tror snart mine forældre skilles
jeg er en ung der er bange for at mine forældre snart skilles.
lige nu skændes de i baggrunden og min mor har for 3 minutter siden kastet rundt med en masse ting.
jeg søger hjælp. hvad kan vi gøre?
det går hårdt ud over mig og min søster, og jeg vil ikke kunne leve med at de er skilt.
min mor er alkoholiker og min far arbejder næsten konstant.
det gik "godt" (højst 1 øl om dagen" for en måned siden med min mors alkohol problem.
nu er hun begyndt igen.
hun står op om natten og vækker mig når hun går ud i køleskabet efter en øl. eller to eller tre.
det bliver værre og værre! jeg kan ikke holde det ud.
er der ikke en måde mine forældre kan løse deres problemer på?
jeg har prøvet igennem flere år at hjælpe, men det er op til dem selv!
jeg kan ikke stille noget op, det er dem der må gøre en indsats.
min mor skal alkoholen på hylden og min far skal være mere hjemme. det siger jeg 10 gange om dagen, men til hva nytte!
min mor har haft det værre med alkohol, e tid for nogle år siden hvor hun begyndte at se ting der ikke var der.
en tid som gjorde min opvækst til det rene mareridt, et helvede.
hun gik rundt og så nogle kuler der svævede, de var alle mulige farver og i forskellige størrelser.
hun hørte ting.
hun hørte ballademagere på den anden side af væggen.
og nogle der var ude og stjæle bilen.
-hun farede rundt-
nu råber min mor igen, hæver stemmen, bare hun føler at min far får ret idet mindste osv.
jeg længes efter den tid, for mange år siden, hvor mine forældre aldrig var uvenner.
hvor min mor ikke lagde sig ind i værelset ved siden af mit for at sove.
en tid uden den ustandselige flaskeklirren.
en klirren der signalerer helvededes frembrud.
hun hæver den igen, kalder ham et svin.
han skal konstant arbejde.
"jeg ringer efter en taxa!"
"jeg går min vej"
"jeg skal ud i byen ligesom din far!"
sætninger der er som brændt fast i mit sind.
sætninger der bringer smerten frem i mig.
jeg kan ikke have venner på besøg mere. ikke mere.
jeg vil ikke have en kæreste, det må ikke vide hvilken smerte jeg har levet med de sidste 8-9 år af mit liv.
hun hæver stemmen og kalder ham et ******** svin. han ber hende om at slappe af, og tage det roligt, men alkoholen har taget i hende, og hun fortsætter endnu engang.
kun med få korte pauser,- hun skal jo trække vejret.
jeg må slutte her.
jeg må atter engang prøve at stoppe det,
jeg kan mærke at helvede nærmer sig igen i aften.
lige nu skændes de i baggrunden og min mor har for 3 minutter siden kastet rundt med en masse ting.
jeg søger hjælp. hvad kan vi gøre?
det går hårdt ud over mig og min søster, og jeg vil ikke kunne leve med at de er skilt.
min mor er alkoholiker og min far arbejder næsten konstant.
det gik "godt" (højst 1 øl om dagen" for en måned siden med min mors alkohol problem.
nu er hun begyndt igen.
hun står op om natten og vækker mig når hun går ud i køleskabet efter en øl. eller to eller tre.
det bliver værre og værre! jeg kan ikke holde det ud.
er der ikke en måde mine forældre kan løse deres problemer på?
jeg har prøvet igennem flere år at hjælpe, men det er op til dem selv!
jeg kan ikke stille noget op, det er dem der må gøre en indsats.
min mor skal alkoholen på hylden og min far skal være mere hjemme. det siger jeg 10 gange om dagen, men til hva nytte!
min mor har haft det værre med alkohol, e tid for nogle år siden hvor hun begyndte at se ting der ikke var der.
en tid som gjorde min opvækst til det rene mareridt, et helvede.
hun gik rundt og så nogle kuler der svævede, de var alle mulige farver og i forskellige størrelser.
hun hørte ting.
hun hørte ballademagere på den anden side af væggen.
og nogle der var ude og stjæle bilen.
-hun farede rundt-
nu råber min mor igen, hæver stemmen, bare hun føler at min far får ret idet mindste osv.
jeg længes efter den tid, for mange år siden, hvor mine forældre aldrig var uvenner.
hvor min mor ikke lagde sig ind i værelset ved siden af mit for at sove.
en tid uden den ustandselige flaskeklirren.
en klirren der signalerer helvededes frembrud.
hun hæver den igen, kalder ham et svin.
han skal konstant arbejde.
"jeg ringer efter en taxa!"
"jeg går min vej"
"jeg skal ud i byen ligesom din far!"
sætninger der er som brændt fast i mit sind.
sætninger der bringer smerten frem i mig.
jeg kan ikke have venner på besøg mere. ikke mere.
jeg vil ikke have en kæreste, det må ikke vide hvilken smerte jeg har levet med de sidste 8-9 år af mit liv.
hun hæver stemmen og kalder ham et ******** svin. han ber hende om at slappe af, og tage det roligt, men alkoholen har taget i hende, og hun fortsætter endnu engang.
kun med få korte pauser,- hun skal jo trække vejret.
jeg må slutte her.
jeg må atter engang prøve at stoppe det,
jeg kan mærke at helvede nærmer sig igen i aften.