Tænk engang, Lykkelig skilsmisse

For snart 15 år siden blev jeg som mor til tvillinger på dengang 3 år skilt fra deres far, og tænk engang, det var faktisk en lykkelig skilsmisse. Vi havde været gift i 10 år, men når det kom til stykket,med børn, ja så kendte vi faktisk slet ikke hinanden og forstod overhovedet ikke at arbejde sammen om vores "GULD".
Når jeg tænker tilbage, ja så vidste jeg jo rent faktisk slet ikke hvem mine børns far egentlig var......han havde i virkeligheden aldrig givet noget af sig selv....han var en helt fremmed for mig.
I dag når mine børn snart er 18 år, så vil jeg sige, at deres far bare er en skygge, et udefinerbart øjeblik i mit liv, han har ikke sat særlige personlige spor i mit eller vores børns liv......faktisk er han et ret ligegyldigt og ubetydeligt minde som bare føles....tomt.
Selvom vi var sammen i mange år(15), så er det egentlig underligt at tænke på......INGENTING😮 Ingen følelser overhovedet "I Never got to know her(Him)
http://www.youtube.com/watch?v=XYcxa-0J8zc&feature=related

Så ville man måske kunne forvente en historie, men faktisk er der slet ingenting at fortælle......INGENTING, hverken godt eller skidt.....to børn, men ellers bare TOMT.

Var bare at bruge lidt(15 år) indholdsløst tid sammen.....dog 2 børn, men ellers intet.
Husk at tænke jer om, husk at jeres liv skal have kvalitet og indhold......HVER DAG, ellers er det intet værd.

Det er altså ikke det, normale mennesker forstår ved en "lykkelig skilsmisse" 😮

Manden har jo efterfølgende været en "ubetydelig del" som skrevet, dermed har der ikke været nogen konflikter hverken ved skilsmissen eller efterfølgende, som f.eks at mandens eventuelle nye kone kunne lave en frygtelig ballade ved samvær med børnene.

er det lige, at du mener, at alle sols brugere skal have del i din lykkelige skilsmisse og jeres historie, der ikke er der og at alt bare er tomt? Det er jo ligegyldigt.

ud over alle grænser, når du kalder det en lykkelig skilsmisse... Dine børns far har ikke sat spor i dine børns liv - jo, det lyder søreme da lykkeligt.
Det, du mener, er, at det for dig var en NEM skilsmisse. Kunne man forestille sig, at dine børn gerne ville have haft en far, skilt eller ej, der havde BETYDET noget for dem?

En "lykkelig skilsmisse" er én, hvor forældrene kan blive en slags "venner", så de stadigvæk - sammen - kan være basis i børnenes liv. En situation, hvor tingene stadigvæk fungerer, - selv om man ikke bor sammen, - men hvor forældrene viser respekt - og også gerne - kærlighed til hinanden.
Disse børn skal nok finde de rollemodeller, de skal bruge; men ingen kan helt erstatte ens biologiske forældre - på godt og ondt.
Man kan slet ikke tale om en "lykkelig skilsmisse", når den ene part er totalt fraværende.
Der må nærmere være tale om en "lykkelig falliterklæring"...
Men derfor kan der da stadigvæk komme nogle udmærkede unger ud af det. Og det er da nok lettere end med f.eks. en alkoholiseret far; men "lykkelig skilsmisse"??? 😮

- eller prædikaterne sidder løst her på SOL... 😉
Men det er rigtigt, at man sidder lidt med fornemmelsen af "en halv historie". Nej, - "en pointeløs, halv historie".
Tror nu mere, det her handler om erkendelse, end om egoisme. Men det er da rigtigt, at der mangler "noget"? 😮

en lidt trist fortælling i mine øre 😮
Jeg var ikke igennem en lykkelig skilsmisse, og mange ting gør stadig ondt, men jeg lever og det gør min datter også [:*(]
Skal livet leves, så skal det mærkes både de gode og de dårlige sider 😖
Løvemor

At det lyder som om, at manden er/var en "Nobody", et menneske der ikke efterlod spor af sig selv i forholdet. 15 år er alligevel en sjat, en stor del af et liv. Tænk at være så passiv i et forhold i så lang tid, at ens personlighed har været så skjult, at der ingen erindring er.
Mon ikke manden har lidt af en deppresion eller noget siden han ikke har været en aktiv del af forholdet.

De er sluppet igennem skilsmissen uden at ligge i krig med hinanden.
Man må forvente at ud fra at trådstarter ikke nævner uoverensstemmelser. Så har der ikke været nogen af betydlighed. Og de derfor kan snakke sammen uden at flå hinanden i struberne.
Det kan vist være det nærmeste en lykkelig skilsmisse kan komme. Når man høre om de forskrækkeligheder som forældre byder der børn i andre skilsmisser.