Tilbage i fortiden.

Kender du det?
Der er nu gået en 4-års tid, siden min skilsmisse. Og idag hev jeg så, sammen med min 9-årige søn, de gamle video-film frem, fra dengang han var lille. Pludseligt finder jeg mig selv i at ønske at jeg var gift med min ellers så forhadte eks-mand......Damn, hvor blev jeg forskrækket over mig selv. Især fordi jeg ellers befinder mig i et nyt forhold, der kører godt! Og fordi min eks-mand og jeg har det totalt forfærdeligt, og slet ikke magter nogen form for kommunikation!
Pludseligt sidder jeg og ser efter tegn på denne her gamle video, søger efter bekræftelse på, at min eks-mand virkeligt elskede mig...og inderst inde håbe, at det kunne blive sådan igen! Leger med tanken om at smide ham en sms, hvor jeg fortæller ham om mine tanker.
Samtidig ved jeg, at han nu er gift, med hende han var mig utro med, og venter endnu et barn......
Det er dq meget meget mærkeligt! Sandsynligvis sidder jeg bare og længes efter tiden, hvor alting var nemmere.....men jeg plejer nu at kunne skelne, og derfor ikke længes efter manden!

prøv lige og kik på siden fra ente Se & Hør eller Billed bladet her p sols nyheds spalte.. der står noget om Alexandra og Joachims "tilsynladende" nemme skilsmisse o hvor længe sådan noget tager.. Du er HELT normal - og et nyt lykkeligt forhold udelukker ikke en sorg over tabet af et ufunktionsdygtigt forhold.. det betrkæfter jo at "man" i sin tid måske satsede på den forkerte. Jeg har valgt at se min X (bortset fra så lidt som overhovedet muligt *S*)at uden ham havde jeg ikke mine børn, så noget var han da godt for.
Pøj med det

sundhedstegn.
Med det mener jeg, at det er hårdt at ha så voldsomt negative følelser for nogen.
Jeg tror personligt på at dybest set elsker man hinanden, men muligvis af forskellige årsager. Nogle elsker den tryghed den anden gir, nogle elsker de opmuntrende kommentarer man gir, nogle elsker at man holder huset rent. OSv osv.
Der er mange steder man kan kigge efter for at se om man er blevet elsket. Og du har jo elsket ham på din egen måde. Lissom han har vist sin kærlighed på sin egen måde.
Bare fordi du mærker de følelser i forhold til din eks, er det ikke ensbetydende med at I så skal til at finde sammen igen. Det er måske en del af den fase det er at gi slip på al hadet og frustrationerne og hvad der ellers har været, så det er ved at ændre sig til ikke at ha så dominerende voldsom en plads, men måske er der mulighed for at kunne ha et mere neutralt og eventuelt venskabeligt forhold engang i fremtiden?
Jeg tror sagtens man kan elske hinanden for den tid man har delt, især når man har et barn sammen, og jeg tror også at denne form for kærlighed mere er en slags anerkendelse og respekt af at den anden har spillet en vigtig rolle i dit liv.
Så måske handler det også om at kunne se de ting I har kunnet være for hinanden, og så give slip på alt det den anden ikke var i stand til at indfri.
Og når man åbner for den slags følelser som egentlig kan hjælpe dig med at komme videre og være mere rummelig, så mærker du den åbning og energi det gir dig ikke at lukke alt inde i et vredt rum indeni.
Mange tanker.
Jeg ser det som at du begynder at åbne dig efter en lang periode med at være lukket! Det er sådan, at hvis man lukker et sted i sig selv, så lukker man faktisk i over hele linien, så det er faktisk ret skidt for een selv at lukke i overfor en person. Man skal ihvertfald være klar over bivirkningerne! At du kan komme til at lukke i for din livskraft.
Så jeg tror du begynder at stifte bekendtskab med din kærlighed og livskraft, som du jo selv kan dirigere hvorhen du har lyst. Det kan man lære!
Så, vær ikke bange for at mærke den kærlighed som du også har følt med denne mand. Det gør ikke i sig selv at nu skal I så være sammen igen.
Negative følelser binder faktisk folk kraftigere sammen end positive. Positive følelser rummer overskud, og når man har overskud kan man sætte folk fri og gi slip på fortiden og være til stede i nuet.

Hej sus.
Sikke kloge ord.
Jeg er ikke x'en, men kan absolut godt bruge dine ord i hele to sammenhænge :o) Bare til tider så svært at tænke så godt, når man står i situationen.
Men tak for ordene...jeg tror du har ret.

Jo den kender jeg godt!
Er fraskilt på 3 år nu, er aleneindehaver af vor datter på 9. Hun ser næsten aldrig sin fra der er alkoholiker.
Forrige gang vi så ham var han ædru og jeg begyndte at håbe på et eller andet(venskab...? hvad ved jeg) Det varede kun kort og afstedkom at jeg røg ind i en depression.
Vi så ham kortvarigt igen sidste fredag, hvor han skulle afleverer fødselsdagsgaver til vores datter.
Jeg havde intet tilbage overfor ham, men styrke og sindsro nok til at kunne småsludre om løst og fast. jeg har en trang til at kunne tale med ham om gamle dage og de ting han ikke får oplevet med vores pige.
Mens vi får en cappucino og han har pigebarnet på skødet, tager han sin mobil og ringer til sin nye kæreste(nr vist nok 2 efter mig hustru gennem 10 år)kigger provokerende på mig!!!! Jeg mærker ingen skindsyge men ser min datter, der rejser sig fra ham og demonstrativt sætter sig på skødet af mig. Da vi tager afsked vender hun sig om og hvisker indædt "IDIOT"
Jeg var først glad over at jeg er kommet mig, men så så jeg på min lille pige der var grædefærdig. Hendes far er en stor skuffelse- tænk at han absolut skal være i mobilkontakt med en kæreste når han kun har en time ud af et halvt år med sin datter.
Når du får de følelser, så husk alt det L...han har budt dig og skru så ned for blusset. Din dreng vil være taknemmelig en dag.
Måske vil han sige som min datter sagde til mig dagen efter "Mor hvorfor kunne min far ikke bare være som dig!?"
Så kan man vist ikke blive lykkeligere
Hulla
Den lykkelige mor

Du er klar til, at komme videre med dit eget liv nu ;o))
Finde dig en ny og dejlig kæreste, for du klamrer dig til noget du helt klart mindes der var godt, trods det sluttede brat med utroskab..
Jeg har ikke været selv så længe som du, nu kun godt et år, og ville aldrig kunne sms x for at fortælle om de følelser du her beskriver kom over dig..
Men det så også, en forskel fra dig og mig.. jeg får dem aldrig igen, end ikke i flash...
Jeg tror det vil gøre dig mere sårbar, gøre ondt værre, for han har jo sit nye liv nu, og hvis ikke det ville være en sms, han umiddelbart ville kunne svare på, hva´så..??
Ville du sidde og vente forgæves, på noget som ikke ville ske..??
Jeg går selv gennem mange sådanne følelser pt. da jeg er ved, at flytte fra en lejlighed vi boede i sammen i 10 år.. jeg kan ikke ånde her mere pga dårlig kemi her..
Men under al det pakkeri, kommer der mange ting frem der vækker minder, og man tænker tilbage på de sjove, dejlige og positive tider det trods alt var en gang, for de har været der, og minder af den karat, vil altid være i ens bevidsthed, de forsvinder bare i takt med tiden, og bliver gode minder der ligger i en boks for sig et sted..
Har en datter på 19 år der hjælper, og der har da været denne her over billeder; Nååå mor kan du huske det og det..
Så har vi hyggesnakket lidt over det, for det jo begge hendes forældre det her handler om, og det er vigtigt, at børnene får lov, at bevare de gode minder, er min klare holdning..
-og biller fra en elskovstur vi havde til KBH, som var det fedeste vi oplevede sammen, og ja sådanne minder svider lidt i sjælen, men gør det klart, at når en x lever et andet liv, så tror man ska lade det ligge NU, tænke godt efter, og for guds skyld selv komme vider NU..
Minder der nu bliver pakket om og andre steder hen, end der de lå mange af dem til skue i det gamle vandte her...
Nu sadler jeg om, og starter forfra, det skal du også til at gøre nu..
Du savner en at have alle de hyggestunder med, som kun to kan have sammen.. ;o))

Håber for dig du finder den gyldne middelvej her..
Positive tanker fra en der ved...!!

Kærligst Mummi

det var da dejligt du ku bruge det til noget