Åbenhed forener
"Paulus irettesætter Peter
Da Peter kom til Antiokia, måtte jeg imidlertid åbent træde op imod ham; for det var tydeligt, at han opførte sig forkert. I begyndelsen spiste han nemlig sammen med folk, der var hedningekristne. Men senere, da nogle af Jakobs jødiske venner kom, turde han ikke længere spise sammen med dem; han var bange for dem, der var omskårne. Alle de andre jødekristne - selv Barnabas - hyklede på samme måde. Da jeg så, at de hverken levede efter deres egen overbevisning eller evangeliets sandhed, sagde jeg til Peter i alles påhør: »Selv om du er jøde af fødsel, har du jo for længe siden lagt de jødiske love på hylden. Hvorfor forsøger du da nu at tvinge disse hedningekristne til at adlyde dem?« Gal 2:11-14 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=48&nr=2
Hvad ser vi her? Et godt og ærligt skænderi mellem de tidlige kristne, såmænd! Paulus siger direkte, at Peter og Barnabas var nogle hyklere! Skænderiet drejede sig om teologi - hvordan man jøder som var blevet kristne skulle forholde sig til Moseloven, men det er sådan set ligegyldigt. Det væsentlige er, at de første kristne kaldte en spade for en spade og en hykler en hykler. De var ærlige i stedet for at simulere en forloren facade af falsk enighed!
Her er et andet eksempel på, hvordan meningsforskelle blevet klaret blandt de første kristne. Denne diskussion var så væsentlig at få afklaret blandt de første kristne, at et helt kapitel i Bibelen er indviet til at beskrive, hvem der sagde hvad, da det gik løs http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=44&nr=15
"Der kom nogle mænd fra Judæa til Antiokia, og de vildledte de troende ved at sige: »Hvis I ikke bliver omskåret efter de jødiske forskrifter, så kan I ikke blive frelst.« Dette førte til en alvorlig diskussion med Paulus og Barnabas på den ene side og disse mænd fra Judæa på den anden" vers 1-2
"De vildledte de troende", står der. Igen bliver en spade kaldt for en spade. Der står også, at "dette førte til en alvorlig diskussion med Paulus og Barnabas". De tog altså skænderiet!
Nå, de kunne ikke blive enige, så de lavede et stort fællesmøde i Jerusalem, hvor alle der var noget ved musikken i datidens kirke kunne fremføre deres argumenter.
"Men da rejste nogle troende, som tilhørte farisæerpartiet, sig op og sagde: »Enhver hedning, der omvender sig, skal omskæres og leve efter de jødiske forskrifter og ceremonier.«
Apostlene og menighedens ældste holdt nu et møde for at få dette spørgsmål afklaret. Det førte til en længere diskussion, og til sidst rejste Peter sig" vers 5-7
Nogle der var farisæere [det at de stadig var farisæere (et jødisk parti) selvom de var kristne antyder noget om, at de første kristne stræbte efter at respektere forskelle i stedet for at ensrette] mente alle kristne skulle omskæres. Det var jo et legitimt synspunkt, så de holdt møde for at afklre spørgsmålet. Som der står førte det til en længere diskussion .... de var ikke så konfliktsky.....
Til sidst tog kirkens leder, Jakob, til orde og afsluttede sin konkluderende tale:
"Det er derfor min opfattelse, at det vil være forkert at forlange, at de hedninger, der vender sig til Gud, skal adlyde de jødiske love" vers 19
De havde sig altså en rask lille uenighed i Paulus menighed. De forsøgte ikke at feje den under gulvtæppet - næ, da de efter en rask lille meningsudveksling stadig ikke kunne blive enige, involverede de hele datidens kirke for at få løst konflikten. Her tog man sig et nyt skænderi, før man endeligt skar igennem fra øverste side med et passende kompromis (jeg citerede kun begyndelsen af kompromisset).
Sådan gjorde de første kristne! Var de enige i alt? Nej, ikke rigtigt, vel! Men de var enige om at sige deres mening og finde en løsning. Den form for "enighed i alt" kunne ensrettende sekter (såsom JV) der tror alle kristne skal mene det samme, lære en del af.....
Da Peter kom til Antiokia, måtte jeg imidlertid åbent træde op imod ham; for det var tydeligt, at han opførte sig forkert. I begyndelsen spiste han nemlig sammen med folk, der var hedningekristne. Men senere, da nogle af Jakobs jødiske venner kom, turde han ikke længere spise sammen med dem; han var bange for dem, der var omskårne. Alle de andre jødekristne - selv Barnabas - hyklede på samme måde. Da jeg så, at de hverken levede efter deres egen overbevisning eller evangeliets sandhed, sagde jeg til Peter i alles påhør: »Selv om du er jøde af fødsel, har du jo for længe siden lagt de jødiske love på hylden. Hvorfor forsøger du da nu at tvinge disse hedningekristne til at adlyde dem?« Gal 2:11-14 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=48&nr=2
Hvad ser vi her? Et godt og ærligt skænderi mellem de tidlige kristne, såmænd! Paulus siger direkte, at Peter og Barnabas var nogle hyklere! Skænderiet drejede sig om teologi - hvordan man jøder som var blevet kristne skulle forholde sig til Moseloven, men det er sådan set ligegyldigt. Det væsentlige er, at de første kristne kaldte en spade for en spade og en hykler en hykler. De var ærlige i stedet for at simulere en forloren facade af falsk enighed!
Her er et andet eksempel på, hvordan meningsforskelle blevet klaret blandt de første kristne. Denne diskussion var så væsentlig at få afklaret blandt de første kristne, at et helt kapitel i Bibelen er indviet til at beskrive, hvem der sagde hvad, da det gik løs http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=44&nr=15
"Der kom nogle mænd fra Judæa til Antiokia, og de vildledte de troende ved at sige: »Hvis I ikke bliver omskåret efter de jødiske forskrifter, så kan I ikke blive frelst.« Dette førte til en alvorlig diskussion med Paulus og Barnabas på den ene side og disse mænd fra Judæa på den anden" vers 1-2
"De vildledte de troende", står der. Igen bliver en spade kaldt for en spade. Der står også, at "dette førte til en alvorlig diskussion med Paulus og Barnabas". De tog altså skænderiet!
Nå, de kunne ikke blive enige, så de lavede et stort fællesmøde i Jerusalem, hvor alle der var noget ved musikken i datidens kirke kunne fremføre deres argumenter.
"Men da rejste nogle troende, som tilhørte farisæerpartiet, sig op og sagde: »Enhver hedning, der omvender sig, skal omskæres og leve efter de jødiske forskrifter og ceremonier.«
Apostlene og menighedens ældste holdt nu et møde for at få dette spørgsmål afklaret. Det førte til en længere diskussion, og til sidst rejste Peter sig" vers 5-7
Nogle der var farisæere [det at de stadig var farisæere (et jødisk parti) selvom de var kristne antyder noget om, at de første kristne stræbte efter at respektere forskelle i stedet for at ensrette] mente alle kristne skulle omskæres. Det var jo et legitimt synspunkt, så de holdt møde for at afklre spørgsmålet. Som der står førte det til en længere diskussion .... de var ikke så konfliktsky.....
Til sidst tog kirkens leder, Jakob, til orde og afsluttede sin konkluderende tale:
"Det er derfor min opfattelse, at det vil være forkert at forlange, at de hedninger, der vender sig til Gud, skal adlyde de jødiske love" vers 19
De havde sig altså en rask lille uenighed i Paulus menighed. De forsøgte ikke at feje den under gulvtæppet - næ, da de efter en rask lille meningsudveksling stadig ikke kunne blive enige, involverede de hele datidens kirke for at få løst konflikten. Her tog man sig et nyt skænderi, før man endeligt skar igennem fra øverste side med et passende kompromis (jeg citerede kun begyndelsen af kompromisset).
Sådan gjorde de første kristne! Var de enige i alt? Nej, ikke rigtigt, vel! Men de var enige om at sige deres mening og finde en løsning. Den form for "enighed i alt" kunne ensrettende sekter (såsom JV) der tror alle kristne skal mene det samme, lære en del af.....