Veninde med damp.

Min veninde har damp.Hun er aldrig blevet behandlet for det.Hun er meget larmende og højrystet,konstant i bevægelse,og kan ikke fører en normal samtale,men afbryder altid i en samtale,og er meget fraværende.Hun farer afsted på cykel,tænker ikke over hvor farlig hun er i trafikken.Når hun er på besøg her hos mig,gør hun mig helt rundtosset og forvirret,for hun kan ikke sidde stille bare 2 minutter,men styrter rundt som fanden var i hælene på hende..Jeg har nu sagt til hende,at hun ikke mere skal komme i mit hjem,for jeg kan bare ikke mere klare hendes sygdom.Det er svært at omgås den slags mennesker,men et sted skulle jeg stoppe.Hendes børn har hun gjort helt skøre og forvirret for mange år siden.Hun vil bare ikke erkende at hun har den sygdom.Synd for hende,men sådan er det.

Tror nok nærmere at hun er skrup forvirret, mønstret minder i hvert fald ikke om Damp.

Hun har fået konstateret Damp for flere år siden,ved forskellige undersøgelser,men er aldrig behandlet for det.

Hvor mange gange har du tænkt dig at skrive det her?

...sådan at DAMP eller ADHD som det hedder nu, er arveligt, så du kan ikke bare konkludere at kvinden har gjort sine børn skrupforvirrede. Måske har de arvet hendes ADHD, det er en nærliggende mulighed...
Det er ikke behandlingstvang for personer med ADHD og det er langt fra alle der har gavn af den medicinske behandling, der tilbydes og mange oplever lige så store bivirkninger af behandlingen, som de har gener af deres sygdom. (i øvrigt findes der flere muligheder for adfærdsterapi og systemer til at gøre hverdagen lettere for personer med ADHD - håber at hun har hørt om dem?)
Jeg kan godt forstå, at hendes adfærd virker stressende på dig (det er dybt frustrerende at være sammen med en person, der hele tiden flagrer i ord og handlinger og som overskrider ens grænser gang på gang), men stadig er det jo ikke noget hun gør med vilje eller for at genere dig. Det er sådan hun er og selv med medicinsk behandling vil hun stadig være anderledes.
Det står os som mennesker frit for hvem vi vil omgås og du har så valgt at sige fra. Fair nok, men lad være med at give hende skylden. Det er dig, der ikke kan acceptere hende og ikke omvendt.
Jeg håber for hende, at hun har andre, der kan støtte hende og være der for hende - det er ikke nemt at stå alene med sådan en sygdom og da slet ikke hvis hun også har børn med samme problemer som hende selv.
Jeg håber at du får den ro du har brug for og at din tidligere veninde finder en anden at søge venskab hos. ...mee:-)

Lady-In-Red du har som veninde ?.