Vil meget gerne interviewe en ung om ensomhed.

Hej,
Mit navn er Mads, jeg er en journalist på 26, der er ved at undersøge ensomheden blandt unge. Mange organisationer fortæller at temmelig mange unge føler en stor ensomhed i Danmark. En ensomhed som vel kan føles selv om der er andre omkring en. Kender du noget til det, kunne jeg utrolig godt tænke mig at høre lidt mere om det.
For nogle er det et stort tabu, men jeg håber virkelig at nogle vil være med til forklare hvordan det føles.
Bedste hilsner Mads..

haft det ret ringem og været næsten helt ned hvor jeg ikke kunne bunde... er ok at skrive om det men bryder mig ikke om at snakke om det sorry. ellers ville jeg gerne hjælpe.

Hej, det kunne være rigtig fint. Vil du ikke lige have min messanger-adresse?

For mig er ensomheden lidt en flygtig ting, men selvom jeg netop egentligt har mange omkring mig, føler jeg den stadigvæk, men det gør vi alle vel.

Ja ikke for at være flabet eller noget, men jeg kunne da godt tænke mig at vide hvad ung er for dig, og hvordan du definerer ensomhed.
Tror da godt jeg kunne finde en enkelt eller 2 yngre end os der var ensomme.

Hvor er du journalist henne?
Jeg undrer mig over at det skulle være nødvendigt at nævne din alder + at du tilbyder din personlige "Messanger"-adresse til den første pige der svarer???
Jeg tror ikke på dig!

:)
...

skrevet sammen en times tid et andet sted

Hvad ensomhed præcist er, er jo meget op til den enkelte. Det er det jeg gerne ville høre om, hvornår det er slemt. Hvordan det føles. Osv.
En undersøgelse har vist at 15% af alle unge føler en stor ensomhed. Altså så meget at det er et problem for dem, og ikke bare lidt kedsomhed i ny og næ.
Det er det jeg godt kunne tænke mig at tale med nogen om. For at forstå det bedre, og forhåbentligt hjælpe nogle der tror de er de eneste i verden.
Alder er ikke det vigtigste, men det handler ikke om pensionisterne på plejehjemmene.
Bedste hilsner Mads

Ud fra hvad jeg har hørt og læst, er ensomhed et meget stort problem for mange mennesker. Ikke noget man laver sjov med, eller prøver at score med.
Tro hvad du vil. Alternativt kan du prøve at google mig. Jeg er (foto-) journalist, har arbejdet på Politiken, men går pt. på journalist højskolen hvor jeg gerne ville lave denne historie, da der er mange der har det rigtig svært.
Men hvorfor er der ingen der vil hjælpe med at belyse emnet??

Du kan da tilføje mig til din msn liste, så skal jeg gladeligt hjælpe dig med at belyse emnet på bedste vis.
Kevinthougaard@msn.com
;-)

jeg ville da godt - men du afskrev mig, da du søgte "unge" - uanset hvad min mor syntes, så siger min dåbsattest at jeg næppe falder ind under den katagori....

Ville gerne tale med dig alligevel.. Hvor gammel er du?

45 næste gang C",)...

Jeg har et rigtig forslag, kunne du/i ikke også tænke jer at skrive om hvorledes handicap-forældre bliver groft udnyttet af det offentlige system?Dette håber jeg inderligt,således at der kommer mere fokus på denne form for misbrug.

er du da velkommen til at kontakte mig, altid klar til en samtale.
M, 21 flyttet hjemmefra for 7-8 måneder siden.
andnebu@hotmail.com

..men er ikke lige det vi fokusere på her. Hvis du mener du har en god historie, så skriv hvad du har oplevet og send en mail til min kollega lene.winther@pol.dk

jeg syntes det var lars du hed,men sådan bliver man,når man har for meget for længe, Så,Mads Nissen,håber alligevel at du/i kunne være interesseret

at du bare var så hurtigt ude,rigtig mange tak,
du må lige tænke dig til en flaske vin,det fortjener du,helt sikkert

Det vil jeg gerne. Er lige ved at tale med en anden nu, men bagefter. Tro mig, jeg har ingen skumle bagtanker, men hvordan ville du have det med ikke at være anonym til artikelen. Fostår godt hvis du ikke vil opgive ID lige her i chatroom. Uanset hvad vil jeg gerne tale med dig.
Glad for at der er noget der kan se vigtigheden af det her

Som jeg skrev tidligere, er det vigtigste bare at det ikke handler om pensionister

at høre at du er foto-journolist,forde der var en der hedder Nanna,der fulgte os,min datter med PWs i 14 dage,hun fik 11 til eksamen,så jeg syntes godt de unge kan være tryg ved din henvendelse,men,det er selvfølig godt at være på vagt

se din msn nogen steder, men går ud fra du mailer el.tilføjer mig på msn hvis du var interesseret. har tilføjet min adresse. tar ud at spise om lidt, så er måske ikke tilstede resten af aftenen.

Hej. Vil selvfølgeligt gerne tale. Min messanger er mnikolai@hotmail.com
Snakkes

-jeg har aldrig følt det!
"men ensomheden er jo hos de ret mange spekulanter i danmark...
hilsen
fra techno

...I really wanna know, havde jeg nær sunget. Det er muligt at der er meget usandhed og bedrag på nettet. Men enhver er vel uskyldig, til vedk´s skyld er bevist?
Jeg finder din reation overdrevet. Er du så mistroisk overfor alle?
Mvh Lagermann

Noget af problemet er at de unge ikke ved hvilke muligheder der er jeg er selv aktiv bruger at ventilen og det er et godt sted hvor ensomme unge kan mådes problemet er at der ikke er særlig mange der har hørt om ventilen så det der er brug for er noget presse omtale får der er massere af unge der kunne have glæde af det
Du er velkommen til at skrive vis du har nogen spørgsmål jeg har desværre mange års erfaring i ensomhed

Hej, jeg er en ung mand på 22 og vil gerne hjælpe dig med din artikel. Jeg vil gerne skrive om hvordan det føles, men ikke tale med dig eller skrive med dig over messenger. Ikke fordi jeg betvivler din seriøsitet, men fordi jeg ikke er i stand til at tale om det. Ensomhed er et alt for tabubelagt emne. Hvis jeg prøver at tale om det lukker jeg helt af. Derimod vil jeg være i stand til at formulere mig skriftligt, og beskrive hvordan ensomheden føles.
Hvis det har interesse, så skriv hvilken e-mail jeg skal sende min beskrivelse til.
Jeg går naturligvis ud fra at det vil være fuldt ud anonymt.

Det virker altså mystisk at en påstået tidligere Politiken-journalist ved navn Mads Nissen har en MSM-adresse indeholdende navnet Nikolai, Synes du ikke?
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=24&posting=585569
Din vurdering af min reaktion har jeg jo ingen mulighed for at gøre noget ved, så kald mig bare mistroisk - i cyberspace kan man altså ikke være for forsigtig!

Det respektere jeg selvfølgeligt. Du er velkommen til at sende dine tanker til info@madsnissen.com.
Mange tak
Mads

Hej du,
Hvis du er så mistroisk så lav dog lidt research, istedet for at komme med falske beskyldninger. Så svært er det heller ikke at undersøge sagerne lidt. www.madsnissen.com
Tak til at alle de der allerede har hjulpet..
Kh. Mads

men fra at "tage" navnet Mads Nissen og så derefter give en msn-adresse, der lyder på et helt andet navn er der altså langt nok til at jeg vælger at tro du ikke er helt reel i kanten!

Hej.
Vi har mailet lidt sammen..
Jeg er selv ensom og er igeng med at lave en hjemmeside om ensomme unge i Danmark.. Jeg kunne godt tænke mig af få at vide, hvad du finder ud af omkring emnet, da jeg selv står og mangler noget fakta omkring det....
/Lone

...det kunne jo være man havde et mellemnavn. :)

Hvis du stadig er interesseret.
Jeg er årgang 85. (Og har været ensom siden jeg var 14-15 år)
Men for mig er det ikke helt så simpelt.
For jeg er isoleret og ensom på trods af, at jeg bor sammen med min kæreste og studerer.
Jeg har tilføjet min e-mail. Den er beregnet på internet tilmeldinger osv. og dermed primært brugt til spam, så giv lige et hint i subjekt linjen hvis du vælger at kontakte mig.

Er en dreng på 15. Og tror jeg ved hvad du mener. Jeg er flyttet til århus for noget tid siden. Og kan godt føle mig ensom. Nogle gange kan jeg få lyst til bare at tage væk fra alle jeg kender. Pakke nogle ting og så bare ellers der ud af, af lande vejen. Man kunne jo også tage til Norge, bo ved en lille fjord. Have en lille hus med brænde ovn. En lille båd ved vandet, og så ellers bare leve der alene væk fra alle andre. Udover et arbejde måske. Jeg ved at jeg er en teenager, og ja det kan jeg også trøste mig ved. Fx i den nye klasse jeg begyndte i efter sommerferien. Jeg var/er jo ny i klassen. Så man kan nemt komme til at føle sig ensom. For jeg har nemlig ikke en, som jeg er rigtigt gode venner med. Og det passer vist bedst til mig. Jeg skal have en, som jeg altid ved er der for mig. Det kan være i simple ting som at spille bordtennis. At man ved at ham kan man altid regne med, skyddder gode bolde til en🙂 og når man skal lave hold. Ja så er det bare en selvfølge at man er sammen med den person. En som kan forstå når man er sur på lærene og så videre. Sådan en mangler jeg i min klasse, og der ved jeg kan jeg nemt komme til at føle mig ensom.

Forresten er du velkommen til at skrive til mig, eller tilføje mig på din msn, hvis du har en: den er rossihund2@hotmail.com

(sorry...håber du kan tage lidt gas ;o))
Jeg kunne godt tænker mig at vide, hvorfor det er så almindeligt at nævne ensomhed i isolerede kategorier feks. "ensomhed blandt unge", "ensomhed blandt ældre", "ensomhed blandt psykisk syge", "ensomhed blandt indvandrere", "ensomhed blandt enlige forsørgere"....
Det synes som om, at de der ikke føler sig ensomme, er dem, der er optagede af at have børn og at arbejde...og at ensomhed kan komme til en som en tyv om natten, alt fetr hvilken fase man befinder sig i i sit liv. En diffus størrelse, der driver omkring især i den vestlige kultur som bygger på kerneenheder af væsnetlig mindre størrelse end andre steder...Et begreb der synes at være årsag til at mange begynder at få en aparte og asocial adfærd. Drivkraften i en nedadgående spiral.
Måske har den et modstykke: Lykke? Prøv at skrive en artikel om LYKKE BLANDT UNGE...LYKKE BLANDT ÆLDRE, LYKKE BLANDT PSYKISK SYGE, LYKKE BLANDT ENLIGE FORSØRGERE....ville det ikke giver lidt mere helhedsforståelse? Og isærdeleshed lykke blandt mennesker på arbejdsmarkedet...eller blandt børnefamilier... Man vil sgu nok opdage...at livet betsår af del hele i forskellige blandingsforhold, men ikke forstås, hvis de ses isloret.
Det virker mere som om man finder ind til en kerne af fortåelse og overblik, hvis du ser det i en samlet helhed...Men nu er det med garanti sådan en journalistisk opgave...begrænset af deadlines og temaer....Personligt synes jeg bare ikke det fører til en skid at lave sådanne artikler...der mangler helhed og baggrund.
Bare en kommentar...god fornøjelse med skrivning af artiklen.

... når det gælder ensomheden... i mit tilfælde startede det i 3 klasse med mobning, som blev mere og mere avanceret igennem årene... og ensomheden blev ligeså større.. jeg burde nok have skiftet skole, men det ville have været en sejr til mobberne. da jeg så kom op puberteten, blev det hele vendt lidt på hovedet, nu var det ikke kun mobberierne(som gjaldt mit udseende), men også det faktum at veninderne fik kærester og nye grupper at gå med... der blev ensomheden endnu større...
det er noget der altid vil følge en, det er noget man har med i rygsækken og mange lukker sig inde pga. det..