Tør jeg? Jeg er bange for reaktionen!!!

Hej.
På den igen. Jeg er blevet smask hamrende skudt i den her fyr, og som sædvanlig kan tingene bare ikke gå glidende for mig!
Jeg har været væk i ham i nogle måneder, og nu skal der altså ske et eller andet!
Han er en af mine forholdsvis gode venner. Vi ser hinanden tit i byen og hos vores fælles venner. Engang for noget tid siden var vi lidt sammen en aften, men der skete bare ikke noget derfra, og siden har han ikke rigtig skænket mig nogen særlig opmærksomhed.
For ikke at virke desperat eller få noget i klemme, har jeg ageret derefter, og ladt som ingenting. Men når jeg ser ham. Forfanden... Jeg kan simpelthen ikke holde det skjult længere. Jeg hår prøvet sådan lidt uskyldigt at få en samtale igang over sms - det er lidt lettere at starte med end face to face, men han er den type der bare aldrig svarer. Jeg ved godt at hvis han virkelig var interesseret, så ville han vise lidt mere attention, så ideen om at han "nok bare gemmer sine følelser" har jeg efterhånden opgivet. Han er ikke vild efter mig, men det løser altså ikke mit problem med de søvnløse nætter eller endeløse tanker. Hvis bare jeg kunne finde modet til at gå hen og sige det til ham. Men hvordan ville reaktionen ikke blive? vil jeg blive gjort til nar? Gjort grin med af vores fælles venner - der uden tvivl ville høre om det?
Hvad fanden gør jeg? Det føles som om jeg ikke kan komme videre med mit liv, hvis jeg ikke snart får bugt med disse følelser - disse urealistiske forhåbninger om gengældte følelser?
Håber virkelig meget på hjælp, gode råd, erfaringer eller bare en lille kommentar...

... eller skriv det til ham. At du er hooked - gør det så han sige pænt nej hvis ikke han er samme sted som dig. Gør han dig bagefter til grin er skaden ikke større end at du kan se at han i virkeligheden bare er et røvhul der ikke fortjener dig......
Du har alt at vinde og intet at tabe - go for it girl
;-)
jens

du skal da i det mindste prøve ,-- find ud af om han evt er noget for dig ,måske bliver du skuffet,måske er det bare lige jer to som passer sammen. og den anden anonyme har ret --klø på.😉🙂[s]

For du har helt ret - han er IKKE VILD MED DIG !!!!!!!
OG du ved det jo godt selv - lad være med at sige noget, det ender bare med at blive aå akavet at i slet ikke kan hygge jer sammen med de fælles venner længere.
Kom videre - han var bare ikke den rigtige, og så længe du bruger krudtet på ham, som alligevel ikke vil dig, ja så finder du ikke ham den rigtige som er et sted derude, og venter på dig :)
Ved godt det ikke er så nemt - men kom videre, hold dig til fakta !!!!! Ikke til drømme :)
Ayla

Ville hellere end gerne komme videre... For det er snart ulideligt. Men hvordan gør man så det? Skal jeg bare sidde og vente på at følelsen langsomt dør ud?
Det ved jeg ærlig talt ikke om jeg har nerver til... :S

...Okay, jeg ved godt at du er pisse bange for at hoppe ud i det og fortælle ham det som tingene ser ud. Jeg har selv prøvet det. Men ville hans respons (hvad end han siger) ikke være at foretrække frem for de endeløse timer med uvisheden?
Jeg kan godt se problemet i den fælles vennekreds. Rygter spredes som gylle på en mark! Men hvis han er sådan en idiot at han gør dig til grin, så er din forelskelse i ham i hvertfald væk, og så kan du tage i byen med oprejst pande - fuldstændig kold, og vise ham hvor ligeglad du egentlig er med ham. Få ham til at fortryde det. Jeg elsker hævnakter på denne måde! Man bliver satme høj af det!
Men... Næste gang du ser ham i byen. Få en lille uskyldig samtale igang, og hvis lejligheden byder sig; så giv ham bare et lille sjovt fingerprej om at du faktisk har gået lidt og tænkt på ham...
Prøv dig frem, Malene.
Everything is gonna be alright!!
Knus Jannice

i hovedet - indtil da så sørger du på livet løs, tuder og tuder, over hvor uretfærdigt det er at han ikke kan se hvor fantastisk du er :)
På den dato du har bestemt dig for, så fortæller du dig selv igen og igen, hvor fantastisk dejlig du er - og så tvinger du dig selv til at kigge på alle de andre skønne mænd der er til, og hver gan flammen dukker op - tænker du på at han ikke er alle dine tanker værd.
Hold dig væk fra din forelskelse😉 - så er det 10 gange næmmere at komme videre.

lidt anstændig vil han da ikke gøre grin med dig ,ta chancen ,hvis han morer sig på din bekostning er han alligevel ikke noget at samle på

Ja, når du endelig finder modet til at sige det, så lad vær med at være død alvorlig.
Hold fast ved det faktum at vi ikke selv vælger hvem vi forelsker os i.
Et "sjovt fingerprej" er lige hvad du skal give ham!! :P
Jeg tror sq også at de fleste mænd bliver smigret over en pige der er opmærksomme på dem og ovenikøbet har modet til at sige det.
Held og Lykke med det hele.