Var det Dansk Folkepartis sande ansigt?
Så kan Helle Thorning-Schmidt godt sende chokolade med bånd og sløjfe til Dansk Folkepartis Marie Krarup. I en tid, hvor DF nærmest plyndrer stemmer hos Socialdemokraterne, leverede Krarup en fejl så dum, at man næsten ikke engang behøver at fordømme den.
Fejlen ligger helt tilbage til starten af marts, hvor Krarup – datter af Søren Krarup – skrev en blog på berlingske.dk efter et besøg med forsvarsudvalget i New Zealand. Men sagen er først blevet stor nu efter, at den pludselig blev en skandale i New Zealand.
På bloggen beskrev hun efter en officiel modtagelse af udvalget en episode med “en halvnøgen mand i bastskørt, der råbte og skreg på maori”. Hun har siden hen talt om, at det er revet ud af sammenhæng og at bloggen handlede om noget andet, men lad os lige tage et par citater: Hun skriver om et ‘mindre civiliseret indslag’, om risikoen for, at New Zealand ender som ‘en brun befolkning’ og at New Zealand ikke ‘virker som et folk, der vil bestå’. De hvide officerer beskrives med en tone som ellers kun en 90-årig Frederiksberg-frue kan udtrykke det som ‘nydelige, hvidklædte og europæisk udseende søofficerer’.
New Zealand kan måske ikke kaldes paradis på jord og et mønstersamfund i enhver henseende, men det er ubetinget et af de skønneste steder, undertegnede nogensinde har besøgt på denne klode. Blandt andet fordi new zealænderne i dag er stolte af den oprindelige befolkning, maorierne, stolte af deres kultur og agerer i en slående kontrast til f.eks. Australien, hvor de europæiske indvandrere smadrede den oprindelige befolkning, aborigierne, så de i dag kun lever som et sørgeligt vidnesbyrd om den hvide mands herrementalitet. Der var bestemt krige og kolonisering i New Zealand også, men det har man nu i mange år forsøgt at rette op på.
Maorierne præger new zealandsk musik, film, sport og kultur i en grad, så man virkelig mærker det. New zealænderne er et åbent imødekommende samfund, som Danmark præget af det lille lands ydmyghed, men ikke som Danmark præget af den lukkethed og smålighed, som visse perioder af Dansk Folkepartis historie har synliggjort.
Er Krarups tåbeligheder så en utilsigtet tilbagevenden til landsbytosserne i DF eller er det partiets sande ansigt, vi pludselig igen får lov at se. Kristian Thulesen Dahl er en knalddygtig og snedig politiker, der særdeles kompetent har ført partiet videre til næste niveau efter Pia Kjærsgaards store arbejde. Kjærsgaard var benhård, hvis nogen brød parti-disciplinen, men tillod til gengæld uendelige grader af tåbelige tosserier fra ekstrempræster og andet godtfolk, fordi det profilerede partiets værdier.
Jeg skal ikke opfordre Thulesen til noget som helst. Det må han selv styre, men det er spændende at se, om han vil hæve loftet for et DF, der respekterer mennesker, der opfører sig ordentligt uanset religion og race eller om ordentlighed defineres efter farverne ‘brun’ og ‘hvid’.
Der er givetvis stærke følelser ude i befolkningen. Der vil også komme kommentarer til denne blog med en tone og et syn på andre mennesker, som betyder, at de ikke kan godkendes. Men jeg tror, det bliver helt afgørende for DFs modernisering, om Thulesen kan styre de direkte tåbelige udfald.
Maria Krarup, der både har en uddannelse og indtil nu også har haft både begavelse og momenter af dannelse, har åbnet en debat, der kan skræmme mange af S-vælgerne ud af butikken igen. Og godt det samme, hvis det menneskesyn, som hun viser, er gældende.
http://blogs.bt.dk/peterbruchmann/2013/04/08/var-det-dansk-folkepartis-sande-ansigt/
Fejlen ligger helt tilbage til starten af marts, hvor Krarup – datter af Søren Krarup – skrev en blog på berlingske.dk efter et besøg med forsvarsudvalget i New Zealand. Men sagen er først blevet stor nu efter, at den pludselig blev en skandale i New Zealand.
På bloggen beskrev hun efter en officiel modtagelse af udvalget en episode med “en halvnøgen mand i bastskørt, der råbte og skreg på maori”. Hun har siden hen talt om, at det er revet ud af sammenhæng og at bloggen handlede om noget andet, men lad os lige tage et par citater: Hun skriver om et ‘mindre civiliseret indslag’, om risikoen for, at New Zealand ender som ‘en brun befolkning’ og at New Zealand ikke ‘virker som et folk, der vil bestå’. De hvide officerer beskrives med en tone som ellers kun en 90-årig Frederiksberg-frue kan udtrykke det som ‘nydelige, hvidklædte og europæisk udseende søofficerer’.
New Zealand kan måske ikke kaldes paradis på jord og et mønstersamfund i enhver henseende, men det er ubetinget et af de skønneste steder, undertegnede nogensinde har besøgt på denne klode. Blandt andet fordi new zealænderne i dag er stolte af den oprindelige befolkning, maorierne, stolte af deres kultur og agerer i en slående kontrast til f.eks. Australien, hvor de europæiske indvandrere smadrede den oprindelige befolkning, aborigierne, så de i dag kun lever som et sørgeligt vidnesbyrd om den hvide mands herrementalitet. Der var bestemt krige og kolonisering i New Zealand også, men det har man nu i mange år forsøgt at rette op på.
Maorierne præger new zealandsk musik, film, sport og kultur i en grad, så man virkelig mærker det. New zealænderne er et åbent imødekommende samfund, som Danmark præget af det lille lands ydmyghed, men ikke som Danmark præget af den lukkethed og smålighed, som visse perioder af Dansk Folkepartis historie har synliggjort.
Er Krarups tåbeligheder så en utilsigtet tilbagevenden til landsbytosserne i DF eller er det partiets sande ansigt, vi pludselig igen får lov at se. Kristian Thulesen Dahl er en knalddygtig og snedig politiker, der særdeles kompetent har ført partiet videre til næste niveau efter Pia Kjærsgaards store arbejde. Kjærsgaard var benhård, hvis nogen brød parti-disciplinen, men tillod til gengæld uendelige grader af tåbelige tosserier fra ekstrempræster og andet godtfolk, fordi det profilerede partiets værdier.
Jeg skal ikke opfordre Thulesen til noget som helst. Det må han selv styre, men det er spændende at se, om han vil hæve loftet for et DF, der respekterer mennesker, der opfører sig ordentligt uanset religion og race eller om ordentlighed defineres efter farverne ‘brun’ og ‘hvid’.
Der er givetvis stærke følelser ude i befolkningen. Der vil også komme kommentarer til denne blog med en tone og et syn på andre mennesker, som betyder, at de ikke kan godkendes. Men jeg tror, det bliver helt afgørende for DFs modernisering, om Thulesen kan styre de direkte tåbelige udfald.
Maria Krarup, der både har en uddannelse og indtil nu også har haft både begavelse og momenter af dannelse, har åbnet en debat, der kan skræmme mange af S-vælgerne ud af butikken igen. Og godt det samme, hvis det menneskesyn, som hun viser, er gældende.
http://blogs.bt.dk/peterbruchmann/2013/04/08/var-det-dansk-folkepartis-sande-ansigt/