2tilføjet af

vi sku på skitur

Alternativ skiferie
- 15 øvelser for folk uden penge til en skiferie
1. Øvelse: Vi kører i bus
Sæt dig på en stol i 20 timer. Se en gammel videofilm et par gange, og gå hver fjerde time ud og drik en kop halvlunken kaffe ved et nusset bord. Det forhøjer effekten, hvis der lugter af dieselolie
2. Øvelse: Vi vænner os til slalomstvlerne
Det her er lidt sværere, men effekten er ikke til at tage fejl af. Du skal bruge 4 stk. spånplader - to p 10*20 cm og to p 10*10 cm. Stil dig med en fod på hver af de to store stykker, læg de to små stykker oven på fødderne og spænd det hele stramt fast med et par skruetvinger. Luk øjnene, og det er som at være der selv!
3. Øvelse: Vi spiser morgenmad
Køb et rundstykke fra dagen i forvejen og skær det over med en almindelig bordkniv. Smør dåseleverpostej på det ene. På det andet lægger du en skive indtørret ost. Dertil drikkes genopvarmet (halvlunken) kaffe fra dagen før
4. Øvelse: Vi tager af sted til pisten
Tag to let høvlede brædder (lidt under 2 meter lange) og to kosteskafter over skulderen, og tag så en tur med bybussen i myldretiden
5. Øvelse: Vi er på vej downhill
Tag din ski jakke på og sæt et stykke stift pap eller plastik fast i lynlåsen. Sæt dig foran en kraftig ventilator i et par timer, mens pappet eller plastikken slår dig i ansigtet. Du skal huske at pudse næsen en gang imellem, eller puste lidt snot ud mellem to fingre
6. Øvelse: Vi falder på vej ned ad pisten
Knus nogle isterninger (du bør bruge mindst 200). Smid dig derefter hurtigt ned på gulvet og kast det knuste is i ansigtet, ned ad nakken og maven og op i ærmerne
7. Øvelse: Vi spiser frokost
Krøl en jakke sammen og læg den på en stol. Sæt dig på jakken. På et lille bord foran dig lægger du et maskinstrikket halstørklæde, en stor hue, et par ski briller (solbriller kan gøre det) og et par våde handsker. Prøv så at få plads til din mad.
- Virkningen af denne øvelse bliver større, hvis du får en til at åbne yderdøren hvert andet minut og lade døren stå åben, hvorefter du selv rejser dig og går over for at lukke den
8. Øvelse: Vi venter i kø
Hver gang du ser en kø, så stil dig op i den og træd de andre over tærene. Det forøger effekten, hvis der udvikler sig lidt skubberi
9. Øvelse: Vi tager med liften
Ifør dig et par handsker. Sæt dig på en gyngestol (eller gyngehest) oppe på taget. Mens du gynger ude på kanten tager du handskerne af og smider den ene ned på jorden. Sig "Shit"
10. Øvelse: Vi bestiller en kop kaffe
En forbløffende realistisk øvelse i at bestille en kop kaffe. Her kan selv begyndere være med. Gå ind på et cafeteria og bed om at betale tredobbelt pris for en kop kaffe
11. Øvelse: Vi er til afterskiing
Saml et par venner - de behøver ikke være for kloge, bare de kan drikke øl og en masse andet. Du kan også samle nogle, du ikke kender, bare husk: De skal kunne drikke øl og en masse andet.
Sæt høj musik på en gammel båndoptager og sæt jer ved et bord i et trangt hjørne. Prøv så hvem af jer, der kan prale mest, mens I højlydt taler i munden på hinanden. Det forhøjer effekten, hvis I ikke kan høre, hvad der bliver sagt, og endnu mere realistisk bliver det, hvis du sørger for, at der mangler en stol eller to
12. Øvelse: Vi tager et bad
Tag en hel masse tøj på. Sørg for det bliver lidt klamt, og tag det så af. Hvis du kan klæde dig af på under 1 minut, tager du et varmt bad, og hvis du er længere om at klæde dig af, så tager du et koldt bad
13. Øvelse: Vi spiser aftensmad
Mens du laver aftensmad, siger du hele tiden "Kein Sauerkraut". Herefter spiser du en portion Sauerkraut med Speckkndel
14. Øvelse: Vi møder naboen på gangen
Bed din samlever (m/k) om hver morgen at skælde dig ud for at have larmet til langt ud på natten, trampet i gulvet og smidt flasker ud af vinduet
15. Øvelse: Vi tager hjem igen
Til sidst turens hjem: Pak en masse snavset tøj og fire-fem flasker sprut i en kuffert. Ifør dig en joggingdragt med hængerøv, tag kufferten, de to uhøvlede brædder og kosteskafterne - og slæb det hele 2 km væk, mens du leder efter en bus eller en rejseleder
Ekstra øvelser for de entusiastiske:
Besøg den lokale slagter og betal 300 kroner for at sidde i den store fryser i en halv time. Brænd derefter to 100-kronesedler for at få varmen
Gør dine vanter våde og læg dem i fryseren efter brug
Hvis du bruger briller: Smør dem ind i olie for at vænne dig til duggede brilleglas
Køb et nyt par handsker og smid straks den ene væk
Bind en af dine ankler fast til sengen og bed en ven løbe ind i dig med fuld fart
Tag på McDonald's og insister på at give 108 kroner for en hamburger. Sørg for at stå i den længste kø
Fyld en blender med is, start blenderen, tag låget af og lad isen sprøjte dig i ansigtet. Tør ikke isen af, men lad den smelte ned ad dit tøj
Tag så meget tøj på som muligt og tag det derefter af igen, idet du lader som om du skal på toilettet
Slyng for fuld kraft din hånd ind i en bildør. Søg ikke læge
Ordbog for skiturister
En lille ordbog, som hurtigt og elegant fortæller den uindviede lidt om skisportens termer
Bindinger:
En automatisk mekanisme, som ved fald på følgende måde skal beskytte skituristen mod at blive alvorligt skadet: Skien løsner sig fra støvlen og farer ukontrolleret ned af løjpen, hvorved den forsager, at flere skiturister falder. Til slut har bindingen sørget for, at alle på hele løjpen er blevet beskyttet mod alvorlige skader
Handsker:
Er designet til at slutte så tæt til rundt om håndleddet, at blodcirkulationen standser, samtidig med at de er akkurat så løstsiddende, at der kommer sne ind
Knogler:
Der er 206 knogler i det menneskelige skelet. Men bliv ikke forfærdet af den grund: Der er to knogler i mellemøret, som hidtil ALDRIG er blevet brækket i en ski ulykke
Slalomløber:
En person, som satser arme og ben for at have mulighed for at brække begge dele
Træ:
En måde at reducere hastigheden på
Tyngdekraft:
En af i alt fire væsentlige naturkræfter, som berører skiturister. De tre andre naturkræfter er: Den Stærke Kraft, som bl.a. får bindingerne til at løsne sig; Den Svage Kraft, som bl.a. forsager, at benene giver efter, når man skal ændre retning; og til slut Elektronmagnetiske, som bl.a. forsager døde mobiltelefoner
Udgangsstilling:
Let bøjede og let skælvende knæ. Fremstrakte arme. Klamme hænder, som klemmer om skistavene så hårdt, at knoerne bliver hvide. Frosne fingre. Nervøse blikke. Skælvende læber. Og man mumle for sig selv: "Hvorfor?"
Tegn på at din skiferie bliver en fiasko:
Du får udleveret en spraydåse indeholdende "ægte Julesne" for at opfylde sne garantien
Skiinstruktøren har begge ben i gips
After-ski-underholdningen består af et foredrag med en læge, der viser lysbilleder af knoglebrud, der er sat forkert sammen
En præst giver dig den sidste olie, inden du køer ned af pisterne
I bussen får du udleveret brochurer om organdonation og en folder: "Ulve. Farligere end du tror!"
Guiden spørger, hvad du skal bruge de sjove brædder til
Brochuren lokkede med "Morgenmad i København, frokost i Frankfurt og aftensmad i Val Thorsens", men de glemte at tilføje "Og bagagen i Cairo"
Allerede da du stiger ud af flyet i din skidragt, undrer du dig over palmerne og kamelerne uden for lufthavnen
Det topmoderne, professionelle ski udstyr, du kunne leje, viser sig at være rester fra den tyske hærs tilbagetog fra Rusland i 1944
Det højeste punkt i området er kun 147 m højt, og du skal sejle med "Hjejlen" for at komme dertil
tilføjet af

LOL

Du får dem godt nok liret af dig.. Tak for godt grin. 😃
tilføjet af

:-D

Ligger og ruller på gulvet af grin!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.