Hej.
Min kæreste og jeg elsker hinanden utrolig meget, men vi kan ikke bo under samme tag, vi ønsker at have lidt privatliv. Nu tænker du nok, hvorfor bor i så sammem...? Det gør vi fordi at kommunen tvang os til det. De sagde at jeg ikke kunne være enlig forsørger samtidig med at jeg godt ville have en kæreste. Vi flyttede så sammen d.1/3 og vi holder det snart ikke ud mer. Kæresten er begyndt at sove meget hjemme hos sine forældre, for at vores forhold ikke skal gå i stykker.
Alt hvad vi ønsker er at vi kan få lov til at være kærester, bo hver for sig, og kun sove sammen en gang imellem. Nu må du ikke tro at det er for at få flere penge, for vi har det bedre økonomisk ved at bo sammen end vi har når vi bor hver for sig. Men vi blev tvunget til at flytte sammen da vi havde været sammen i knap 7 mdr. og det kan mærkes at det er for tidligt.
Hvad skal vi gøre...?
tilføjet af mandaabenraa
Kommunen forstår jeg mig ikke rigtig på.
I må da leve som I vil , men der er nogle regler for en enlig mor. I kan jo ikke leve normalt sammen , samtidig med , at du står som enlig mor med tilskud m.m. I skal da ikke tvinges til at bo sammen , når det ikke fungerer. Pas på , der er noget der hedder socialbedrageri.
tilføjet af anonym
Det ved jeg, der er.
Men i det her tilfælde er det ikke socialbedrag. Før vi flyttede sammen: boede vi hver for sig, så hinanden et par timer om dagen, sov sammen 2 til 4 nætter på en måned, havde hver vores penge og hver vores liv, det gik rigtig godt, vi havdedt perfekte forhold, men så tvang kommunen os til at flytte sammen. Nu laver vi snart ike andet end at skændes, det er ikke til at holde ud, vi elsker hinanden men er ulykkelige, i det han er begyndt at sove hjemme, vi ikke er sammen så meget, og det næsten ligner det vi havde før, har vi fået det bedre. Jeg ønsker at vi kan få det perfekte forhold igen, men så længe vi bor sammen, kan det ikke lade sig gøre.
tilføjet af også enlig
jeg nyder
jeg nyder og være mig selv. Efter i 26 år at være samboende med børn, flyttede den sidste først på året. Derefter gik vores forhold bare i bund og jeg valgte og flytte, vi er stadig gift og elsker hinanden, men nyder og være sammen når vi selv vælger det og har overskud og lyst til at være sammen. Jeg kan råde over mit liv uden og skulle tage hensyn til mad og vasketøj. Jeg skal kun rytte op efter mig selv dejligt.
Ingen kan tvinge jer til at flytte sammen, det er kun jer selv der kan bestemme.
Jeg modtager boligydelse og min mand er her et par gange om ugen det skal ingen bestemme.
Du skriver i ikke tjer på ordningen, lav et regenskab og vis kommunen det næste gang de blander sig.
knus herfra og god sommer
tilføjet af anonym
Rart at høre.
At det ikke kun er mig, og min kæreste der hardet bedst hver for sig.
Hvordan kan dumodtage boligstøtte når i er gift...?
tilføjet af sandfeldt_2
Det er da meget nemt...
Hvis du modtager nogen form for forhøjet børnetilskud eller boligsikring så fra siger du de to ting fra og så flytter i fra hianden, det kan og vil kommunen ikke blande sig i hvis du ikke odtager nogen form for tilskud.
tilføjet af anonym
tja..
men vores økonomi, vil blive dårligere ved at flytte fra hinanden, da vi skal have råd tilhver vores mad, jeg skal betale husleje og det vil han også komme til, det vil give os ca. 2500,- mindre om måneden og det vil vi da umuligt kunne klare. Vi ønsker bare at få et almindeligt kæreste forhold, vi har det bedst på den måde, så kan ikke frasige mig alt ekstra for så kan jeg ikke forsørge min søn. (sønnen er fra et tidligere forhold).
tilføjet af Git
Fakta!
Hårde fakta fra mig: Når kommunen finder ud af at I flytter fra hinanden,pga. registring af du bliver enlig forsørger m.m. og I så stadig vil ses, ja så er det spørgsmål om hvordan I ses og selvom de dog ikke sådan kommer personligt fra kommunen og holder tjek vil de jo stadig stå fast ved at I ikke kan være partner der bor hver for sig.
Det er jo det der er så vanvittigt ved at være social klient at de sociale myndigheder sådan set styre ens "kærlighedsliv", så hvis I stadig vil være kærester så findes der vist kun en løsning at forblive sammen eller så besøge hinanden sådan til kaffetid.
Hvorfor jeg kan svare således er at jeg kender det fra egen sag som social klient bare på anden vis.
tilføjet af anonym
hmm..
Jeg synes kommunen er røvsyg,det kan da ikke være rigtigt at de skal bestemme alt. Synes det er forfærdeligt at man ikke kan være kærester. Håber at de regler en dag bliver lavet om, for det kan ikke passe det her.
tilføjet af Git
Enig
Det er jeg dybt enig med dig i, jeg synes din situation er et "grotesk" eksempel på hvordan det sociale system behandler sager/mennesker.
Jeg har dog tænkt siden jeg skrev igår, at måske ved en samtale med din sagsbehandler ved kommunen kunne forelægge sagsbehandleren hvordan det står til, og evt. bede hende om at tage et personligt hensyn, det burde være muligt.
Ofte er det også problemet at der generaliseres ved det sociale system fra sagsbehandlere, hvor sagsbehandlere ikke ser på sociale klienters individuelle situation. Skal jeg være ærlig synes jeg at sagsbehandlere ofte kommer let fra deres arbejde og ikke viser nogen særlig stor indsigt i mennesker,trods de dagligt netop arbejder med mennesker.
Om det ændre sig, handler tror jeg især om at politikere i Danmark ikke ved hvordan det sociale system køre sådan med sagsbehandleres behandling af gældende sager og der jo sjældent er nogen der udtaler åbent/offentlig om hvordan det er at være social klient. Man kan eks. gå ind i politik, og evt. arbejde af den vej.
tilføjet af Søren
Vil du fortælle din historie?
Kære "også enlig",
jeg er journalist på ude og Hjemme og arbejder på en artikel om fænomenet LAT (Living Apart Together) - altså at bo sammen hver for sig.
Jeg leder efter et ægtepar, som har valgt at bo hver for sig, men som stadig er gift og elsker hinanden. Så da jeg læste dit indlæg, blev jeg nysgerrig.
Kunne du og din mand evt. have lyst til at fortælle jeres historie i Ue og Hjemme?
Hvis andre læser dette og passer på ovenstående, er I også meget velkomne til at kontakte mig.
Min mail-adresse er: sorenjohannesen@yahoo.dk
Med venlig hilsen
Søren Johannesen