13tilføjet af

Truer med Ribers

Men folkens..
Min kære svigerinde fortalte i går, at hun har modtaget et brev fra Blockbuster i XXX (ved ikke om man må hænge nogen ud her) hvori de truer hende med Ribers..
Ifølge Blockbuster, skulle hun have lejet en film hos dem en tirsdag, hvor hun og min bror ikke var hjemme. Min svigerinde ringer til dem, da hun er meget uforstående overfor dettet brev og fortæller dem at hun aldrig har lejet film hos dem, men får en meget ligeglad herre i røret som siger, at det var hendes stemme mod systemets, og han troede mere på det.
For det første, så lejer de ikke film og for det andet ser hun da SLET ikke gyserfilm.
Hun har fået 10 dage til at betale 600,- og hun føler sig tvunget til at betale pengene..
Hun har overvejet at skrive til ugebladet, men hvad andet kan hun da gøre? Synes bare det er så svinsk og synes det er synd at hun skal betale penge for noget hun aldrig har lejet..
tilføjet af

Glem det

for det første, så er det udlejers pligt at bevise at den omtalte film er lejet af din svigerinde, en lejekontrakt med din svigerindes underskrift på.
For det næste, så kan en forretning ikke sende folk til RKI uden dom, der skal være 100% bevis for at skyldner virkelig er beløbet skyldig og for det tredie, så kan der ikke registreres gæld i RKI under kr. 2500.
Hav en god jul
tilføjet af

Klaphatte

Der sidder en medarbejder der helt åbenlyst ikke kender til forretningsgangen i forbindelse med en skyldnersag, uanset om skylden er erkendt, det stinker af rockermetoder.
Din svigerinde skal først bede om bilag fra kreditor og så tage diskussionen hvis de kan "bevise" det.
tilføjet af

Det sidste er ikke rigtigt

Du kan godt registreres for langt mindre beløb, men det har været svært at få den skrøne aflivet. Måske det har en sammenhæng med at det koster 2500 at slæbe folk i fogedretten.... hvem ved, hvordan vandrehistorier opstår.
Alt det andet Ernst har skrevet er til gengæld korrekt.
tilføjet af

det er

det er jo også rockere der i sin tid stiftede bb så måske er det ik så mærkeligt
tilføjet af

jeg har fået et tilsvarende brev

og jeg skrev omgående tilbage at jeg afleverede en kopi i kredsretten, så de kunne bare henvende sig der.
naturligvis skete der intet.
med hensyn til din svigerinde, så skulle blockbuster have krævet billed legimation, da hun, som de påstår lejede omtalte film.
hun skal ikke betale, hvis hun ikke har lejet en film hvor hun har underskrevet en lejekontrakt, det er op til firmaet at bevise at din svigerinde har lejet omtalte film.
desuden har butikken nok video overvågning, så lad dem bevise at din svigerinde har været i butikken.
jeg har også prøvet det samme med nogle magasiner, hvor de påstod at jeg havde bestilt dem på nettet, det røg også i kredsretten, og jeg skrev til dem at de gerne måtte bevise at jeg havde modtaget de omtalte magasiner, naturligvis intet svar, og ingen regning.
i dag kan enhver bestille alt muligt i andres navne, men det kræver en underskrift fra modtageren. før aftalen er i hus.
tilføjet af

De kan ikke sætte

Dig i RKi uden du har erkendt at du skylder noget, det er i direkte uoverstemmelse med loven, de kan kontakte RKI, men RKI SKAL havde din erkendelse af at du skylder pengene.
Skulle de (RKI) imod loven aligevellet sætte dig i RKI, så er du i din goder ret til at sagsøge dem, og du vil 100% vinde, og da du er den forurettet, så vil du kunne få friproces til det.
Miniums beløbet for at kunne blive sat i RKI, er ifølge RKI`s chef 800- Kr, men, ikke uden din aksept på at du skylder pengene.
Du må ALDRIG undlade at svare på deres breve hvis du først engang har svaret på et, men skriv til dem at du ikke har lejet de film, og at du ikke skylder dem noget.
Så, slap af, og kan du så havde en GOD JUL[l].
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Jeg ville heller

ikke bare betale. Jeg husker for nogle år siden min købmand ville have penge for nogle cigaretter, jeg skulle have købt.
Jeg havde ikke købt noget på kredit overhovedet. Og slet ikke cigaretter, fordi jeg ikke røg. Jeg kunne ikke drømme om at betale. Hvor blev hun sur. Jeg handlede ikke der mere.
En anden gang var jeg inde i en tilfældig butik. Der blev jeg også afkrævet penge for cigaretter. Jeg sagde, jeg har da ikke købt cigaretter her. For det første har jeg ikke været her før, for det andet ryger jeg ikke, så hvorfor skulle jeg købe cigaretter og tilmed på kredit. Joe, han kunne kende mig, jeg kom ofte og købte cigaretter. 😮
Jeg betalte naturligvis ikke for varer, jeg ikke havde købt. Jeg har aldrig nogensinde røget.
Mon ikke han bliver en smule flov, når den rigtige kunde kommer igen.
Nej, man skal aldrig uden videre bare betale.
tilføjet af

Du må kunne give dem helt ret i deres motto

UNDERHOLDNING AF VÆRSTE SKUFFE.
Det giver en helt ny mening nu.
tilføjet af

Har fået et lignende brev, men hvor jeg havde ,,,

glemt at aflevere.
I deres breve stod der, at man bare kunne rette henvendelse i butikken, og det gjorde hvorefter de slettede bøden og omkostningerne - jeg lejede blot en ny film. Det var et nyt koncept de havde de kaldte "ingen bøder".
Enig i at de aldrig vil forfølge en sag, da de ikke kan bevise noget da de ikke bruger kvitteringer
tilføjet af

Som du udlægger det

her,skal " man " blot sende folk breve og forlange at de hurtigtst indbetaler 600 kr ellers er det Ribers? Sikken en fed forretning! Hvorfor skal man betale for noget man ikke har adgang til eller lign.? Tru med en retssag !
tilføjet af

SÅDAN GØR DU

De må gerne køre sagen til inkasso og sætte dig i RKI, også uden at du skal acceptere det. Lyt ikke til folk og fæ der tror de ved alt og har forstand på jura!!
SÅDAN GØR MAN!!
De skal bevise at der eksisterer et gældsforhold, hvis hvis din svigerinde ikke har lejet filmen så skal hun heller ikke betale.
Hun skal skrive et brev til forretningen og gøre indsigelse i gældsforholdet. Hun skal skrive at hun ikke vedkendet sig gælden, da hun ikke har lejet DVD'en og derfor naturligvis ej heller har hverken udestående i form af penge eller DVD.
Nu er det Blockbuster der skal bevise gældsforholdet. Så længe der er en indsigelse imod forholdet, så er det ulovligt at sende sagen til inkasso jævnfør Inkassoloven (kan ikke huske paragraffen, slå den selv lige op).
Hvis Blockbuster skal bevise gælden, så kan de f.eks. fremlægge en lejeaftale med underskrift, og kan de det så skal din svigerinde altså betale. Hvis det er en der har underskrevet med hendes navn, så har de gjort sig skyldig i bedrageri og dokumentfalsk, og Blockbuster er i sin gode ret til at politianmelde den der har gjort det - det samme kan din svigerinde, men hvis det er en hun kender så kan det altså betyde at vedkommende får en straffeattest og en ret heftig bøde. Så tænk jer godt om, hvis det er svigerinden eller en i familien der har lejet der.
Hvis det er en vildt fremmede, så skal hun ikke betale, da en forfalsket underskrift er det der hedder en stærk ugyldighedsgrund, som den hvis underskrift er blevet misbrugt aldrig skal hæfte for.
Hvis Blockbuster retsligt kan bevise gælden, så skal svigerinden betale sagsomkostninger for en småsagsproces (typisk under 10.000 kr.) og skal derefter i RKI og betale erstatning til Blockbuster samt rykkergebyr og inkassoomkostninger. Så hvis man ikke har styr på hvad man lejer så kan det blive dyrt. Meget dyrt.
Hvis Blockbuster IKKE kan bevise at din svigerinde har lejet den DVD så kan de ikke indkræve hverken erstatning eller inkasso omkostninger og Blockbuster skal betale evt. sagsomkostninger hvis den går i retten. I dette tilfælde kan din svigerinde sove trygt om natten.
Så længe din svigerinde har gjort indsigelse må Blockbuster IKKE sende sagen til inkasso - det er ulovligt at sende en sag til inkasso, hvor der lægger en indsigelse. Det er din siverinde der skal bevise at hun har gjort indsigelse. Det kan hun gøre ved enten at aflevere et brev i butikken og få butiksassistentens underskrift på et kopi af brevet, hvor hun gør indsigelse. Alternativt kan hun sende det med posten, hvor hun så enten skal sende det som anbefalet, eller med indleveringsattest (billigere). Når indsigelse er gjort skal Blockbuster så droppe kravet eller bevise at det er legitimt.
Skulle du alligevel høre fra inkassofirmaet, så skriv til inkassofirmaet, at der ER gjort indsigelse imod kravet, og at dette endnu ikke er retligt bevist. Derfor vil i IKKE anerkende kravet, og at inkassofirmaet skal ØJEBLIKKELIGT droppe sagen. Yderligere skrivelser vil blive betragtet som unødvendig pression, hvilket er i strid med inkassolovens § 5, og i vil derfor klage over inkassofirmaet til Rigspolitiet (Ethvert firma der driver inkassovirksomhed skal have godkendelse af Rigspolitiet, og hvis de ikke overholde de etiske regler og inkassoloven, kan denne tilladelse tilbagekaldes, og inkassofirmaets eksistensgrundlag forsvinder).
HVIS MAN IKKE GØR INDSIGELSE
Hvis din svigerinde ikke gør indsigelse indenfor rimelig tid (jeg tror det er 2 eller 3 uger efter hun har fået kendskab til kravet fra Blockbuster), så fungerer det som en de facto accept af forholdet. Så kan Blockbuster sende sagen til inkasso og sende din svigerinde i RKI uden videre. I modsætning til nogle intelligens-udfordrede personer herinde, så skal de IKKE have din svigerindes accept.
tilføjet af

mange tak..

Mange tak for dit svar. Jeg sender min bror en kopi af dit brev.
Godt nytår !
tilføjet af

Hun kan låne kommunens tæskehold

for 1000 kr. i timen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.