam i et land som stræbte efter store idealer og hvor der var vigtigt at være jomfru, i et land hvor ens familie bliver udsat for spot hvis det kommer frem at man ikke var jomfru længere, så jeg kunne ikke andet end at får abort for på den måde at gemme skammen. Lægerne troede ikke at jeg var voldtaget, jeg fik abort men for at jeg ikke kom ”for ofte” så fik jeg den uden bedøvelse. Jeg behøver vel ikke at skrive at det var rædselsfuldt smerteligt. Men jeg følte mig ikke skyldig fordi jeg blev voldtaget eller beskidt fordi et svin havde lavet en svinestreg, jeg viste at jeg var det samme som før. Jeg kunne tilgive denne ynkelige mand.
Hver gang når et af mine forhold gik i stykker så sår jeg det ikke som en ulykke eller straf, men som en ny mulighed at møde en som værdsatte mig, som elskede mig. Jeg vidste at min familie, venner, kollegaer og mennesker som jeg mødte i forskellige sammenhæng elsker mig. Til sidst lykkedes det mig at finde den ene, ene som jeg er lykkeligt gift med. Også andre mennesker har og fortsætter med at berige mit liv. Jeg har meget og mange at takke for et godt liv :-)
Af alle de smertelige, negative oplevelser blev jeg bevidst om, at jeg havde en indre psykiskstyrke, lyst sind og en ukueligt livslyst / livsappetit og evnen til at vende det negative til noget positivt. Jeg havde beslut mig at holde en positiv, åbent sind, så når tiden var modent kom mit liv at handle efter Universets hensigter. Jeg brugte tiden til at lære metoder hvor jeg fokuserede på livsbekræftende sager, måder at omprogramere mine oplevelser så jeg kom op til lyset i stedet for at hengive mig til tungsind og mørke.
Alt dette skriver jeg for at erindre jer, at når alt lige nu ser trist, håbløs eller helt umuligt ud så lad udviklingsprocessen blomstre og glem aldrig at livet er hvad hver en af os selv gør det til. Husk at netop du er en unik skabning som giver andre glæde også når du lige nu ikke ser dette, du er elsket af familie, venner og andre mennesker finder dig smukt, værd at holde af din personlighed m.m.
Sender jer mange kærlige tanker :o)
Kristina
Da jeg var 17 år gammel forsøgte jeg at tage mit eget liv. Jeg synes at mit liv var meget besværlig. magthavere som udøvede magtmisbrug i hele min barndom, lærerne generede mig i skolen, skolen føltes som spændetrøje. Jeg var den af os 3 børn som var mest følsom, havde en vedudviklet retfærdighedsfølelse derfor nemt at ramme. For at vise alle at jeg havde fri vilje forsøgte jeg med at tage mit liv men var heldig at en veninde fandt mig i tide og redede mit liv. I dag er jeg 57 og glad for at det mislykkedes og at jeg fik et rigt liv på mange måder. I dag ved jeg at ingen, absolut ingen er værd så man smider eller ødelægger sit liv for andres skyld og at livet er en gave med masser af muligheder.
Som 21 årig blev jeg voldtaget, han gjorde mig ved samme lejlighed gravid. Der var en stor skam i et land som stræbte efter store idealer og hvor der var vigtigt at være jomfru, i et land hvor ens familie bliver udsat for spot hvis det kommer frem at man ikke var jomfru længere, så jeg kunne ikke andet end at får abort for på den måde at gemme skammen. Lægerne troede ikke at jeg var voldtaget, jeg fik abort men for at jeg ikke kom ”for ofte” så fik jeg den uden bedøvelse. Jeg behøver vel ikke at skrive at det var rædselsfuldt smerteligt. Men jeg følte mig ikke skyldig fordi jeg blev voldtaget eller beskidt fordi et svin havde lavet en svinestreg, jeg viste at jeg var det samme som før. Jeg kunne tilgive denne ynkelige mand.
Hver gang når et af mine forhold gik i stykker så sår jeg det ikke som en ulykke eller straf, men som en ny mulighed at møde en som værdsatte mig, som elskede mig. Jeg vidste at min familie, venner, kollegaer og mennesker som jeg mødte i forskellige sammenhæng elsker mig. Til sidst lykkedes det mig at finde den ene, ene som jeg er lykkeligt gift med. Også andre mennesker har og fortsætter med at berige mit liv. Jeg har meget og mange at takke for et godt liv :-)
Af alle de smertelige, negative oplevelser blev jeg bevidst om, at jeg havde en indre psykiskstyrke, lyst sind og en ukueligt livslyst / livsappetit og evnen til at vende det negative til noget positivt. Jeg havde beslut mig at holde en positiv, åbent sind, så når tiden var modent kom mit liv at handle efter Universets hensigter. Jeg brugte tiden til at lære metoder hvor jeg fokuserede på livsbekræftende sager, måder at omprogramere mine oplevelser så jeg kom op til lyset i stedet for at hengive mig til tungsind og mørke.
Alt dette skriver jeg for at erindre jer, at når alt lige nu ser trist, håbløs eller helt umuligt ud så lad udviklingsprocessen blomstre og glem aldrig at livet er hvad hver en af os selv gør det til. Husk at netop du er en unik skabning som giver andre glæde også når du lige nu ikke ser dette, du er elsket af familie, venner og andre mennesker finder dig smukt, værd at holde af din personlighed m.m.
Sender jer mange kærlige tanker :o)
Kristina