Velfærdsreformen

Vi har idag hørt lidt om regerings oplæg til velfærdsreformen. Efterlønnen var en varm kartoffel. Om alderen skal være 62 eller 63 år for ikrafttræden vil vise sig. Ud fra min erfaring som arbejdsløs i 50 årsalderen er det ligegyldigt. Problemet for mig var min alder. Oplyste jeg min alder på forhånd, behøvede jeg ikke at komme. Mødte jeg op, fik jeg at vide, at de havde tænkt sig en yngre. Den der er i arbejde og tjener sin løn vil fortsætte. Førtidspensionen videreføres. Iøvrigt må man huske, at den der har en anden pensionsordning vil blive modregnet i efterlønnen. Det jeg vil sige er, at det er en dårlig ide, at beskæftige folk der er til rådighed for arbejdsmarkedet med løntilskud. Hvor man på arbejdspladsen er ugleset. Det kunne afbødes noget ved at bibeholde den nuværende efterlønsordning, og er vel næppe dyrere.

er billigere end understøttelse, den var ment som en "frivillig" arbejdsledighed for at give arbejde til de unge, ungdomsarbejdsløsheden var stor, og de langtidsledige unge havde problemer i at komme på arbejde senere.
Lige nu med renterne i bund, er der for tiden nogle steder mangel på arbejdskraft, men sådan har det altid været, lige med et går renten op, mange går i panik, så bliver det igen større ledighed.
Dersom de vil have de ældre til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, kan de bare indføre seniorpolitik, "guleroden" er bedre end pisk. Til efterløns udgiften flyttes statens udgifter til arbejdsgiverne, på den måde at arbejdsgiveren slipper for at betale andelen for medarbejdere over 55 år, og dem under 25 år, for at de unge også skal ud på arbejde.

Der ER brug for den såkaldt ældre arbejdskraft. Jeg har lige ansat en på 50 år - og det var bestemt ikke billigt....

eller manglende erfaring. Jeg havde færdiggjort min uddannelse som 25 årig (det som regeringen ønsker af de unge). Nu i en alder af 28, har jeg stadigt ikke gjort brug af min uddannelse. Ingen gider at ansætte en nyuddannet uden erfaring.
De jobs jeg har måttet tage har været indenfor hjemmeplejen og rengøringsjob, og nu regner jeg med at starte på en ny uddannelse til sommer. En uddannelse der forhåbentligt giver bedre muligheder for fast arbejde.

Jeg bider mærke i at man vil gøre det mere "besværligt" at være ledig. Rådighedskravet strammes, der kræves ugentlige fremmøder, bevis for aktiv jobsøgning, samtaler osv. For mig lugter det mest af chikane, for alle er vel enige om at den slags aldrig har skaffet flere i arbejde. Regeringen selv har jo adskellige gange givet AF dumpekarakter og de fleste af AF's ressourcer har jo hidtil, netop, været bundet op på grundsamtaler, kontrolsamtaler osv osv uden at det har kastet jobs af sig.
Så tror jeg mere på at det handler om den gamle "Lykketoft-model".: Da det er politisk uholdbart at gå efter satserne på dagpengene, så må man gå efter rådigheden istedet, for at spare penge.
Om efterlønnen kan man kun sige at den har overlevet sig selv, eller sit oprindelige formål. Men på den anden side, så virker det absurt at ældre ledige skal jagtes jvf. dagpenge udkastet, når alle ved at deres ledighed er strukturel.
Det er ikke værdigt!
God gammel borgerlig økonomisk ideologi har altid talt om faren ved at ledigheden falder til under 200.000 pga. faren for overophedning og lønpres. Der er brug for et antal overflødige, dels som reservearbejdsstyrke og dels som skræmmebillede for dem der ER i arbejde. Jo mere stresset reservearbejdsstyrken er, jo bedre skræmmebillede ........ det her udkast ligner!!
1-2-3

Du lyder som du har forstand op det . Tak

var det ikke meningen dengang efterlønnen blev indført at det var for de mennesker som var slidt ned af den ene eller anden grund.
Senere er mange gået fra for at dyrke sin 3. halvleg og ikke fordi man var opslidt.
Jeg syntes der skal være den mulighed at man kan trække sig p.g.a. helbredet men hvem som skal bestemme at du er nedslidt er en anden sag.
Men lige nu gælder det om at bevare efterlønnen for os som virkelig har et hårdt og nedslidende arbejde.

Ordningen blev indført fordi der var så mange langtidsledige unge. Specielt dem der kom direkte ud af skolen til langtidsledighed, kom aldrig i arbejde. Det var også en billig understøttelse fordi man startede med 90% af understøttelse, efter 2 år kom man ned på 80% og efter yderlig 2 år, kom man ned på 72%.
Nu syntes man det er blevet for stor en succes, så skal man svinge pisken, i stedet for at bruge gulerod, en god seniorpolitik ville betyde at mange ville blive længere på arbejdsmarkedet
Hverken den lave efterlønnen eller folkepensionen er noget man ville vælge dersom der var en seniorpolitik.
Som det er nu, ved nedskæringer bliver de ældste fyret først, og de er de sidste der kommer ind igen. Og hvilken omskoling skal de tage til?

Så har du vel også sørget for at du har en seniorpolitik så han kan blive de næste 17 - 20 år?

efterlønnen var ment til de nedslidte på arbejdsmarkedet.
Mange af de arbejdende på laveste løn, har ikke de penge til at gå ned på efterlønnen, så de bliver ved, og på et tidspunkt må de opgive, så kommer sygepenge, søgning om førtidspension, afslag, eller til sidst kontanthjælp, det er en ruchebane på den sociale stige.
Det er så endt med at efterlønnen bruges af de meget højt uddannede som har haft større mulighed for at sparer op.
Det er ikke ulovligt.
Den lille arbejdsmand med lavløn har ikke de samme mulighed, de kan ikke eksistere på efterlønnen.
De små selvstændige da den blev indført var slet ikke berettiget til efterløn, fordi de fleste var ikke i en arbejdsløshedskasse, DNA og Ase kom først lige umiddelbart før eller efter (kan ikke huske det) efterlønnen blev indført.
Reglerne for at være berettiget til efterlønnen var at vi skulle være medlem af en fagforening i ret mange år, og starter du som selvstændig bliver du "smidt" ud af fagforeningen, det udelukkede en stor gruppe
af små selvstændige som må blive på arbejdesmarked til de kan få folkepension.