Søger gode råd til CV og jobansøgning.
Er uddannet på Københavns Universitet for 4 måneder siden.
Har siden gået i jobklub; haft familie, omgangskreds og professionelle til at læse mit CV samt mine ansøgninger igennem mv - alt ser fint ud. Alligevel kommer jeg ikke til samtale... (ved godt 4mdr ikke er længe meeeeeen....)
Har I nogle gode tips til, hvordan man skiller sig ud fra mængden. Søger humanistiske jobs, fx HR, socialsektoren e.lign.
Hvem ville I ansætte? Hvorfor blev I ansat? Hvad skal man skrive, så denne arbejdsplads ikke kan andet end at ansætte mig?
tilføjet af anonym nr 10
Husk at være selvopsøgende
Hejsa
Min erfaring er, at man selv skal opsøge alt det man kan og så at have nogle gode venner/kontakter indenfor ens område.
Selvfølgelig er det meget løst bare at sige sådan, men det var på den måde jeg fik job.
En vens ven kendte en tidligere afdelingsleder/chef og vidste at han havde brug for folk på sit eget nye arbejde, så jeg sendte en uopfodret ansøgning. En uge senere var jeg til første samtale og 3 dage efer til anden samtale og så var jeg ansat.
Jeg havde ikke overvejet og skifte arbejde fra min gamle plads, men det var sådan bare en tanke der kom ..."hvad nu hvis..."
Så mit råd er:
Find en måde at skille dig ud
Tag det seriøst, men vær glad/fyldt med humor
Vær den bedste til dét du laver
Opsøg folk og lær en masse at kende
Mange gange held og lykke herfra.
*kram*
Sofie
tilføjet af hoenemor1001
Giv en begrundelse
Giv mindst én begrundelse i din ansøgning, hvorfor de lige netop skal ansætte dig.
Men ellers kan det være svært at give generelle regler, fordi de mennesker, som ansætter folk, er meget forskellige, og de vil derfor også angive forskellige kriterier for, hvem de ansætter. I nogle brancher giver det pote med uopfordrede ansøgninger, i andre ikke. Nogle vil have en ansøgning, som max må fylde en A4-side, andre mener, at det er underordnet. Specielt hvis det er en kreativ branche, kan det betale sig at være kreativ ud over det sædvanlige. Andre steder vil man blive irriteret over at modtage f.eks. en slidt sko som udtryk for, at man vil gå langt for at få jobbet.
Det kan betale sig at kende nogen i branchen, som kan give dig gode råd.
Sørg for at have sat dig ind i den arbejdsplads, som du søger på. Jeg plejer at sige, at en velforberedt ansøgning tager mindst 4-8 timer at få færdig. Læs hjemmesiden (og jeg mener alle siderne) for den arbejdsplads, du søger på. Kontakt dem og få evt. en rundvisning! Kør forbi og kig! Ring til kontaktpersonen og spørg ind til jobbet! Der er altid noget, som man gerne vil vide lidt mere om. Sidst jeg søgte job, brugte jeg firmafarven til at lave en fin tynd ramme rundt om min ansøgning. Et eller andet sted bilder jeg mig ind, at det virker!
Det er en rutchebanetur at være på jobsøgning. Man gejler sig selv op til at skrive en god ansøgning, giver den en ekstra tand hvis man bliver kaldt til samtale, og derefter kommer den store nedtur, når man får afslaget.
OG så kan man ellers starte forfra.
Hvor mange ansøgninger har du skrevet? Sidst jeg var på jobsøgning, fik jeg at vide, at man gennemsnitligt skulle skrive 80 ansøgninger og til 5 samtaler, før man ville få tilbudt et job.
Held og lykke!
mvh hønemor1001
tilføjet af den undrende
Utroligt...
Utroligt at du tror solens folk kan hjælpe dig bedre end rækken personer i jobklub og proffessionelle har gjort det - og uden du skriver hvilket fag og hvilket jobområde du søger indenfor :)
Find ud af hvad du vil og hvorfor du skal ansættes der. Er det trangt med jobs, så overvej alternativ brug af din uddannelse i andre brancher og vær ikke bange for at ringe og følge din ansøgning op - og ligeledes med afslag uanset hvor nedslående det kan være: find ud af hvorfor du ikke kom til samtale og korriger det du kan i dine næste ansøgninger. Find dig et job mens du venter på det rigtige job - en person i bevægelse er altid mere interessant end en passiv - vær ikke kræsen - tag rengøring eller bliv vikar på et plejehjem eller hvad som helst og vis du har initiativ.
tilføjet af hoenemor1001
Du lyder ikke som om...
...du har været i jobklub. Hvis du havde, ville du vide, at de ikke nødvendigvis aner en pind mere om ansøgninger osv., end den almindelige dansker gør. Blot lidt erfaring fra det virkelige liv!
Og jo, jeg er også løbet ind i nogle, som rent faktisk havde forstand på det, men det er langt fra alle. Så pak du blot din undren væk!
mvh hønemor1001
tilføjet af vikar
Det er sjovt fordi...
...selvom jeg har været ude på vikarjobs, der desværre KUN varede 1 dag, har jeg alligevel fået suget så sindssygt utroligt meget erhvervserfaring til mig, at I fatter det ikke...
Bl.a. har jeg lært, at det vist kun er de færreste firmaer, der gider bruge tid på at lære en op fra bunden! Så relaterende erhvervserfaring er en god ting :-)
Alle de andre gode ideer jeg har fundet gennem min "6. sans", dvs intuition, dem tror jeg lige jeg holder for mig selv... Sku jo ikke gerne ha for mange konkurrenter...;-)