Att: Jer der bor i stuelejlighed.
Tjek indboforsikringen, den er dyrere for stuelejligheder.
Hæ-hæ, det kan vel ikke blive meget dyrere i det hele taget....
At bo i København, og så oven i købet i et af brokvartererne er ensbetydende med tårnhøje forsikringspræmier.
For snart mange år siden boede jeg selv i Blågårdsgade, i en baggård og på 5. sal, så jeg bedømte risikoen for et indbrud til at være tilstrækkelig lav til at jeg ikke ville betale for en forsikring.
Jeg boede der i 17 år, havde ingen indbrud eller andre hændelser i lejligheden, så de penge var i den grad sparet og tjent hjem...
Til gengæld havde jeg i de sidste par år omkring 5-6 indbrud i min kassevogn. Dørlåsene var intet værd, de kunne lukkes op med en mønt som kunne presses ind i nøglehullet og drejes.... Ingen grund til at reparere eller skifte låse, jeg havde intet af værdi i vognen, og der var aldrig hærværk eller skader efter indbruddene.
Hvad jeg mistede?
Solbriller, tyggegummi og et par sæt nøgler til et værksted ingen i nabolaget kendte noget til.
Radioen var så gammel og billig at den fik lov til at være i fred.
I starten da jeg boede der, var klientellet på pladsen sprittere og hashrygere som var enige om at stiknarkomaner var det laveste udskud, som derfor blev tævet ud af kvarteret.
Man ville simpelthen ikke finde sig i, at de efterlod deres kanyler hvor børn kunne komme til skade.
Senere rykkede de nye, solbrændte danskere ind og påstod at kvarteret tilhørte dem. Jeg havde en diskussion med et ungt menneske som på sit meget dårlige dansk forsøgte at få mig til at forstå at jeg kun var en gæst i deres område... Han lod ikke til at forstå da jeg fortalte ham at jeg højst sandsynligt var flyttet ind før han overhovedet kom til landet 😉
Nu skal man jo passe på med at tyvte folk, men jeg har da mine egne teorier om hvem det var der brød ind i min bil, og jeg tror altså ikke at det var spritterne....
Det var et fedt sted at bo i mange år, og jeg har været rigtig glad for at få 17 gode år derinde, men jeg var fanme også glad da jeg flyttede!