Uhyggelig børnebog

Hej,
Jeg skal holde halloweenfest for min nevø og hans 9-10 årige kammerater, og så har han foreslået at de skal have læst en gyser/uhyggelig historie op.
Er der nogen der kender en god gyser/uhyggelig bog, der vil egne sig til at blive læst op for 9-10 årige børn? (Den skal selvfølgelig heller ikke være for lang)

om "Hvem har taget mit guldben"?
Det er nem historie, du ville kunne fortælle uden bog, med en lille ”forskrækkelse” i *gnæk*
Jeg skriver den gerne op til dig, hvis du vil have den?
;) Krampen

plejer at fange børnene her i Daugbjerg.

den kan jeg godt huske, at jeg har hørt engang.
Kan desværre ikke huske hele historien, så du MEGET gerne skrive den ned til mig.
100000000000000 tak
c",)

den har jeg aldrig hørt om...er det en historie man bare husker, eller er det en bog jeg kan låne på biblioteket evt.?
c",)

har allerede fået 2 gode bud på historier, men hvis der er nogen der har flere idéer, er de mere end velkomne.
c",)

Hej.
Tag et smut på biblioteket, og lad dig blive inspireret dernede.
Jeg er sikker på, at de har masser om emnet halloween i disse dage, og du vil sikkert finde mange forskellige spændende bøger.
Skulle de ikke have lavet en udstilling, så smut forbi bibliotekaren, hun/han kan sikkert hjælpe dig videre.
God fornøjelse
Mvh
Bibliote-Karen

For ikke så længe siden, levede der en mand, han tjente styrtende med penge han havde sit egen forretning og var meget rig – men, han var ikke rigtig glad og lykkelig.
Han savnede en kæreste, som han kunne elske – gifte sig med og dele resten af sit liv med.
Han arbejde og arbejde, spiste og sov og arbejde…
Men en skønne dag, så stod hun der, han forelskede sig i hende og hende i ham og de giftede sig.
De tog på bryllupsrejse, havde det godt….nød livet - lige indtil, at manden kom ud for en ulykke.
Han trådte ud på vejen uden at se sig for og var blevet kørt ned af en bil.
Hurtigt kom han på hospitalet.
Han havde brækket mange knogler og ben i kroppen og værst var det for hans højre ben, det var brækket 1000 steder, så det var umuligt at redde, derfor valgte de at save (amputere) benet af.
De afbrød ferien og tog hurtig hjem, hvor manden var sengeliggende i lang tid. Nu var mande jo rig, så han besluttede sig for at købe et guldben for det ben han havde fået amputeret – også kunne han gå på arbejde igen.
Men desværre havde han været syg så længe, at hans forretning ikke gik så godt længere, fordi han havde været fraværende.
Manden måtte nu arbejde dobbelt så meget, for at tjene lige så mange penge som før, men ak ak det gik ikke og han måtte lukke og slukke forretningen.
Det gjorde ham meget ked af det, endda så ked af det, at han blev syg og døde til sidst.
Hans kone begravede manden, hendes sorg var stor over tabet af hendes mand, hun græd og græd.
Hun havde ingen penge til, at betale begravelsen for, hun kunne ikke få arbejde og havde heller ikke råd til, at købe mad. Konen var nu tvunget til at sælge alt hvad de ejede – hun måtte gå fra hus og hjem.
Men pengene hun fik for alt det solgte rakte ikke …Også var det hun begyndte at tænke…hmmmm…min mand ligger begravet med et guldben, det guldben må være mange penge værd?
Hun begyndte at lægge en plan, om at hun ville grave ham, manden op igen og tage guldbenet. Hun købte en skovl og besluttede sig for, at når der blev mørkt, ville hun drage ud til kirkegården for at gøre det.
Der blev mørkt…uuuh hun viste ikke om hun turde, men hun tog af sted alligevel.
Hun ankom til kirkegården, skyndte sig hen til graven…Gravede hurtigt manden op, tog benet, gravede ham ned igen og skyndte sig hjem.
Men men men nu sad hun der med hende elskede mands guldben og samvittigheden trykkede på…hvor kunne hun gøre det? - hun fortrød så bitterligt, at hun besluttede sig for, at ville aflevere det tilbage.
Så da der blev mørkt næste dag, kørte hun hen til kirkegården igen.
Lige som hun var ankommet, slog klokken tolv på kirkens ur ”DOING DOING” hun gik hen til lågen og åbnede denne, da hun trådte ind over passagen, var der en stemme i det fjerne der sagde (hæs stemme føring) ”hvem har åbnet lågen? Hvem har åbnet lågen? Hvem har åbnet lågen?”
Uha tænkte hun, jeg må hellere skynde mig hen til min mands grav og få gravet guldbenet ned igen.
Så hun løb hen af stien og hen til graven og pludselige kom stemmen igen ” hvem har taget mit guldben? Hvem har taget mit guldben?” hvem har taget mit guldben?”
Du råber: ”DET HAR DU!”
Slut.
Når jeg har fortalt denne historie, har jeg haft god erfaring med at stå op og bevæge mig rundt, samt brugt kroppen og mange ord-lyde, som fx når hun åbner lågen til kirkegården: ”gniiiiirk” Når hun løber hen af stien, at sætte et hurtigt tempo på fortællingen, løbe (stampe lidt) og virke forpustet osv.
Virke bedrøvet, da manden døde osv. – altså lidt et lille skuespil på sidelinen samtidigt med, at historien fortælles.
Den sidste sætning ”DET HAR DU!” skal leveres når børnene er intens med i historien, så den kommer til at virke som en forskrækkelse. Hæhæhæ *G*
Men du kan helt sikkert også bygge mere til historien, bare fortæl der ud af …
Håber du kan bruge den, hav en god dag🙂Krampen

Kom lige i tanke om en mere *G*
Forberedelse: put ketchup eller smør rød læbestift ind på din håndflade. Luk hånden sammen og lad ingen vide det under fortællingen af historien.
Den blodige hånd.
Der var en gang en pige der skulle flytte hjemme fra, hende forældre hjalp hende med at pakke og flytte.
Hun kom til rette i hendes nye lejlighed, men hun manglede at få bestilt en telefon.
Der gik ikke længe, så var telefonen på plads og for, at vide om den virkede ringede hun til hendes forældre.
”hej det er mig, vil bare lige sige, at jeg har fået telefon nu”.
Lige som hun havde lagt røret ringede telefonen ”DRING DRIIIING” hun tog den, men der var ingen der sagde noget? Svagt kunne hun høre ”eeeeehhhr”
(en der ikke kan få vejret –lyd eller en stønnen)
Nå tænkte hun og lagde røret på igen.
Hun ville i bad for hun skulle snart på arbejde og ligesom hun kom op af badet, ringede telefonen igen ”DRING RIIIIIIING” Hallo, sagde hun, ingen svarede og igen kunne hun hører ”eeeeeehhr eeeehr”.
Hun lagde røret på igen og skyndte sig på arbejde.
Da hun kom hjem fra arbejdet, lige som hun kom ind i hendes lejlighed – ringede telefonen ”DRIING RIIIING” hun løb hen for at tage den: Hallo sagde hun og pludselig var der en stemme der sagde ”eeeeehr ehhhhr jeg er den blodig hånd” UUH hun blev forskrækket, klaskede røret på og blev lidt bange.
Hun tænkte, gad vide om der er nogen der laver telefonsjov med mig?
Nå aftensmad skulle hun have og ligesom hun var færdig med, at spise, ringede telefonen ”DRRIING DRIIIING” en stemme sagde ”eeeeeehr eeeeeeeeeeeehr jeg er den blodige hånd og jeg kommer og TA`R dig.
Nej hvor blev hun bange og bankede røret på, hun var så bange at hun ringede til hendes forældre – de trøstede hende og sagde, at hun godt måtte komme og sove ved dem, hvis hun ville – men det ville hun ikke.
Hun tænkte, jeg må simpel hen glemme det her, jeg tror jeg vil se en film i tv´et, hun satte sig til rette i sofaen, tændte for fjernsynet og pludselig ”DRIIING RIIIING” Hun var nu så bange, at ikke turde, at tage telefonen, men hun gjorde det alligevel, en stemme sagde ”eeeeeeehr eeeeeeeeehr jeg er den blodige hånd, jeg kommer og TA`R dig - hun græd og sagde ”STOOP så, lad mig være”.
Hun hev nu telefonledningen ud af muren, så hun var sikker på at telefonen ikke ringede igen og ville nu i seng.
Hun var træt og fik sit nattøj på og ligesom hun skulle til, at sove ”DRRIIING RIIIING” Hun blev meget forskrækket og bange – hvordan kunne telefonen ringe??? Hun løb hen og tog den ”eeeeeehr eeeeeeeeeehr jeg er den blodige hånd, jeg kommer, jeg kommer og TA`R dig.
Igen bankede hun telefonrøret på, skyndte sig ind i seng og gemte sig under dynen, hun var rigtig rigtig bange.
Pludselig banker det på døren ”BANK BANK” – ”BANK BANK” Uuuuuh hvem kunne det være så sent? Hun var bange, nej hun turde ikke åbne op, men alligevel – hun løb ud til døren, åbnede den og uden for stod den blodige hånd ( her løfter du din arm op, åbner din hånd med det ”fake” blod og sige:) ”eeeeeeeeeeeeeehr eeeeeeehr jeg er den blodige hånd, må jeg låne et stykke plaster?
Slut *G*

:) Krampen

JAH!!! Især den med den blodige hånd kan jeg huske...mange mange mange mange tak
c",)

[l]Pas på hvad du ønsker..

Det var en mørk og stormfuld aften..... Sådan starter mange uhyggelige historier og det gør denne også:
Faktisk var vejret ret forfærdeligt. Regnen stod ned i stride strømme og vinden piskede træerne så voldsomt, at grenene ramte vinduerne og dermed lavede en hul og meget uhyggelig "bump - bump" lyd.
Lise var alene hjemme og her til aften med uvejret udenfor virkede huset meget større end det ellers plejede. Derfor havde Lise valgt kun at være i stuen og alle de andre rum havde hun lukket dørene til. Stuen lå bagerst i huset og når man sad i sofaen kunne man ligesom have overblik over hele stuen, og ikke mindst døren henne for enden. Hvis der ville nogen ind ad døren, kunne hun se det med det samme på håndtaget. Det eneste hun ikke havde overblik over var vinduerne ud til haven omme bag ved sofaen, men hun havde trukket gardinerne for. Alt det hun kunne tænke sig, at hun skulle få brug for var inde i stuen på sofabordet. Hun havde hentet dynen og puden, sodavand, slik, chips og de dvd’er hun havde tænk sig, hun ville se.
Godt gemt under dynen startede hun den første film. Det var en gammel dansk film, som hun havde set mindst 100 gange, men aldrig blev træt af. Hun følte sig dejlig tryg under sin dyne, og filmen fik hende straks i godt humør. Pludselig hørte hun et stort brag og det begyndte at trække voldsomt fra vinduet. Lise vendte sig med et sæt og kravlede derefter ud under dynen. Hun gik hurtigt hen og trak gardinet fra og fandt ud af, at vinduet var blæst op. "Underligt" tænkte hun "jeg er helt sikker på ,at jeg lukkede det vindue inden jeg satte mig til rette i sofaen". I det samme flækkede et kæmpe lyn himlen og nede bagerst i haven ved det store æbletræ, så hun en sort skikkelse. Hun gispede højt, da hun blev meget bange, men alligevel gik hun tættere til vinduet for at se om det virkeligt var rigtigt, hvad hun havde set eller om hendes nerver spillede hende et puds. Endnu et kæmpe lyn flækkede himlen, men skikkelsen ved æbletræet var væk. Hun sukkede et lettelsens suk og skulle til at trække gardinet for igen da et lyn for hen over himlen. Lige udenfor vinduet stod den mørke skikkelse og kigge ind på hende gennem ruden. Det var en mand, der ikke ligefrem så særlig rar ud. Han havde et langt ar fra den ene kind hen over næsen og over på den anden kind og hans mund var formet til et uhyggeligt grin... Han råbte til hende gennem ruden: "hvad du ønsker skal du få", og straks efter var han forsvundet igen. Lise var meget meget bange og skyndte sig hen under sin dyne igen. Nu vidste hun med sikkerhed, at hun denne gang havde lukket vinduet.
"Hvad du ønsker skal du få - sådan noget underligt noget at sige" tænkte hun, hun vidste ikke, hvad det betød. Hun prøvede at tænke tilbage på, om hun havde ønsket noget som helst, da den uhyggelige mand stod udenfor vinduet. Faktisk havde hun tænkt "bare min storebror dog var hjemme eller min mor og far".
I det samme hørte hun en underlig lyd ude fra entreen. Det lød som om, der var nogen der gik rundt derude. Hun råbte: "hvem er det?", men der kom ikke noget svar. Pludselig stoppede skridtene og håndtaget ind til stuen begyndte at røre på sig. Det ville ikke vare længe før hun fik opklaret hvem der var kommet hjem. I det døren gik op kom der et kæmpe lyn, der gav så meget lys i stuen, så man skulle tro, det var dag. Lyset gjorde, at hun tydeligt kunne se, hvem der trådte ind i stuen. Det var hendes bror som hun havde ønsket, men han så ikke helt rask ud. Han slæbte det ene ben efter sig, og da han vendte siden til hende, kunne hun se at hans hoved i hele den ene side var et stort åbent sår. Han grinede til hende, mens hun skreg. "Pas på hvad du ønsker dig" sagde han med en mærkelig stemme.
Lise’s mor og far kom først meget sent hjem, da de havde været på hospitalet, hvor deres søn lå. Han havde været ude for et trafikuheld og var død. Og da de kom hjem fandt de deres datter liggende i sofaen med sin dyne over sig. Hun var meget bleg og ved nærmere eftersyn fandt de ud af, at også hun var død.



SSSSSSLLLLLUUUUUUTTTTTTTTTTT🙂🙂😉😉😃😃[f][f]