Ændrede skoledistrikter
Der er intet problem med 2-sprogede elever !
---- hvis de vel at mærke også taler dansk.
Elevgrænse skaber oprør, var overskriften på en velargumenteret artikel i JyllandsPosten søndag den 20 maj.
Denne gang var det om skoledistrikterne i Kalundborg, hvor en række familier er blevet utrygge over kommunens beslutning om at ændre skolegrænserne for at kompenserer for antallet af 2-sprogede elever i byområderne. Det er et gammelt stridsspørgsmål landet over, siden socialdemokraterne, Venstre, konservative og de radikale ændrede indvandringsreglerne i firserne.
Hvilket er forståeligt.
Problemet er grundlæggende.
Hvem skal vi optage i den danske folkeskole ?
Hvis vi skal fastholde en god og velfungerende folkeskole, bør der være visse grundlæggende krav til eleverne.
I dagens Danmark har vi desværre en række børn/unge, som omtales som 2- sprogede.
Det er en betegnelse, som er misvisende for mange af dem.
De er reelt ”bare” fremmedsprogede. Primært taler de et fremmedsprog – og har kun et ret pauvert dansk.
Skal Folkeskolen overleve – med en god undervisning, uden for mange privatskoler – er det nødvendigt med ansvarlige kommunalbestyrelser. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som er ansvarlig overfor kravet til optagelse af nye elever i første klasse.
Hvis man kommunalt tager situationen alvorlig, kan mange problemer løses ret let.
Ingen elever bør optages i Folkeskolen, uden at de behersker dansk på et alderssvarende niveau.
Hvor svært kan det være❓
Ved optagelser af nye elever til 1. klasserne i kommunerne, bør man sprogteste eleverne.
Kan de klare sig på dansk, er situationen klar – optagelse i første klasse.
Er der problemer med at forstå dansk, er der et problem. Et problem, som bør løses uden for Folkeskolens ressort.
Eleven bør derfor tilbydes specialundervisning, så han/hun/kan forberedes til en ny optagelse året efter.
Hvorfor lade de elever, som forstår dansk på et aldersvarende niveau, undgælde for elever, hvis forældre har undervist dem på et uacceptabelt niveau.
Hellere at lade eleverne starte et eller et par år senere end almindeligt, end at lade dem ødelægge undervisningen for de mange.
---- hvis de vel at mærke også taler dansk.
Elevgrænse skaber oprør, var overskriften på en velargumenteret artikel i JyllandsPosten søndag den 20 maj.
Denne gang var det om skoledistrikterne i Kalundborg, hvor en række familier er blevet utrygge over kommunens beslutning om at ændre skolegrænserne for at kompenserer for antallet af 2-sprogede elever i byområderne. Det er et gammelt stridsspørgsmål landet over, siden socialdemokraterne, Venstre, konservative og de radikale ændrede indvandringsreglerne i firserne.
Hvilket er forståeligt.
Problemet er grundlæggende.
Hvem skal vi optage i den danske folkeskole ?
Hvis vi skal fastholde en god og velfungerende folkeskole, bør der være visse grundlæggende krav til eleverne.
I dagens Danmark har vi desværre en række børn/unge, som omtales som 2- sprogede.
Det er en betegnelse, som er misvisende for mange af dem.
De er reelt ”bare” fremmedsprogede. Primært taler de et fremmedsprog – og har kun et ret pauvert dansk.
Skal Folkeskolen overleve – med en god undervisning, uden for mange privatskoler – er det nødvendigt med ansvarlige kommunalbestyrelser. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som er ansvarlig overfor kravet til optagelse af nye elever i første klasse.
Hvis man kommunalt tager situationen alvorlig, kan mange problemer løses ret let.
Ingen elever bør optages i Folkeskolen, uden at de behersker dansk på et alderssvarende niveau.
Hvor svært kan det være❓
Ved optagelser af nye elever til 1. klasserne i kommunerne, bør man sprogteste eleverne.
Kan de klare sig på dansk, er situationen klar – optagelse i første klasse.
Er der problemer med at forstå dansk, er der et problem. Et problem, som bør løses uden for Folkeskolens ressort.
Eleven bør derfor tilbydes specialundervisning, så han/hun/kan forberedes til en ny optagelse året efter.
Hvorfor lade de elever, som forstår dansk på et aldersvarende niveau, undgælde for elever, hvis forældre har undervist dem på et uacceptabelt niveau.
Hellere at lade eleverne starte et eller et par år senere end almindeligt, end at lade dem ødelægge undervisningen for de mange.